Fredericia
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 17. august, Teknik- og Miljøudvalget, Fredericia

Beslutningssag: Gebyrer for renovation og deponi for 2027

Renovations- og deponigebyrer for 2027-2030 på det brugerfinansierede område. Gebyret er gældende for 2027, hvor Affald & Genbrug pr. 1.1.2027 indgår som en del af det nye selskab i Fredericia, sammen med Fredericia Spildevand og Energi samt Teknisk Vand-selskabet.

Klima og grøntAffald

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Miljøudvalget, Fredericia Kommune
Hvornår
Mandag 17. august 2026
Status
Besluttet. 1. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I forbindelse med Fredericia Kommunes samlede budgetlægning for årene 2027-2030, er der udarbejdet et budgetforslag for det brugerfinansierede område. Det brugerfinansierede område budgetteres ud fra det såkaldte ”hvile i sig selv-princip” hvor udgifter og indtægter skal balancere over en årrække.
Fra 2026 deles det traditionelle renovationsgebyr op i hhv. et borgergebyr og et producentgebyr. Med vedtagelsen af et producentansvar på emballager, skal der fremover tages stilling til begge gebyrer ifm. den politiske behandling.

Forvaltningen beregner udgifter forbundet med indsamling, administration og information jf. Emballagebekendtgørelsen. Udgifterne fordeles på de såkaldte kollektivordninger, dvs. "foreninger" der repræsenterer emballageproducenterne (o.a. der markedsfører emballager på det danske marked). Der er flere forskellige kollektivordninger og mange af landets kommuner har fået tildelt mere end en kollektivordning, dvs. at det samlede gebyr fordeler sig på kollektivordninger ud fra Dansk Producentansvars geografiske og affaldstype-mæssige fordeling.
Der blev ifm. gebyrer for 2026, taget forbehold for ubekendte fremtidige faktorer (inflation, energikrise mv.) der kan medføre relative udgiftsstigninger. I en sådan situation vil producenterne dog fortsat have finansieret deres andel som dermed er en besparelse på borgergebyret, relativt til at producentansvar ikke eksisterede.
Et aktuelt emne vil påvirke gebyret for 2027, som indebærer at gebyret stiger relativt ift. 2026. Det drejer sig om moms og netop momspraksissen ændres med den aktuelle selskabsgørelse af Affald & Genbrug, hvilket medfører gebyrer for 2027, som er relativt højere end for 2026. Den ændrede momspraksis står for langt størstedelen af stigningen i 2027.
I bilaget ”Gebyroversigt 2027 – Husholdninger og producenter” præsenteres først borgergebyret og dernæst producentgebyret.
I bilaget ”Gebyroversigt 2027 (62,5 % princippet) præsenteres det samlede gebyrblad, med en obs. på manglende afklaring fra Miljøstyrelsen ift. den fremtidige beregningsmodel. Der er som grundlag for beregningerne anvendt den på beregningstidspunktet kendte model. I denne model må kommunerne kun opkræve 62,5 % af de samlede (100 %) udgifter til indsamling, håndtering mv. af emballageaffaldet. Dette som en konsekvens af at regeringen ikke ønsker at de samlede udgifter overstiger 1,2 mia. kr. for producenterne.
I bilaget "Rådgiverudtalelse-ifm-momshåndtering-fra-2027_Renovationsområdet" findes ekstern økonomisk rådgivers udtalelse og forklaring på den ændrede momspraksis ifm. selskabsgørelsen af Affald & Genbrug.
I bilaget "Sammenstilling_Renovationsgebyrer_DK_2026" findes en oversigt over renovationsgebyrer for kommuner og kommunale affaldsselskaber. Her er der en obs. på forskelle i momshåndtering, alt efter om der er tale om kommunale enheder eller deciderede selskaber.
Økonomiske konsekvenser Der er tale om en gebyrstigning fra 2026 til 2027, som for et almindeligt parcelhus stiger med årligt 446,00 kr., fra rundt regnet 3.600 kr. til lige over 4.000 kr. Den helt store årsag til denne stigning, er den ændrede momshåndtering som følge af selskabsgørelsen, hvor gebyrerne bliver fuldt momsbelagte jf. konklusionen fra den eksterne økonomiske rådgiver. Rådgiverens konklusion understøtter tidligere udmelding fra anden økonomisk rådgivervirksomhed.

Vurdering

Ingen

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at:
1. Gebyrer og afdragsprofil godkendes og videresendes til endelig godkendelse ifm. budgetvedtagelse for 2027-2030.

Beslutning

1. Godkendt.

Kilde: Fredericia Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.