Fredericia
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 22. juni, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Fredericia

Fremtid for Fredericia Kommunes Strategi for Bæredygtig Udvikling

Kommunen har ikke længere pligt til at udarbejde en særskilt strategi for bæredygtig udvikling (Agenda 21), da kravet er bortfaldet i Planloven.

Kort fortalt

Hvem
Økonomi- og Erhvervsudvalget, Fredericia Kommune
Hvornår
Mandag 22. juni 2026
Status
Besluttet. 1. -2. Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Baggrund:
Tidligere var det jf. planloven lovpligtigt at udarbejde en lokal agenda 21-strategi indenfor hver
byrådsperiode. I Fredericia Kommune er dette udmøntet i Strategi for bæredygtig udvikling Fredericia for verdensmålene, 2024.
Med ændringen af planloven i 2024 udgik kravet om en lokal agenda 21-strategi.
Bæredygtighed skal i følge planloven i stedet integreres i planstrategi, kommuneplaner,
lokalplaner og sektorplaner. Derudover kan det være relevant at indarbejde bæredygtighed i
andre øvrige relevante politikker og strategier (kommunens politik-univers).
Strategien fra 2024 bliver dermed den sidste med lovhjemmel.
Status på nuværende strategi:
Strategien har været forankret i direktionen, og implementeringen er sket bredt i
organisationen, dog med varieret tempo.
Mange indsatser er allerede forankret i andre strategier og planer:
Natur → integreret i Vores Natur (2024)
Byudvikling → indarbejdet i Kommuneplan 2025
Forsyning og klima → arbejdes videre via bl.a. sektorplaner og Klimastrategi
Mange af strategiens indsatser fortsætter derfor, selvom strategien ophører.

Fremadrettet tilgang:
Bæredygtighed indarbejdes fremadrettet i
Planstrategi, kommuneplan, lokalplaner
Sektorplaner
Klimastrategi
Relevante overordnede mål fra strategien kan videreføres i kommunens vedtagne
politikunivers.
Det foreslås, at den eksisterende strategi først ophører ved udgangen af 2027, hvormed der er
tid til at få indarbejdet relevante dele i andre strategier.

Økonomiske konsekvenser
Ingen

Vurdering

Fordele ved nedlukning:
Bæredygtighed integreres i lovbundne strategier og planer (kerneopgaver) og det
politikunivers, byrådet har besluttet. Bedre kobling til konkrete planer og projekter.
Risici/udfordringer:
Risiko for tab af helhedssyn og tværgående koordinering på tværs af forvaltningsområder. Risiko for at
arbejdet med bæredygtighed og klima ikke bliver forankret bredt i hele kommunen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale Økonomi- og
Erhvervsudvalget at anbefale byrådet, at:
1. Fredericia Kommune ikke skal have en ny særskilt strategi for bæredygtig udvikling.
2. Eksisterende strategi ophører ved udgangen af 2027.

Sagens forløb
08/06/2026 Teknik- og Miljøudvalget 2026 - 2029
1. Anbefales.
2. Anbefales.
Fraværende: Christian Jørgensen (I)

Afbud: Christian Jørgensen

Beslutning

1. -2. Anbefales.

Kilde: Fredericia Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet mandag 22. juni 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.