Besluttet 21. september, Styringsdialog - almene boliger, Faxe
Gennemgang af styringsrapporten
Sagsfremstilling.
Kort fortalt
- Hvem
- Styringsdialog - almene boliger, Faxe Kommune
- Hvornår
- Mandag 21. september 2026
- Status
- Besluttet. Styringsrapporten blev gennemgået, kommenteret og drøftet. Ib Ø. roste regnskabsafviklingen og henviste til den pletfri revisionsrapport. Ib Ø. havde dog noteret sig, at en sammenlægning med Faxe Hylleholt Boligselskab var opgivet. Han spurgte ind hertil og der blev redegjort. Omstillingen af Lindevejscenteret til "seniorboliger" blev drøftet. Mogens S. oplyste, at man i boligselskabet havde fået udarbejdet en plan for de fornødne bygningsændringer.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sagsfremstilling.
Boligorganisationen har indberettet sin styringsrapport på portalen Almenstyringsdialog.dk
Vi gennemgår i fællesskab den indberettede rapport og med et særligt fokus på de tre
lovpligtige kerneområder:
Organisationen og afdelingerne
Økonomi og revision
Bygningsmassen
Desuden ønskes en opdatering/status på problemerne med elevatoren på Lindevejscenteret.
Den Indberettet styringsrapport, revisionsprotokol mv. er vedlagt punktet som bilag.
Beslutning
Styringsrapporten blev gennemgået, kommenteret og drøftet. Ib Ø. roste
regnskabsafviklingen og henviste til den pletfri revisionsrapport.
Ib Ø. havde dog noteret sig, at en sammenlægning med Faxe Hylleholt Boligselskab var
opgivet. Han spurgte ind hertil og der blev redegjort.
Omstillingen af Lindevejscenteret til "seniorboliger" blev drøftet. Mogens S. oplyste, at
man i boligselskabet havde fået udarbejdet en plan for de fornødne bygningsændringer.
Der planlægges med 35 boliger og projektets igangsætning afventer Faxe Kommunes
byggeri af nyt plejecenter.
Niels A. oplyste, at firmaet "Kuben" på onsdag i denne uge præsenterer indholdet og
beskriver processen for etableringen af et nybygget plejecenter for det politiske udvalg.
Om alt går vel forventes et byggeri igangsat i 2030 og med en indvielse i 2032. Der var
enighed om nødvendigheden af koordination mellem Faxe Ældreboligselskab og Faxe
Kommune under hele byggeperioden. Se aftale herom under referatet i næste punkt på
dagsordenen.
Ib Østergaard spurgte ind til tiltag, der kan højne effektiviteten i boligselskabet. Han
henviste til det indsendte styrings materiale, der viser ikke høstede
effektivitetspotentialer. Mogens S. svarede, at det er planen at igangsætte plæneklipning
med robotter, med henblik på at frigøre arbejdstid for
servicelederne/servicemedarbejderne og således optimere deres effektivitet.
Elevatorproblematikken i centeret på Lindevej blev grundig drøftet. Der er foretaget
udskiftninger af dele af elevatoren og den er i drift, men der er fortsat problemstillinger
med døre og sensorer i disse.
Udskiftningen af låsesystemerne blev drøftet. Dette for at afhjælpe problemet med mange
nøgle og sikring af gode adgangsmuligheder til beboerne. Tina A. gjorde status.
Mogens S. spurgte til regler for etablering af en ny legeplads i Solhaven. Karsten M.
redegjorde for ansvaret og ejerskabet herfor og krave til en løbende vedligeholdelse.
Mikael S. oplyste, at der forventes "penge igen" i den såkaldte Grønne Pulje næste år. Ib
Ø. oplyste om puljens baggrund og oplyste, at betingelserne for at kunne søge
økonomiske midler fra puljen kan ses på kommunens hjemmeside.
Kilde: Faxe Kommune, Styringsdialog - almene boliger, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.