Besluttet 8. september, Plan, Trafik og Klimaudvalget, Fredensborg
95. Beslutning om vedtagelse af forslag til Lokalplan F127 for boliger på Sørupvej 23
1. At forslag til Lokalplan F127 for boliger på Sørupvej 23 vedtages til offentlig fremlæggelse i 8 uger. 2. At der ikke udarbejdes miljøvurdering af lokalplanforslaget. 3. At udvalget beslutter hvorvidt der skal afholdes borgermøde i høringsperioden.
Kort fortalt
- Forslaget
- Forslag til Lokalplan F127 for boliger på Sørupvej 23 vedtages til offentlig
- Der ikke udarbejdes miljøvurdering af lokalplanforslaget.
- Udvalget beslutter hvorvidt der skal afholdes borgermøde i høringsperioden.
- Hvem
- Plan, Trafik og Klimaudvalget, Fredensborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 8. september 2026
- Status
- Besluttet. Ad indstillingspunkt 1: I og V stiller ændringsforslag til lokalplan F127 nr. 8. 29, facader i byggefelt C1 – C5, hvorefter bestemmelsen formuleres tilsvarende nr. 8.19, facader i byggefelt B1 – B2 og B3, hvorefter B og C har ens bestemmelser om facader. For stemmer et enigt udvalg. Ændringsforslaget blev dermed anbefalet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Plan-, Trafik- og Klimaudvalget besluttede i sidste byrådsperiode den 8. januar 2024 at
igangsætte udarbejdelsen af Lokalplan F127 for et seniorbofællesskab på ejendommen
Sørupvej 23 i Sørup. Formålet var at muliggøre et nyt boligområde med ca. 22 boliger inden for
rammerne af den daværende Kommuneplan 2021.
Ved vedtagelsen af Kommuneplan 2025 ændrede Byrådet kommuneplanens rammer for
området. Den maksimale bebyggelsesprocent blev reduceret fra 30 % til 15 %, og det blev
fastlagt, at der maksimalt kan planlægges for 12 boliger inden for området. På den baggrund
besluttede Plan-, Trafik- og Klimaudvalget den 17. februar 2026 grundlaget for
administrationens udarbejdelse af lokalplanforslaget.
Forslag til Lokalplan F127 er udarbejdet på baggrund af disse politiske beslutninger og de
gældende rammer i Kommuneplan 2025. I løbet af udarbejdelsen af lokalplanforslaget har
administrationen haft møder med både ejer og Bevar Sørup Landsby.
Indhold i forslag til lokalplan
Formålet med lokalplanen er at muliggøre udstykning af Søåsegårds hovedhus som en
selvstændig åben-lav bolig og etablering af et nyt tæt-lav boligområde med op til 11 boliger.
Herudover giver lokalplanen mulighed for, at de eksisterende længer kan omdannes til
parkering, depotrum og fællesfaciliteter for områdets beboere.
Lokalplanområdet overføres fra landzone til byzone ved lokalplanens endelige vedtagelse.
Lokalplanområdet omfatter ejendommen Søåsegård på Sørupvej 23, matr. 1a Sørup By,
Grønholt, med et samlet areal på 13.748 m². Arealet ligger i tilknytning til Sørup landsby mod
nord, vest og syd og grænser mod øst op til Fredensborg Golfklub.
Lokalplanen fastlægger byggefelter, friarealer, veje, stier og parkeringsarealer med henblik på
at skabe en samlet bebyggelse, der understøtter fællesskab og samtidig indpasses i landsbyen
og det omgivende landskab. Bebyggelsen disponeres omkring fælles grønne opholdsarealer,
mens parkering samles ved indkørslen og i de eksisterende længer.
Den foreslåede bebyggelsesstruktur omfatter i alt 11 tæt-lav-boliger disponeret omkring et
fælles grønt opholdsareal. Parkering placeres ved indkørslen og i de eksisterende længer.
Hovedhuset bevares som selvstændig bolig, der kan udmatrikuleres, mens de eksisterende
længer ud over parkering kan bruges til fællesfaciliteter. Bebyggelsen er disponeret med
henblik på at understøtte fællesskab, ophold og daglige møder mellem områdets beboere, bl.a.
ved at sikre, at parkeringen sker væk fra boligerne. Bebyggelsen er trukket væk fra de
eksisterende nabobebyggelser mod syd og vest, hvor der friholdes brede grønne arealer og
etableres et tæt beplantningsbælte. Boligerne mod eksisterende nabobebyggelse må alene
opføres i én etage, mens de højere bygninger mod golfbanen kan opføres i 1 ½ etage.
Således er bebyggelsen disponeret med hensyntagen til både fællesskab, landskab og naboer.
Der lægges desuden vægt på at bevare områdets landsbypræg ved Sørupvej med et grønt
hegn ud mod vejen.
Lokalplanen indeholder derudover bestemmelser om bevaring af eksisterende træer og
beplantning, håndtering af regnvand på egen grund samt tiltag, der understøtter biodiversitet,
klimatilpasning og klimavenligt byggeri, herunder mulighed for integrerede solceller.
En mindre del af lokalplanområdet er i dag omfattet af Lokalplan L6 for Fredensborg Golf.
Denne del ophæves ved den endelige vedtagelse af Lokalplan F127 i overensstemmelse med
en tidligere matrikulær berigtigelse af ejendommen.
Trafik
Der er i juni 2026 udarbejdet et trafiknotat, som beskriver, hvordan trafikken i Sørup forventes
påvirket af et nyt boligområde med 11 nye boliger og parkering i overensstemmelse med
kommuneplanens parkeringsnorm på minimum 1,5 parkeringsplads pr. bolig. Trafiknotatet
bygger på trafiktællinger på de omkringliggende veje, oplysninger fra Danmarks Statistik om
bilejerskab blandt husstande i Sørup samt en vurdering af mulighederne for kollektiv trafik i
området. Trafiknotatet er vedlagt som bilag 3.
Analysen viser, at det eksisterende trafikniveau i området er begrænset, og at den nye
bebyggelse forventes at generere omkring 50 bilture i døgnet. Trafikken forventes primært at
fordele sig på Sørupvej, Skovsvinget og Slotsvænget. De beregnede trafikstigninger på
vejnettet udgør mellem 2 og 7 % afhængigt af vejstrækningen. Den største trafikstigning
forventes på Sørupvej syd for lokalplanområdet, hvor trafikken vurderes at stige med ca. 33
bilture i døgnet. Trafiknotatet konkluderer, at den fremtidige trafik fortsat vil kunne afvikles på
det eksisterende vejnet uden kapacitetsmæssige problemer.
Dialog og høring under arbejdet med lokalplanen
I forbindelse med arbejdet med lokalplanen besluttede Plan-, Trafik- og Klimaudvalget den 5.
november 2024, at der skulle gennemføres en dialogproces mellem udviklergruppen
Søruplund Seniorbofællesskab og foreningen Bevar Sørup Landsby, inden der blev taget
stilling til det videre planarbejde. Gennem 2025 blev der afholdt en række møder og workshops
med fokus på blandt andet bebyggelsens placering, landskab, beplantning, fællesfaciliteter og
trafik.
Ifølge planloven er det et krav, at et lokalplanforslag skal fremlægges i minimum 8 ugers høring
forud for en vedtagelse. Det er ikke et krav efter planloven, at der skal afholdes borgermøde.
I den konkrete sag har de planmæssige rammer været i høring med Kommuneplan 2025, og
som nævnt ovenfor blev rammerne ændret efter høringen. Der har også, som nævnt ovenfor,
været en udvidet dialog med parterne, som ønsket af udvalget, under planarbejdet med
lokalplanforslaget. På den samlede baggrund kan udvalget beslutte, hvorvidt de også ønsker et
borgermøde under høringsperioden for lokalplanforslaget.
Miljøscreening
Der er foretaget en screening af forslag til Lokalplan F127 efter lov om miljøvurdering af planer
og programmer. Bilag 2, Miljøscreening.
Det vurderes, at det i henhold til miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 1, ikke er nødvendigt at
udarbejde en miljøvurdering af lokalplanforslaget, da planen alene fastlægger anvendelsen af
et mindre område på lokalt plan og ikke vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
I forbindelse med lokalplanarbejdet er der gennemført undersøgelser af blandt andet
naturforhold, flagermus, trafik og regnvandshåndtering. Det vurderes samlet, at planforslaget
ikke vil medføre væsentlig påvirkning af natur, miljø eller trafikforhold.
På den baggrund vurderes lokalplanforslaget ikke at få væsentlig indvirkning på miljøet, og
administrationen anbefaler derfor, at der ikke udarbejdes en miljøvurdering.
Bevilling
Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.
Retsgrundlag
Planloven, LBK nr. 572 af 29/05/2024
Kompetence
Byrådet
Kommunikation
Såfremt forslag til Lokalplan F127 godkendes, sendes det i 8 ugers offentlig høring. Forslaget
til lokalplanen offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Indstilling
1. At forslag til Lokalplan F127 for boliger på Sørupvej 23 vedtages til offentlig
fremlæggelse i 8 uger.
2. At der ikke udarbejdes miljøvurdering af lokalplanforslaget.
3. At udvalget beslutter hvorvidt der skal afholdes borgermøde i høringsperioden.
Beslutning
Ad indstillingspunkt 1:
I og V stiller ændringsforslag til lokalplan F127 nr. 8. 29, facader i byggefelt C1 – C5,
hvorefter bestemmelsen formuleres tilsvarende nr. 8.19, facader i byggefelt B1 – B2 og
B3, hvorefter B og C har ens bestemmelser om facader.
For stemmer et enigt udvalg.
Ændringsforslaget blev dermed anbefalet.
I stiller ændringsforslag om, at nr. 8.22 får samme indhold som nr. 8.33, således at
bestemmelsen tilføres: ”Levende grønt tag med sedum eller lignende”, og at nr. 8.33 får
samme indhold som nr. 8.22, således at bestemmelsen tilføres: ”Tegltag i farverne
teglrød eller sort. Der må ikke anvendes engoberede eller glaserede tegl.” Herefter har
byggefelt B og C ens bestemmelser om tagbeklædning.
For stemmer et enigt udvalg.
Ændringsforslaget blev dermed anbefalet.
Charlotte Saxil (C) stiller ændringsforslag om, at byggefelt C3 rykkes længere mod A1 og
For stemmer 2: (Charlotte Saxil (C) og F).
Imod stemmer 7: (A, B, Jesper Tvilde (C) og I).
Ændringsforslaget faldt dermed.
Der blev stemt om administrationens indstilling.
Ad indstillingspunkt 1:
Et flertal i udvalget 6: (A, Jesper Tvilde (C) og I) anbefaler administrationens indstilling.
Imod stemmer 3: (B, Charlotte Saxil (C) og F). Mindretallet afgav følgende
stemmeforklaring: Mindretallet finder, at de tolv boliger skal placeres i og tæt ved
eksisterende bebyggelse af hensyn til naturen omkring landsbyen Sørup og at flere træer
skal bevares.
Ad indstillingspunkt 2:
Udvalget anbefaler administrationens indstilling.
Ad indstillingspunkt 3:
Udvalget anbefaler, at der afholdes borgermøde.
Kilde: Fredensborg Kommune, Plan, Trafik og Klimaudvalget, referat fra mødet tirsdag 8. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.