Orienteringssag: Modeller for etablering af plejehjem

Sagsfremstilling

Senior- og Sundhedsudvalget er tidligere blevet præsenteret for en plejeboligprognose, som peger på udviklingen i behovet for plejeboliger i de kommende år. Forud for den politiske drøftelse af prognosens konsekvenser orienteres Seniorudvalget med denne sag om centrale fakta vedrørende plejehjemsområdet.
Fakta: Nuværende plejehjem i Fredericia
Fredericia Kommune driver i dag syv plejehjem med i alt 385 plejeboliger. Pladserne er fordelt på 139 demenspladser, 213 somatiske pladser, 14 specialpladser og 19 midlertidige pladser.
Den aktuelle venteliste til plejeboliger omfatter 45 borgere. Heraf er 23 borgere omfattet af plejeboliggarantien, mens 10 borgere er faldet for garantien uden at have modtaget et tilbud om plejebolig. Derudover står 6 borgere fra andre kommuner på ventelisten, og 2 borgere afventer intern flytning mellem plejeboliger. Tallene fra ventelisten er indgået som en del af beregningen af plejeboligprognosen, som udvalget tidligere er præsenteret for.
Opmærksomheder i forhold til nuværende fysiske rammer Fredericia Kommune har i dag flere små plejehjem, der er mindre end den størrelse, der er vurderet at være økonomisk og fagligt bæredygtig. Det drejer sig særligt om Madsbyhus og Rosenlunden. Samtidig er der på særligt Madsbyhus tale om små lejligheder, der på sigt kan være for små at tilbyde som plejeboliger.
Ved etablering af et plejehjem skal der sondres mellem ejer- og boligform, organisering og finansiering af byggeriet samt den efterfølgende drift. De følgende etableringsmodeller beskriver primært ejerskab og boligform. Modeller for drift præsenteres efterfølgende.
Modeller for etablering af plejehjem

Der er forskellige modeller for etablering af plejehjem:
Model 1: Kommune som ejer og bygherre Kommunen står som bygherre og ejer bygningerne. Kommunen har fuldt ansvar for driften af både boliger og servicearealer.
Model 2: Alment boligselskab som ejer og bygherre Et alment boligselskab står som bygherre og ejer bygningerne. Boligdelen finansieres via beboerindskud (2 %), grundkapital (10 % fra kommunen) og lån (88 %). Servicedelen finansieres særskilt. Kommunen lejer servicearealerne af boligselskabet.
Model 3: Friplejeboliger Friplejeboliger etableres og drives af en certificeret friplejeboligleverandør. De kan etableres ved blandt andet nybyggeri, ombygning eller anvendelse af en eksisterende ejendom og kan være støttede eller ustøttede. Ved støttet nybyggeri ejer leverandøren boligerne, mens finansieringen følger reglerne i friplejeboligloven. Kommunen har ikke ansvar for etableringen eller driften, men er fortsat planmyndighed og visiterer borgerne til plejebolig.
Modeller for drift af plejehjem
Kommunalt plejehjem Plejehjemmet drives af kommunen, som har ansvaret for pleje, omsorg, ledelse, personale og den daglige drift. Kommunen visiterer borgerne til boligerne og leverer de tilhørende serviceydelser.
Privat plejehjem med driftsoverenskomst Drives af privat eller selvejende aktør efter aftale med kommunen. Kommunen fastsætter de overordnede rammer.
Friplejehjem Drives af privat eller selvejende aktør uden driftsoverenskomst. Borgere visiteres af kommunen, men kan frit vælge tilbuddet.
Friplejeboliger reguleres af friplejeboligloven, som blev indført for at skabe et alternativ til de almene plejeboliger. Friplejehjem kan etableres af friplejeboligleverandører, der er certificeret af Sundhedsstyrelsen. Etableringen kræver desuden en godkendelse af Social- og Boligstyrelsen. Der er ikke nogen kommunal godkendelse af etablering af friplejehjem, men kommunen er stadig planmyndighed.
Det er således kommunen, der gennem kommuneplan, lokalplan og byggesagsbehandling bestemmer, hvad et areal må anvendes til. Hvis en privat aktør ønsker at bygge et friplejehjem, skal projektet derfor være i overensstemmelse med planlovgivningen, eller kommunen skal være villig til at tilvejebringe det nødvendige plangrundlag.
Lokalplejehjem
Et lokalplejehjem drives af et kommunalt ejet aktieselskab med en professionel bestyrelse, der har ansvar for selskabets økonomi og drift. Plejeboligerne vil som udgangspunkt fortsat være

almene plejeboliger efter almenboligloven. Plejehjemmet har en bestyrelse med blandt andet beboer-, pårørende- og lokalsamfundsrepræsentanter, som bidrager til den lokale udvikling. Kommunen har fortsat ansvar for visitation, drift, økonomi og arbejdsgiverforhold. Formålet er at styrke borgerinddragelse, lokal forankring og beslutninger tættere på hverdagen.
pOlpemjeæhjrekmsomheder ved etablering af
Tidligere analyser (https://dagsordner.fredericia.dk/vis?id=0a8c9dd5-afe4-4a28-a76effbda96261cb&punktid=e2689cda-af31-42f1-802a-51103a70748d) af plejehjemsområdet foretaget af §17 stk. 4 udvalget om fremtidens velfærdsløsninger har afdækket, at et plejehjem skal have en vis størrelse for at være økonomisk, organisatorisk og fagligt robust. Det er lettere at rekruttere medarbejdere til større plejehjem, da personalet her får bedre muligheder for faglig udvikling og adgang til kolleger med andre faglige kompetencer. Samtidig er det vigtigt, at plejehjemmet ikke bliver så stort, at ledelsen mister følingen med de enkelte beboere og medarbejdere. Anbefalinger fra tidligere analyser var en størrelse på 60-80 pladser for at finde en balance mellem økonomisk bæredygtighed og faglig kvalitet. Samtidig bør plejehjemmet opdeles i mindre boenheder med maksimalt 12 beboere, hvilket skaber en mere overskuelig og tryg ramme for beboerne.
Økonomiske konsekvenser
Sagen er en orienteringssag og har ingen direkte økonomiske konsekvenser. Eventuelle økonomiske konsekvenser som følge af fremtidige beslutninger om udbygning, omstilling eller ændret organisering af plejehjemsområdet vil blive belyst i senere beslutningssager.

Vurdering

Orienteringen skal bidrage til, at Senior- og Sundhedsudvalget har et fælles kendskab til de forskellige organisationsformer på plejehjemsområdet, den nuværende kapacitet i Fredericia Kommune samt udviklingen i efterspørgslen efter plejeboliger.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Senior- og Sundhedsudvalget, at:
1. Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning.