Fredericia
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 20. august, Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, Fredericia

Beslutningssag: Ændring af behandling af ansøgninger om ekstraordinært lokaletilskud generelt

Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget har ønsket en ændring af behandlingen af ansøgninger fra foreninger om ekstraordinært lokaletilskud.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, Fredericia Kommune
Hvornår
Torsdag 20. august 2026
Status
Besluttet. 1. -2. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Godkendte folkeoplysende foreninger, der er godkendte til lokaletilskud til deres egne eller lejede lokaler, kan søge ekstraordinært lokaletilskud til større vedligeholdelsesudgifter. Ved opgaver der overstiger 10.000 kr. skal der søges ekstraordinært lokaletilskud.
Beløbsgrænsen på 10.000 kr. har ikke været reguleret i mange år, og forvaltningen anbefaler derfor, at beløbsgrænsen for hvornår der skal søges ekstraordinært lokaletilskud hæves til 15.000 kr. En hævning af beløbsgrænsen vil betyde at ansøgninger under 15.000 kr. fremadrettet kan tages med i det ordinære lokaletilskud, og at det vil give lidt færre ansøgninger om ekstraordinært lokaletilskud.
Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget har samtidig ønsket, at ansøgninger fra foreninger om ekstraordinært lokaletilskud kun behandles i Folkeoplysningsrådet eller rent administrativt, hvis ansøgningen udløser et tilskud på under 15.000 kr. Hvis ansøgningerne udløser et tilskud på over 15.000 kr. ønsker udvalget fortsat at ansøgningerne behandles i både råd og udvalg.
Alle ansøgninger om ekstraordinært lokaletilskud behandles fortsat efter de samme retningslinjer og beregningsregler som ordinært lokaletilskud.
Økonomiske konsekvenser Ved at hæve beløbsgrænser for, hvornår foreningerne skal søge om ekstraordinært lokaletilskud fra 10.000 kr. til 15.000 kr. kommer der lidt færre ansøgninger om ekstraordinært lokaletilskud og udgifterne flyttes fra puljen til ekstraordinært lokaletilskud over til ordinært lokaletilskud. Fordi der er tale om en mindre ændring, forventes det at kunne dækkes inden for rammen til ordinært lokaletilskud.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at en ren administrativ behandling af ansøgninger om ekstraordinært

Forvaltningen vurderer, at en ren administrativ behandling af ansøgninger om ekstraordinært lokaletilskud under 15.000 kr. vil spare tid i behandlingen af ansøgningerne. Dette vil både være til gavn for foreningerne og forvaltningen. Samtidig vurderer forvaltningen at beløbsgrænsen, for hvornår der skal søges om ekstraordinært lokaletilskud, kan hæves til 15.000 kr.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Folkeoplysningsrådet, at de anbefaler Kultur-, Turisme-, Idræts og Bosætningsudvalget, at : 1. Beløbsgrænsen for hvornår foreninger skal søge ekstraordinært lokaletilskud hæves
fra 10.000 kr. til 15.000 kr. (pr. projekt). 2. Ansøgninger om ekstraordinært lokaletilskud behandles administrativt, hvis det
udløser et tilskud under 15.000 kr.
Sagens forløb 29/06/2026 Folkeoplysningsrådet Anbefales som indstillet
Afbud: Randi M. Munkholm

Beslutning

1. -2. Godkendt.

Kilde: Fredericia Kommune, Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.