Besluttet 7. oktober, Udsatterådet, Faxe
Høring vedr. kvalitetsstandard for støtte til anbragte børn og unges forældre
Som en del af udviklingsplanen på familieområdet, bliver der arbejdet med at tilpasse eksisterende kvalitetsstandarder samt udarbejde nye kvalitetsstandarder. Familieudvalget sender hermed kvalitetsstandard for støtte til anbragte børn og unges forældre i høring hos Handicaprådet og Udsatterådet.
Kort fortalt
- Hvem
- Udsatterådet, Faxe Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Udsatterådet drøftede udkastet til høringssvar og godkendte det, med indarbejdelse af kommentar vedr. støtteperson, fortrolighed og samarbejde med kommunen. Det endelige høringssvar indsendes og vedhæftes referatet som bilag 2.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Udsatterådet udarbejder et høringssvar vedr.
kvalitetsstandard for støtte til anbragte børn og unges forældre, med udgangspunkt i
vedlagte udkast.
Sagsfremstilling
I regi af udviklingsplanen på familieområdet, arbejdes der også med kvalitetsstandarder.
Kvalitetsstandarder skal understøtte praksis på området, så grundlag og vurderingstilgang
ensrettes og lovgivningen følges, og så det er tydeligt, hvordan der arbejdes med lovgivningen.
Kvalitetsstandarder indgår i arbejdet med at sikre, at der tages ensartet stilling. Der er derfor
udarbejdet en kvalitetsstandard for støtte til anbragte børn og unges forældre jf. barnets lov §
75 og 76 (bilag 1). Myndighed på familieområdet sagsbehandler løbende i sager om denne
form for støtte.
Daværende Socialudvalg godkendte på deres møde den 25. marts 2019 pkt. 26 forslag til
kvalitetsstandard for § 54 støtteperson til anbragte børns forældre. Den kvalitetsstandard, der
fremlægges her, er skrevet på ny, fået tilføjet flere støttemuligheder, så den harmonerer med
barnets lov foruden nuværende praksis og kommunens organisering. Desuden er sproget rettet
til, så kvalitetsstandarden nu i højere grad er borgerrettet.
Hvad er formålet med støtte til anbragte børn og unges forældre?
Der er to typer støtte til forældre til anbragte børn og unge: en støtteperson efter § 75 og anden
støtte efter § 76. Anden støtte henviser til de typer af støtte, der er nævnt i barnets lov § 32,
som bl.a. kan være familiebehandling, forældrekurser eller rådgivning m.m.
Støtte til forældre efter barnets lov §§ 75-76 har til formål at styrke samarbejdet mellem
forældrene, netværket, anbringelsesstedet og kommunen, understøtte relationen mellem
forældrene og barnet samt hjælpe forældrene med at håndtere de følelsesmæssige
belastninger, der kan være forbundet med en anbringelse. Samlet skal støtten styrke
forældrenes muligheder for fortsat at have en positiv og aktiv rolle i barnets liv samt understøtte
barnets trivsel og udvikling. Støtten er en del af den samlede indsats omkring barnet efter
barnets lov og tilrettelægges i samarbejde med forældrene.
Høringsproces
Administrationen anbefaler, at den nye kvalitetsstandard for støtte til anbragte børn og unges
forældre sendes i høring hos Handicaprådet og Udsatterådet, for at sikre et oplyst
beslutningsgrundlag gennem inddragelse af relevante parter. Når kvalitetsstandarden
fremlægges til godkendelse, vil det være med angivelse af, hvad eventuelle høringssvar har
givet anledning til. Udsatterådet og Handicaprådet vil drøfte kvalitetsstandarden på deres
kommende møder i hhv. oktober (den 7.) og november (den 10.), og på Familieudvalgets
møde den 3. december 2026, fremlægges kvalitetsstandarden til godkendelse. Høringssvar
sendes til administrationen i Center for Børn, Unge & Familier senest den 16. november.
Udkast til høringssvar
Udsatterådets forperson og sekretær har udarbejdet et udkast til høringssvar, som
Udsatterådet kan tage udgangspukt i og kvalificere på mødet den 7. oktober, se bilag 2. Dette
er en ny tilgang i Udsatterådet, som afprøves for at kunne nå alle punkter på dagsordenen.
Høringssvaret er skrevet ud fra følgende spørgsmål:
Hvordan er sproget?
Giver håndbogen de relevante oplysninger?
Er roller og ansvar tydelige?
Er kommunens forpligtelser lige så tydeligt beskrevet som forældrenes?
Er der fokus på forældrenes situation og belastning?
Hvad med overgang til voksenlivet?
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Beslutning
Udsatterådet drøftede udkastet til høringssvar og godkendte det, med indarbejdelse af
kommentar vedr. støtteperson, fortrolighed og samarbejde med kommunen.
Det endelige høringssvar indsendes og vedhæftes referatet som bilag 2.
Fraværende: Dennis Boye Petersen og Varny Kruse.
Kilde: Faxe Kommune, Udsatterådet, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.