Fredericia
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 17. august, Teknik- og Miljøudvalget, Fredericia

Beslutningssag: Øget brug af leasing af driftsmateriel i kommunen

Dele af kommunens bilpark og øvrige driftsmateriel skal udskiftes i de kommende år. Udskiftningen kan ske ved enten køb eller leasing med efterfølgende køb.

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Miljøudvalget, Fredericia Kommune
Hvornår
Mandag 17. august 2026
Status
Besluttet. 1. -2. Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kommunen har en bilpark på ca. 90 biler blandt andet anvendt af den udekørende ældrepleje. Den aktuelle gennemsnitsalder er ca. 7 år, dog med en betydelig spredning, så nogle har en alder på over 15 år. Der er et aktuelt behov for udskiftning af ca. 35 af disse biler grundet nedslidning, og en del af de øvrige biler har også kun begrænset levetid tilbage. Indkøbsprisen anslås til 200.000-250.000 kr. pr. stk. Ved køb af materiellet vil det give en samlet udgift på 7-9 mio. kr. ved udskiftning af de første 35 biler. Afdelingen Ejendom, Drift og Service har et årligt budget til udskiftning af materiel på 1,131 mio. kr. (2027-PL).
Udskiftning af kommunens bilpark og andet driftsmateriel kan gennemføres ved enten:
Model 1: indkøb af nyt materiel Model 2: leasing af materiel f.eks. finansiel leasing gennem Kommunekredit.
Ved en sammenligning af de to muligheder bør følgende tre forhold vurderes:
Udskiftningshastighed på materiel Samlet udgift i materiellets levetid Likviditetstræk
Udskiftningshastighed:
Ved Model 1 vil den planlagte udskiftning indenfor det nuværende budget af de første 35 biler tage 6-8 år, og den øvrige bilpark vil først kunne udskiftes i løbet af 18-19 år og vil dermed nå en høj grad af forældelse, før den kan fornyes. Ved model 2 vil udskiftningen af de første 35 biler kunne gennemføres år 1, og det meste af bilparken vil kunne være fornyet indenfor 5 år. I model 1 må der forventes betydelige reparationsudgifter til det eksisterende materiel frem til

hvert enkelt aktiv kan udskiftes.
Udgift ved køb versus leasing af driftsmateriel:
Kommunen vil i model 2 skulle betale en ydelse inkl. rente til KommuneKredit for at lease materiellet.
I begge ovenstående modeller påhviler vedligehold mv. af bilerne i hele perioden kommunen.
Nedenfor er et eksempel baseret på tilbud fra KommuneKredit på finansiel leasing af en bil med indkøbspris på 205.000 kr., som ved leasingperiodens udløb i år 8 købes af kommunen for 30.000 kr.:

År

Udgift år 1 Årlig

Udgift til køb af Samlet udgift

udgift år

aktiv ved

år

2 til 8

leasingperiodens

afslutning

1 til 8 ekskl.

vedligeholdelse

Model 1 -

indkøb af

materiel

Model 2 leasing med fast ydelse

Model 2 leasing med variabel ydelse

Samlet bliver omkostningen for kommunen ved model 2 mellem 17.000 og 25.000 kr. højere pr. aktiv end model 1. Dette skal sammenlignes med, hvad reparations- og vedligeholdelsesudgifterne på eksisterende materiel frem mod løbende udskiftning vil blive i model 1. Det vurderes, at den senere udskiftning ved køb i model 1 vil betyde reparations- og vedligeholdelsesudgifter til eksisterende materiel, som vil overstige ovenstående merudgift ved leasing.
Dertil må der i model 2 ved anvendelse af nyudskiftet materiel forventes mere stabilitet til glæde for borgerne ligesom medarbejdertilfredsheden må antages at blive højere.
Likviditetstræk:

De to modeller vil mellem årene kun betyde mindre forskydninger i likviditetsforbruget.
Leasing af biler og tilsvarende driftsmateriel vil ikke påvirke kommunens låneramme.
Økonomiske konsekvenser Se sagsbeskrivelsen

Vurdering

Forvaltningen anbefaler, at kommunen, hvor fagområdet vurderer det mest hensigtsmæssigt, anvender finansiel leasing af driftsmateriel frem for køb.
Forvaltningen vurderer, at det vil være muligt at lave mindre omprioriteringer af midler indenfor eget driftsbudget, således hele kommunens bilpark og øvrigt relevant driftsmateriel kan udskiftes gennem leasing indenfor ca. 5 år.
Derudover skal håndteringen af leasing i øvrigt ske i henhold til retningslinjer omkring leje og leasing i kommunens vedtagne økonomiske principper.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale Økonomi- og Erhvervsudvalget, at:
1. Den foreslåede overgang til en leasingmodel godkendes, og at håndteringen i øvrigt sker i henhold til kommunens økonomiske principper
2. Ved 3. budgetopfølgning 2026 omflyttes relevant budget mellem anlæg og drift samt indenfor driften i henhold til beslutningen i punkt 1, så det tilpasses et kommende leasingscenarie.

Beslutning

1. -2. Anbefales.

Kilde: Fredericia Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.