Fredericia
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 22. april, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Fredericia

Beslutningssag: Befolkningsprognose 2025

Sagen omhandler godkendelse af befolkningsprognose bl.a. til anvendelse som forudsætning for budgetlægningen. I budgetlægningen anvendes prognosen til beregninger af indtægtsgrundlaget samt beregning af behov for demografireguleringer på skole-, dagtilbuds- og ældreområdet til politisk beslutning.

Skoler og børnÆldre og sundhedBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og Erhvervsudvalget, Fredericia Kommune
Hvornår
Tirsdag 22. april 2025
Status
Besluttet. 1. Godkendt. Sagen videresendes til drøftelse i Bosætnings- og Turismeudvalget. Fraværende: Vibe Dyhrberg Nielsen (A) Afbud: Vibe Dyhrberg Nielsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Fredericia Kommune har det seneste år oplevet en positiv udvikling i befolkningstallet på i alt 131 indbyggere.
Udviklingen i 2024 kan ses i denne tabel:

Bevægelser i løbet af 2024

Tilvækst

Befolkningen 1. januar 2024

Fødte i 2024

Døde i 2024

Fødselsbalance

Tilflyttere/indvandrere

Fraflyttere/udvandrere

Flyttebalance

Befolkning 1. januar 2025

Korrektion

Befolkningstilvækst

Udviklingen i befolkningstallet indgår som en del af beregningsgrundlaget for den nye befolkningsprognose, som forvaltningen har udarbejdet for årene 2025-2037. I beregningsgrundlaget indgår således den hidtidige udvikling i flyttemønstre, fertilitet og mortalitet i årene 2018-2024.
Fertiliteten har i 2024 været historisk lav – både i Fredericia og på landsplan. Dette påvirker fødselsbalancen, som er negativ, da der fødes færre end der dør.
Tilflytning og indvandring mere end opvejer dog dette.
Prognosen tager desuden udgangspunkt i det aktuelle boligprogram, som bl.a. forudsætter en fortsat høj boligudbygning i Kanalbyen, samt at der kommer gang i nye store planlagte boligområder som fx Himmerigshuse.
Antallet af nye boliger har i 2024 været relativt højt, mens det i prognosen forventes at have et lavere niveau i de førstkommende år 2025-2026. Det skyldes den aktuelle afmatning i byggeriet, som bl.a. forklares med et højt renteniveau og stigende byggeomkostninger. Efter 2026 forventes byggeriet af nye boliger igen at være på niveau med de seneste år.
Prognosen anvendes til:
* Baggrund for skole- og dagtilbudsprognose
* Beregning af indtægter fra skatter og tilskud
* Markedsføring i forhold til potentielle investorer
* Diverse ad hoc planlægningsformål
* Beregning af demografiregulering af dagpasnings-, skole- og seniorområdet

Usikkerheden i prognosen er stigende over tid og afhænger bl.a. af realiseringen af boligprogrammet samt fertiliteten i de kommende år. Desuden kan udefrakommende begivenheder påvirke prognosens præcision. Det kan fx være flygtningestrømme, pandemier samt ændringer i de generelle økonomiske vilkår. De overordnede tal fremgår af denne tabel, hvor 2025 er kendte tal pr. 1. januar 2025:

80+ årige

En opdeling på delområder i kommunen er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Vurdering -

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at: 1. Udvalget godkender befolkningsprognosen

Beslutning

1. Godkendt. Sagen videresendes til drøftelse i Bosætnings- og Turismeudvalget. Fraværende: Vibe Dyhrberg Nielsen (A) Afbud: Vibe Dyhrberg Nielsen

Kilde: Fredericia Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet tirsdag 22. april 2025, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.