Besluttet 24. september, Børn- og Læringsudvalget, Faxe
Orientering om Tværfagligt Kompetencecenter
Som en del af introduktionen til Børn- og Læringsudvalgets område, får udvalget en overordnet introduktion til Tværfaglige Kompetencecenter (TKC). På mødet får udvalget et oplæg, som vedlægges sagen efterfølgende.
Kort fortalt
- Hvem
- Børn- og Læringsudvalget, Faxe Kommune
- Hvornår
- Torsdag 24. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning med bemærkning om, at administrationen vender tilbage med forslag til relevante nøgletal på området ifm. kommende sag vedr. nyt nøgletals koncept.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Børn- og Læringsudvalget tager orienteringen om
Tværfagligt Kompetencecenter til efterretning.
Sagsfremstilling
Tværfagligt Kompetencecenter (TKC) i Faxe Kommune har ca. 55 medarbejdere og ledere og
arbejder ud fra lovgivningen inden for Dagtilbudsloven, Folkeskoleloven, Sundhedsloven samt
PPR-funktionen. Centret består af fire teams med særlig faglig ekspertise, som samarbejder på
tværs for at understøtte børn og unges udvikling, læring og trivsel i dagtilbud og skole.
Psykologer og konsulenter
PPR-psykologer og konsulenter yder pædagogisk og psykologisk rådgivning til børn, unge,
forældre, lærere og pædagoger. PPR kan udføre observationer, samtaler og
udarbejde pædagogisk psykologiske vurderinger (PPV), som bruges til at vurdere barnets
ressourcer og behov for støtte. Derudover tilbyder de lettilgængelig behandling til børn og unge
i psykisk mistrivsel.
Fysioterapeuter, ergoterapeuter og specialpædagoger
Fysio- og ergoterapeuterne tilbyder rådgivning, undersøgelse og behandling til børn og unge
med motoriske og sensoriske udfordringer. Specialpædagogernes yder pædagogisk støtte til
børn, udarbejdelse af specialpædagogiske vurderinger samt vejledning og supervision af det
pædagogiske personale i dagtilbud og skole. De er tilknyttet både dagtilbud og skoler, hvor de
indgår i et tværfagligt samarbejde og understøtter tæt på praksis.
Sprog og læring
Her arbejder logopæder, flersprogskonsulenter og skriftsprogskonsulenter, som støtter børns
sproglige udvikling. De deltager i tværfaglige samarbejder og giver vejledning og undervisning i
dagtilbud og skoler for at fremme børns kommunikationsevner - herunder også varetagelse af
den lovpligtige opgave med undervisning i dansk som andetsprog. De rådgiver også om
særlige sproglige udfordringer såsom tale, hørelse og sprogudvikling.
Sammen sikrer de fire teams i Tværfagligt Kompetencecenter, at Faxe Kommune kan tilbyde
helhedsorienterede, tværfaglige kompetencer og støtte til børn, unge, familier og fagpersoner
på tværs af dagtilbud og skolevæsen.
Børn- og Læringsudvalget orienteres ikke om sundhedsplejen, da sundhedsplejen hører under
Familieudvalgets område.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Sagen afgøres af
Børn- og Læringsudvalget.
Beslutning
Taget til efterretning med bemærkning om, at administrationen vender tilbage med
forslag til relevante nøgletal på området ifm. kommende sag vedr. nyt nøgletals koncept.
Fraværende: Ingen.
Kilde: Faxe Kommune, Børn- og Læringsudvalget, referat fra mødet torsdag 24. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.