Besluttet 7. oktober, Udsatterådet, Faxe
Evaluering af March Mod Ensomhed - Haslev 2026
Udsatterådet stod for de lokale aktiviteter under March Mod Ensomhed - Haslev 2026 Udsatterådsmedlemmer Johnny Sørensen, Helen Schulze, Anne Graulund og Varny Kruse samt Udsatterådssekretær Anne Marie Kragholm Skovsgaard stod for planlægning og gennemførelse af de lokale aktiviteter i forbindelse med March Mod Ensomhed 2026 i Faxe Kommune: 1.
Kort fortalt
- Hvem
- Udsatterådet, Faxe Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Rådet er enige om, at det var et fint og vellykket arrangement. Da det pt er uvist hvad der kommer til at ske i forhold til March Mod Ensomhed/Ensomhed Danmark/Team Ensomhed Danmark fremover, vil Udsatterådet udsætte sin beslutningen om hvorvidt og hvordan de vil arbejde med ensomhedsproblematikken næste år.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Udsatterådet stod for de lokale aktiviteter under March Mod Ensomhed - Haslev 2026
Udsatterådsmedlemmer Johnny Sørensen, Helen Schulze, Anne Graulund og Varny Kruse
samt Udsatterådssekretær Anne Marie Kragholm Skovsgaard stod for planlægning og
gennemførelse af de lokale aktiviteter i forbindelse med March Mod Ensomhed 2026 i Faxe
Kommune:
1. Lørdag den 15. august: Velkomstarrangement ved Værestedet Frederiksgade.
2. Lørdag den 15. august: Middagsarrangement i Haslev Kirke.
3. Søndag den 16. august: Morgenmadsarrangement foran rådhuset.
4. Søndag den 16. august: March mod Ringsted med stop i Førslev, Sneslev og Tolstrup.
Opgaverne bestod bl.a. af kontakt til og koordinering med stifteren af March Mod Ensomhed,
Patrick Cakirli, planlægningsmøder i gruppen, søgning af sponsorstøtte til forplejning ved
Værestedet Frederiksgade og foran rådhuset, aftaler med Paraplyen og Haslev Kirke om
middagen, tilmelding til middagen, aftaler med præster og menighedsråd i Førslev og Sneslev
samt reklame for og formidling af arrangementet og de forskellige aktiviteter.
De enkelte aktiviteter
1. Velkomst ved Værestedet Frederiksgade
Varny Kruse bød velkommen til marchen, da den ankom fra St. Heddinge lørdag. Han
havde sørget for forplejning gennem aftaler med lokale supermarkeder, så de fremmødte
kunne få noget at spise og drikke.
2. Middag og foredrag i Haslev Kirke
Helen Schulze bød velkommen til dem, der deltog i middag og foredrag med Patrick
Cakirli lørdag aften. Der blev serveret varm mad og vand.
3. Morgenmad foran rådhuset
Michelle Frese fik lavet en god aftale med Karisebageren, så der var kaffe og nybagte
croissanter til de ca. 60 mennesker, der var mødt op søndag morgen til borgmesterens
tale og afgang mod Ringsted.
4. Marchen mod Ringsted
Menighedsrådene i Førslev og Sneslev bød velkommen med kaffe og bagværk, da vi
nåede frem til stoppene efter henholdsvis 5 og 10 km. Efter ca. 15 km holdt vi pause i
Tolstrup, hvor vi nød frugt, vand og resterne fra morgenmaden. Da vi nåede Ringsted
Rådhus efter ca. 20 km, var der ca. 40 mennesker, som kunne sige farvel og ønske
fortsat god March.
I 2027 introduceres et nyt koncept: Team Ensomhed Danmark
Den 23. september 2026 meldte Patrick Cakirli ud på Facebook, at March Mod Ensomhed
ændrer form fra næste år, se bilag 1.
Ifølge udmeldingen er det for hårdt fysisk og psykisk for Patrick Cakirli selv at gå hele ruten.
Derfor vil "stafetten" fra etape til etape fremover blive varetaget af en "fællesskabsvogn" i
stedet for Patrick selv.
Der etableres lokale gåhold, som sammen med Patrick Cakirli skal planlægge, koordinere og
sætte rammerne for March Mod Ensomhed gennem Danmark. Det bliver de lokale gåhold, der
skal sikre, at fællesskabsvognen kommer sikkert frem til det næste hold.
Udsatterådet evaluerer årets deltagelse i March Mod Ensomhed
På mødet evaluerer Udsatterådet årets deltagelse i March Mod Ensomhed:
Er der ønske om at gentage deltagelsen i March Mod Ensomhed?
Hvad ønsker rådet skal fortsætte, og hvad skal ændres?
Er der andre idéer til aktiviteter eller samarbejder?
Beslutning
Rådet er enige om, at det var et fint og vellykket arrangement.
Da det pt er uvist hvad der kommer til at ske i forhold til March Mod
Ensomhed/Ensomhed Danmark/Team Ensomhed Danmark fremover, vil Udsatterådet
udsætte sin beslutningen om hvorvidt og hvordan de vil arbejde med
ensomhedsproblematikken næste år.
Fraværende: Dennis Boye Petersen og Varny Kruse.
Kilde: Faxe Kommune, Udsatterådet, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.