Fredericia
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 22. april, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Fredericia

Beslutningssag: Godkendelse af aftale om obligatorisk fleksibel udlejning i Sønderparken

Som følge af at boligafdelingerne i Sønderparken pr. 1. december 2024 fremgår af listen over forebyggelsesområder, skal Fredericia Kommune i henhold til almenboligloven § 60, stk. 4 fastsætte udlejningskriterier med henblik på at styrke beboersammensætningen.

Boliger

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og Erhvervsudvalget, Fredericia Kommune
Hvornår
Tirsdag 22. april 2025
Status
Besluttet. 1. Godkendt. Fraværende: Vibe Dyhrberg Nielsen (A) Afbud: Vibe Dyhrberg Nielsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I henhold til den statslige aftale ”Blandede boligområder – næste skrift i kampen mod parallelsamfund” af den 15. juni 2021 er der indført en ny kategori af boligområder kaldet ”forebyggelsesområder”, som har behov for en forebyggende indsats. Listen over forebyggelsesområder omfatter almene boligområder, som ikke er på udsatte- og/eller parallelsamfundslisten, og som har mindst 1.000 beboere, og en andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, som overstiger 30 pct. Herudover er mindst to af følgende fire kriterier opfyldt:
1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30 pct. (toårigt gennemsnit).
2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 2 gange landsgennemsnittet (toårigt gennemsnit).
3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Sønderparken kom på listen over forebyggelsesområder pr. 1. december 2024, og boligorganisationerne skal derfor nu anvise ledige lejemål efter særlige kriterier fastsat af Fredericia Kommune, jf. almenboligloven § 60, stk. 4.
Nedenstående kriterier skal anvendes i følgende afdelinger:

Afdeling 12, Sønderparken, Boli.nu Afdeling 623, Sønderparken, Boligkontoret Fredericia Afdeling 310 – Sønderparken, Boligkontoret Fredericia Forvaltningen foreslår i samarbejde med boligorganisationerne følgende kriterier: 1. Personer med fast tilknytning til arbejdsmarkedet
For at opnå dette fortrin kræves det, at den boligsøgende har fast, varigt arbejde mindst 25 timer om ugen. Beskæftigelsen skal have haft en varighed på mindst tre måneder. Elevstillinger og lærlingeuddannelser er ikke kategoriseret som fast arbejde, men som uddannelse. 2. Personer under uddannelse eller i lærlingeforløb For at opnå dette fortrin kræves det, at den boligsøgende er under uddannelse. Uddannelsen skal være SU-berettiget, eller der skal være indgået lærlinge/elevkontrakt. 9. eller 10. klasse samt enkeltfag på VUC og HF opfylder ikke kravene for uddannelse. Boligsøgende skal dokumentere, at de opfylder betingelserne, når de får tilbudt en bolig. Det skal dokumenteres ved at vise:
1. Dateret erklæring fra uddannelsesinstitutionen om optagelse eller 2. Kopi af uddannelsesaftale eller lærlingekontrakt Hvis uddannelse ikke er påbegyndt, fx på grund af ferie, skal der fremvises dokumentation på, at uddannelsen påbegyndes senest 2 måneder efter overtagelse af boligen. 3. Senior For at opnå dette fortrin kræves det, at minimum én af de boligsøgende er fyldt 64 år. I henhold til forvaltningens oplæg skal de her nævnte kriterier ikke anvendes ved intern flytning, da dette ikke vurderes at påvirke boligafdelingernes samlede beboersammensætning.
Økonomiske konsekvenser Der er i forbindelse med aftalen om obligatorisk fleksibel udlejning i Sønderparken ingen

økonomiske konsekvenser for Fredericia Kommune.

Vurdering

Det vedlagte forslag til en aftale om obligatorisk fleksibel udlejning stemmer overens med de anvendte kriterier i Korskærparken. Her har kriterierne at haft en god effekt, da anvendelsen af kriterierne har bidraget til, at Korskærparken ikke længere er på listen. Derudover kan vi ved erfaring også se, at kriterierne er administrerbare for boligorganisationerne. Det er på denne baggrund forvaltningens vurdering, at det er positivt at arbejde videre med samme kriterier.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at:
1. Udvalget godkender vedlagte aftale om obligatorisk fleksibel udlejning i Sønderparken som følge af, at Sønderparken er kommet på listen over forebyggelsesområder.

Beslutning

1. Godkendt.
Fraværende: Vibe Dyhrberg Nielsen (A)
Afbud: Vibe Dyhrberg Nielsen

Kilde: Fredericia Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. april 2025, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.