Besluttet 30. september, Økonomiudvalget, Faxe
Godkendelse af tillægsbevilling til indkøb af tablets og telefoner
Byrådet skal godkende bevillinger uden for det vedtagne årsbudget som en tillægsbevilling. Baggrunden er, at det it-system (Cura), som medarbejderne på både social- og plejeområdet bruger hver dag, snart bliver opdateret.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Faxe Kommune
- Hvornår
- Onsdag 30. september 2026
- Status
- Besluttet. Senior- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefalet. Michael Christensen (C). I stedet deltog Allan Tirsgaard (C). Mark Hjorth (O).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Byrådet godkender, at der gives tillægsbevilling på 698.323
kr. under Senior- og Sundhedsudvalget i 2026 til afholdelse af udgifter til telefoner og
tablets, og at tillægsbevillingen finansieres inden for udvalgets ramme.
Tidligere beslutning
Beslutning fra Senior- og Sundhedsudvalget, den 23. september 2026, punkt 97:
Anbefalet med en bemærkning om, at indkøbet af telefoner og tablets er nødvendigt for at sikre
stabil drift af et kritisk velfærdsområde.
Fraværende: Ingen.
Sagsfremstilling
Ny Android-version kræver opdatering af it-systemet Cura
Google har frigivet en ny version af styresystemet Android, kaldet Android 17. It-systemet Cura
vil blive opdateret til at understøtte denne nye version i en kommende opdatering. Cura
anvendes af medarbejderne på både plejehjem, hjemmepleje og tilbud på socialområdet.
Samtidig betyder opdateringen, at Cura fra den 14. december 2026 ikke længere vil
understøtte ældre versioner af Android end Android 15. Det vil sige, at kun enheder med
Android 15, 16 eller 17 vil kunne anvende Cura optimalt efter denne dato.
Ca. 300 enheder skal udskiftes
Center for Social, Sundhed & Pleje har cirka 300 telefoner og tablets, som er så gamle, at de
ikke kan opgraderes til Android 15. Disse enheder skal derfor udskiftes med nye, inden
opdateringen træder i kraft, for at medarbejderne fortsat kan bruge Cura optimalt.
Prisen pr. mobil inkl. cover mv. er 2.418 kr., og prisen pr. tablet inkl. cover mv. er 2.260 kr.
Hvis enhederne ikke bliver udskiftet, vil det få konsekvenser for driften. Faxe Kommune skal
betale for særskilt support til de forældede enheder hvis der opstår fejl, og medarbejderne kan
opleve, at Cura og visse funktioner ikke længere virker, som de skal. Det er en udfordring, der
gradvist øges i takt med at Cura opdateres. Det kan i sidste ende gå ud over den daglige drift
og medarbejdernes mulighed for at løse deres opgaver.
En andel af de 300 enheder hører til på Socialudvalget, hvorfor der administrativt ifm. FR3 vil
blive foretaget den nødvendige omplacering, så Socialudvalgets ramme dækker udgifterne til
telefoner og tablets til tilbud på det sociale område.
Ansøgning om tillægsbevilling og tidsplan
På den baggrund søges der om en tillægsbevilling til indkøb af nye telefoner og tablets, så alle
medarbejdere fortsat har velfungerende udstyr, når opdateringen gennemføres. Der er ikke
afsat midler til dette indkøb i 2026, men fordi der er et forventet mindreforbrug på Senior- og
Sundhedsudvalgets ramme i 2026, vil tillægsbevillingen kunne finansieres inden for udvalgets
ramme.
Hvis Byrådet godkender tillægsbevillingen, vil enhederne blive bestilt. Der er 4-8 ugers
leveringstid på enhederne. Medarbejderne kan godt arbejde videre med de gamle enheder,
hvis ikke alle når at blive udskiftet den 14. december 2026, men der vil være funktioner, der
ikke fungerer optimalt.
Sagen forelægges til orientering i Socialudvalget.
Seniorrådets bemærkninger
Når digitalt værktøj (tablets og mobiltelefoner) er medarbejdernes arbejdsredskab, så SKAL
der sikres en stabil drift.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser.
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser.
Budgettet lægges som et anlægsbudget under Senior- og Sundhedsudvalget på 698.323 kr. i
2026, og midlerne frigives med sagen til brug.
Anlægget finansieres inden for Senior- og Sundhedsudvalgets ramme i 2026, hvor der ved
forventet regnskab 2 var en forventning om mindreforbrug.
Da tablets og telefoner benyttes på både Senior- og Sundhedsudvalget og Socialudvalget, vil
der i forbindelse med FR3 blive foretaget en kasseneutral omplacering mellem udvalgene,
således at Socialudvalget finansierer sin retmæssige andel af udgifterne til udskiftningen.
Sagen afgøres af
Sagen fremlægges for Senior- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget til anbefaling.
Sagen afgøres af Byrådet.
Beslutning
Senior- og Sundhedsudvalgets indstilling anbefalet.
Fraværende:
Michael Christensen (C). I stedet deltog Allan Tirsgaard (C).
Mark Hjorth (O).
Kilde: Faxe Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.