Spring til indholdet
Faxe
Skift kommune
KøbenhavnFaxeAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Handicaprådet, Faxe Høring: 12 dage tilbage

Høring vedr. nyt helhedsplejeforløb

Faxe Kommune har fem helhedsplejeforløb, som kan tilbydes borgere med behov for hjælp. Med vedtagelsen af Budget 2027 blev det besluttet at indføre endnu et helhedsplejeforløb målrettet borgere, der har brug for hjælp mindre end en time om ugen.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Handicaprådet, Faxe Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Høringsfrist
Sagen nævner en høringsfrist søndag 15. november 2026. Læs i sagen, hvem høringen er for.
Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på faxekommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at Handicaprådet udarbejder et høringssvar vedr. nyt
helhedsplejeforløb.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog med Budget 2027 at etablere et nyt helhedsplejeforløb for borgere, der i
begrænset omfang har behov for praktisk hjælp og let personlig pleje.
Formålet med det nye forløb er at tilpasse helhedsplejeforløbet bedre til det forventede
tidsbehov. Forslaget ændrer dermed ikke serviceniveauet for hjælpen, men styrker den
økonomiske styring på området ved at sikre, at afregningen i højere grad matcher den tid, der
anvendes.
Rammerne for den gruppe borgere, som har et meget begrænset behov for hjælp, ændres,
men princippet om, at hjælpen skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers funktionsevne og
konkrete behov, fastholdes.

Et nyt helhedsplejeforløb målrettet borgere med et begrænset behov for praktisk hjælp
og let personlig pleje
Faxe Kommune har i dag et let helhedsplejeforløb på 0-2 timer pr. uge. Borgere, der kun har
behov for hjælp til rengøring, får i dag dette forløb.
Der etableres et særskilt helhedsplejeforløb for borgere med behov for praktisk hjælp og let
personlig pleje af samlet 0-1 times varighed om ugen (se bilag 1). Den praktiske hjælp kan
blandt andet omfatte oprydning, indkøb, tøjvask og rengøring, mens personlig pleje

eksempelvis kan være hjælp til bad.
Helhedsplejen tager, ligesom hidtil, udgangspunkt i borgerens samlede funktionsevne, og
borgeren tilbydes alene hjælp til de opgaver, som borgeren ikke selv kan udføre. Det konkrete
indhold og omfang af hjælpen fastlægges derfor efter en konkret og individuel vurdering.

Hjælpen tager fortsat udgangspunkt i den enkelte borgers behov
Forslaget betyder, at borgere med et meget begrænset hjælpebehov får deres hjælp tilrettelagt
inden for det nye helhedsplejeforløb.
Det medfører, at ca. 100 borgere vil få en ny afgørelse, fordi de nu hører under det nye
helhedsplejeforløb. Hjælpen tager fortsat udgangspunkt i den enkelte borgers behov, og ved
behov for yderligere hjælp kan man få tildelt et nyt helhedsplejeforløb.
Borgeren kan som udgangspunkt få tilpasset den planlagte hjælp efter ændringer i behov og
situation, uden at der skal træffes en ny afgørelse. Ved væsentlige eller længerevarende
ændringer i behovet kan borgeren få foretaget en ny vurdering med henblik på et andet
helhedsplejeforløb.

Medarbejderne skal fortsat tilrettelægge hjælpen i dialog med borgerne
Det nye forløb viderefører de grundlæggende principper i kommunens helhedspleje, som er, at
helhedspleje gives som et sammenhængende pleje- og omsorgsforløb, og at borgerens egne
ressourcer og mulighed for selvhjulpenhed indgår i vurderingen af hjælpen.
Medarbejderne skal fortsat tilrettelægge hjælpen i dialog med borgeren og med udgangspunkt i
hvad borgeren selv kan udføre. Helhedsplejeforløbene indeholder desuden mulighed for
fleksibilitet, så hjælpen kan tilpasses inden for den enkelte ramme.

Det nye helhedsplejeforløb sendes i høring
Hvis Senior- og Sundhedsudvalget godkender indstillingen, vil det nye helhedsplejeforløb blive
sendt i høring i Seniorrådet og Handicaprådet.
Efter endt høring vil Senior- og Sundhedsudvalget blive forelagt en ny sag til endelig
godkendelse.

Økonomiske konsekvenser
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser.
Der er indarbejdet en varig budgetreduktion på 800.000 kr. årligt fra 2027 og frem. Såfremt
besparelsen ikke realiseres gennem indførelsen af et nyt helhedsplejeforløb, skal besparelsen
udmøntes et andet sted inden for Senior- og Sundhedsudvalgets ramme.

Kilde: Faxe Kommune, Handicaprådet, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.