Fredericia
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 20. august, Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, Fredericia

Beslutningssag: Ansøgning til Fredericia Kommunes Pulje til Arrangementer og Begivenheder 2026 fra Landsforeningen Praktisk Økologi

Fredericia Kommunes Pulje til Arrangementer og Begivenheder har til formål at understøtte events, tiltag og arrangementer, der markerer Fredericia som en attraktiv og levende by, og som tiltrækker gæster og nye borgere til kommunen.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, Fredericia Kommune
Hvornår
Torsdag 20. august 2026
Status
Besluttet. 1. Godkendt, med en bemærkning om, at forvaltningen optager en dialog omkring placeringen af arrangementet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Fredericia Kommunes Pulje til Arrangementer og Begivenheder har til formål at understøtte events, tiltag og arrangementer, der markerer Fredericia som en attraktiv og levende by, og som tiltrækker gæster og nye borgere til kommunen.
Fra den 1. januar 2026 har det været muligt at ansøge om de frie midler i Fredericia Kommunes Pulje til Arrangementer og Begivenheder 2026. Det sker via en formular på kommunens hjemmeside. Puljen består af 444.000 kr. i 2026, hvoraf 203.250 kr. er uddelt tidligere i år. Midlerne fordeles efter politisk prioritering, og det vægtes, at så mange forskellige events som muligt får støtte for at ramme et alsidigt udbud af events.
For at komme i betragtning til midler fra puljen, lægges der vægt på følgende kriterier:
·Økonomi: Arrangementet skal være økonomisk bæredygtigt og have mindst 25% medfinansiering fra andre end Fredericia Kommune.
Faciliteter: Arrangementet skal kunne afholdes i eksisterende faciliteter eller udendørsarealer i

Fredericia. Der skal være en plan for tilladelser og logistik.
Tidsmæssig planlægning.
Arrangementet må ikke overlappe med større eksisterende arrangementer og skal registreres i den kommunale eventkalender
Arrangementet skal afholdes i det år, hvor der søges. Det vil sige, at hvis der søges midler januar 2026, så skal arrangementet afholdes i 2026.
Generel vurdering:
Støtte kan gives til kulturelle aktiviteter, der er åbne for alle og hvor adgangen er gratis. Eksempler på aktiviteter, der kan modtage støtte, inkluderer musik, teater, kunst, udstillinger, sportsevents, festivaler samt historiske og kulturarvsrelaterede arrangementer.
Puljen prioriterer nye, innovative idéer frem for tidligere støttede arrangementer.
Kun etablerede foreninger med en medlems- og/eller frivilligbase, hvor medlemskabet er åbent for alle. Det betyder også, at foreningen skal have kontinuerlige aktiviteter, og have et stærkt fundament som f.eks. at være minimum to år gammel.
Fredericia Kommunes logo skal indgå i markedsføringen af arrangementet, samt arrangementet skal oprettes på Facebook, hvor Fredericia Kommune skal sættes på som medarrangør.
Evaluering med data, effektmåling samt regnskaber skal indsendes efter arrangementet. Såfremt det fulde støttebeløb ikke er brugt efter afholdelse, skal mindreforbruget betales tilbage.
Arrangementet skal overholde gældende lovgivning og sikkerhedskrav.
Partnerskaber:
Ansøgerens samarbejde med foreninger, kulturinstitutioner og erhvervslivet vægtes højt ved vurdering af ansøgninger.
Arrangementet skal involvere lokale aktører som frivillige foreninger, erhvervslivet eller kulturinstitutioner.
Der kan ikke ansøges om midler fra puljen til:
Arrangementer eller begivenheder, som allerede er afholdt.
Arrangementer eller begivenheder, som afholdes af offentlige institutioner.
Drift af foreninger eller anlægsudgifter i forbindelse med arrangementer eller begivenheder.
I denne sag behandles ansøgning fra Landsforeningen Praktisk Økologi på 44.362 kr. til afvikling af Økologisk Havefestival i Fredericia den 31. oktober 2026. Den resterende finansiering til arrangementet kommer fra foreningen selv og for udlejning af salgsboder på Havefestivalen.

Den Økologiske Havefestival, som finder sted ved Fredericia Idrætscenter, består af to dele en åben markedsplads med fri adgang og en række oplæg som delvist kræver billet.
Markedspladsen er et centralt samlingspunkt på Havefestivalen og skal skabe liv, inspiration og fællesskab omkring bæredygtig havedyrkning, natur og grøn livsstil. Omkring 20 lokale aktører, foreninger og små producenter deltager med salgsboder, hvor festivalens gæster kan møde engagerede mennesker, få ny viden og opleve konkrete løsninger og produkter med fokus på økologi, biodiversitet og haveliv.
Som en del af programmet på markedspladsen er der et oplæg fra kokken Nikolaj Kirk med fokus på mad, natur og glæden ved at dyrke og bruge lokale råvarer. Oplægget skal fungere som et samlende trækplaster og skabe interesse for festivalen blandt både haveinteresserede gæster og nye målgrupper.
Den Økologiske Havefestival realiseres i samarbejde med række samarbejdspartnere bl.a. Grønne Nabofællesskaber i Fredericia, der er med til at planlægge og afvikle arrangementet.
Arrangementet er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.
Ansøgningen fra Landsforeningen Praktisk Økologi vurderes at leve op til puljens kriterier og kan derfor støttes. Hvis ansøgningen støttes, vil der være 196.388 kr. tilbage i puljen til resten af 2026.
Økonomiske konsekvenser
Fredericia Kommunes Pulje til Arrangementer og Begivenheder udgør 444.000 kr. i 2026. Der er tidligere på året bevilget 203.250 kr., hvilket efterlader 240.750 kr. til disposition.
På dette møde behandler Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget to ansøgninger fra henholdsvis Landsforeningen Praktisk Økologi og Fredericia Shopping. Såfremt begge ansøgninger imødekommes med henholdsvis 44.362 kr. og 100.000 kr., vil der samlet blive bevilget 144.362 kr.
Puljens økonomi kan herefter opgøres således:
Oprindelig pulje: 444.000 kr.
Tidligere bevilget: 203.250 kr.
Restmidler før behandling af sagerne: 240.750 kr.
Ansøgte bevillinger: 144.362 kr.
Restmidler efter bevillinger: 96.388 kr.
Ved godkendelse af begge ansøgninger vil der således være 96.388 kr. tilbage i Pulje til Arrangementer og Begivenheder i resten af 2026.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at ansøgningen fra Landsforeningen Praktisk Økologi til Fredericia Kommunes Pulje til Arrangementer og Begivenheder lever op til puljens kriterier og, at denne

ansøgning kan støttes.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, at: 1. Ansøgningen fra Landsforeningen Praktisk Økologi på 44.362 kr. imødekommes og
finansieres af Fredericia Kommunes Pulje til Arrangementer og Begivenheder 2026.

Beslutning

1. Godkendt, med en bemærkning om, at forvaltningen optager en dialog omkring placeringen af arrangementet.

Kilde: Fredericia Kommune, Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.