På dagsordenen 29. oktober, Børn- og Læringsudvalget, Faxe
Orientering om samlet plan for Karise Børnehus, SFO, klub og Karise Skole
Børn- og Læringsudvalget orienteres om, at administrationen har igangsat en inddragelsesproces, der skal afdække ønsker til en samlet plan for Karise Børnehus, SFO, klub og Karise Skole. Som en del af inddragelsen afholdes en offentligt dialogmøde i Karise.
Kort fortalt
- Hvem
- Børn- og Læringsudvalget, Faxe Kommune
- Hvornår
- Torsdag 29. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 29. oktober 2026. Du finder dem på faxekommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at Børn- og Læringsudvalget tager orientering om samlet plan
for Karise Børnehus, SFO, klub og Karise Skole til efterretning.
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte 8. oktober 2026 (pkt. 162) budget 2027-2030. Af budgetaftalen fremgår, at
der skal igangsættes en dialog med forældre og personale om en samlet plan for Karise
Børnehus, SFO Tandhjulet/klub og Karise Skole. Karise Børnehus er i øjeblikket genhuset på
skolen, og der er behov for en afklaring af, om børnehuset skal blive på skolen eller tilbage i
deres oprindelige bygning efter udbedring af de konstaterede forhold, der nødvendiggjorde en
genhusning. Det fremgår desuden af budgetaftalen, at administrationen skal igangsætte en
inddragelsesproces, som gennemføres hurtigt, så Børn- og Læringsudvalget får et
beslutningsoplæg i begyndelsen af 2027.
Udvalget orienteres derfor om den proces, administrationen har igangsat samt status på den
nuværende genhusningssituation.
Inddragelsesprocessen gennemføres i november 2026
I løbet af november måned drøftes sagen på personalemøder, MED-møder, bestyrelsesmøder
mv.
Den 30. november afholdes offentligt dialogmøde på Karise Skole.
Børn- og Læringsudvalget får i februar 2027 forelagt sag med beslutningsoplæg.
Status på den nuværende genhusningssituation
Hverdagen i Karise Børnehus er ved at finde sig til rette i de nye rammer på Karise Skole. Der
er etableret et nyt soverum samt et garderobeområde, der er indrettet til dagtilbuddets hverdag
og børnenes behov. I vuggestuen er toiletterne ved at blive udskiftet, så de passer til børnenes
størrelse. Toilettet på den sidste stue er ved at blive sat op.
Administrationen arbejder samtidig på at forbedre legepladsen, så både vuggestue- og
børnehavebørn samt indskolingsbørnene får legemuligheder, der passer til deres alder og
udvikling. Administrationen er i dialog om løsninger, der tilgodeser både dagtilbuddets børn og
eleverne i indskolingen på helt kort sigt og på lidt længere sigt.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Sagen afgøres af
Børn- og Læringsudvalget.
Kilde: Faxe Kommune, Børn- og Læringsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 29. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.