Fredericia
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 7. september, Byrådet, Fredericia

Beslutningssag: Budget 2027-2030 - Godkendelse af 1. behandlingsbudgettet

Direktionens forslag til teknisk budget fremlægges som budgetforslag for 2027 og overslagsårene 2028-2030 til 1. behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget, forud for godkendelse i byrådet den 7. september 2026.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Fredericia Kommune
Hvornår
Mandag 7. september 2026
Status
Besluttet. 1. -3. Godkendt.

Hvad kan du gøre?

Hold øje med høringen
Forslaget lægger op til en offentlig høring. Når den åbner, kan alle sende et høringssvar på fredericia.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Direktionens forslag til teknisk budget fremlægges som budgetforslag for 2027 og overslagsårene 2028-2030 til 1. behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget forud for godkendelse i byrådet den 7. september 2026.
Budgetforslaget er udarbejdet med afsæt i den økonomiske politik og budgetproceduren, som er godkendt i byrådet den 24. februar 2025:
Overslagsårene, fra det vedtagne budget 2026-2029, danner grundlag for det tekniske budget. 2030 er indregnet som en kopi af 2029. ·Økonomiaftalens konsekvenser indregnes vedrørende: ◦ Nye pris- og lønskøn, dog undtaget anlægspuljer, jf. økonomisk politik ◦ Tilskud og udligning, jf. KL´s tilskuds- og udligningsmodel ◦ Virkninger af ny lovgivning (DUT) - dog max. Fredericias andel af bloktilskuddet Nye byrådsbeslutninger med konsekvens for 2027-2030 indregnes. Demografiregulering på dagtilbuds-, skole- og seniorområdet er reserveret i en central

pulje og indgår i budgetforhandlingerne til politisk prioritering. Regulering af overførselsudgifter som følge af ændret skøn i forhold til landstendensen og den faktiske udvikling i Fredericia Kommune. Fuld udnyttelse af lånemuligheder, hvis det samlet påvirker kommunens økonomi positivt. Rettelse af fejl og mangler (tekniske korrektioner) Reduktion af servicerammen, 0,5%. Reduktionen er indregnet i kommunens samlede ramme, men er ikke fordelt i udvalgenes rammer - det fulde beløb ligger under Økonomiog Erhvervsudvalget.
Det tekniske budget er endvidere udarbejdet med en forudsætning om uændrede skatteprocenter og valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.
Det tekniske budget, for henholdsvis serviceudgifter og bruttoanlægsudgifter, tager udgangspunkt i vedtaget budget 2026-2029 og er efterfølgende justeret for elementerne i Økonomiaftalen 2027.
Budgetforslaget og de indarbejdede forudsætninger præsenteres på byrådets budgetseminar den 26. august 2026. Det tekniske budgetforslag, for 2027-2030 til 1. behandling, er vedlagt som bilag.
Serviceudgifter i det tekniske budgetforslag Løft i servicerammen, jf. Økonomiaftalen for 2027, er indarbejdet i det tekniske budget og indgår i den senere politiske prioritering.
Det tekniske budgetforslag ligger under den vejledende serviceramme 2027 til Fredericia Kommune, da der er korrigeret for den besluttede årlige reduktion på 0,5% og de tidligere beslutninger om at styrke balancen.
Reduktionen i servicerammen i 2027 og 2028 er ikke fordelt på de respektive udvalgs rammer det fulde beløb ligger pt. på Økonomi- og Erhvervsudvalget med 15,3 mio. kr. i 2027 stigende til 30,6 mio. kr. i de efterfølgende år.
Øvrige udgifter – overførsler Budgettet på overførsler er forhøjet efter ændret skøn i forhold til landstendensen, jf. Økonomiaftalen 2027, og den faktiske udvikling i Fredericia Kommune. Overførselsudgifterneydelser er i det tekniske budget yderligere korrigeret med 15,0 mio. kr. i 2027 og 2028 på grund af forventet forsinket gevinstrealisering.
Bruttoanlægsudgifter i det tekniske budgetforslag Det tekniske budgetforslag på bruttoanlægsudgifter ligger under den fra KL udmeldte andel af bruttoanlægsrammen og hele anlægsprogrammet er præsenteret på byrådets budgetseminar

den 26. august 2026.
Udvidelsesbehov - Kendte ubalancer (serviceudgifter) Udvidelsesforslagene er ikke indarbejdet i det tekniske budget, men er præsenteret på byrådets budgetseminar den 26. august 2026. Indarbejdelse af udvidelsesforslag indgår i de politiske forhandlinger.
Foreløbige takster De foreløbige takster for 2027 indgår i det tekniske budget. Taksterne er som udgangspunkt beregnet på baggrund af tallene i det tekniske budget, og ændringer i dette vil derfor betyde ændringer i taksterne i konsekvens heraf.
Taksterne på Kultur- og Idrætsområdet er fastsat på baggrund af taksterne i 2026 og i visse tilfælde tillagt prisregulering. Taksterne for SFO-ordninger er ligeledes fastsat på baggrund af taksterne i 2026 og tillagt prisregulering.
De endelige takster beregnes på baggrund af det vedtagne budget.
Høring af budgettet Høringsperioden løber fra den 1. september til den 14. september 2026 hvor budgetforslaget sendes i høring blandt brugere, personale, interesseorganisationer m.m.
Høringsmaterialet består af det tekniske budgetforslag, omstillings- og besparelsesforslag samt udvidelsesbehov.
Ansøgning om lån og særtilskud Det er vurderingen, at Fredericia Kommune med den nuværende økonomiske status ikke kan komme i betragtning til lånepuljer eller puljen om særtilskud, hvorfor der ikke er fremsendt ansøgning for 2027.
Ansøgning fra pulje til skattenedsættelser Økonomiaftalen for 2027 indeholder en pulje på 200 mio. kr. til kommuner der ønsker at sænke indkomstskatten. Tilskudsordningen gælder ikke for grundskyld.
Desuden er der en ramme på 200 mio. kr. til kommuner, der ønsker at hæve indkomstskatten.
Det tekniske budget indeholder ikke skattejusteringer, hvorfor der ikke er indregnet en ansøgning til puljerne i det tekniske budget.
Den videre budgetproces

2. behandlingen af budget 2027-2030 sker i henholdsvis Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28. september og i byrådet den 5. oktober 2026. Økonomiske konsekvenser Forudsætninger og økonomiske konsekvenser vil, som tidligere beskrevet, fremgå af hæftet ”Det tekniske budget – budgetforslag 2027-2030”. Dette er præsenteret på budgetseminaret den 26. august 2026 forud for behandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget samt fremsendelse til byrådets godkendelse. Vurdering Se sagsbeskrivelse.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget, at: 1. Det tekniske budgetforslag, omstillings- og sparekatalog samt katalog vedrørende
udvidelsesbehov sendes i høring.
Forvaltningen indstiller til Økonomi- og Erhvervsudvalget at anbefale byrådet, at: 1. Det tekniske budgetforslag godkendes og dermed danner grundlag for den videre politiske prioritering frem mod 2. behandlingen af budget 2027-2030. 2. Reduktionen på 0,5% på serviceudgifter udmøntes af fagområderne og fordeles forholdsmæssigt efter budgetandele. 3. Det tekniske budget justeres med en forudsætning om, at Fredericia Kommune kompenseres for stigende demografi i Økonomiaftalen.
Sagens forløb 31/08/2026 Økonomi- og Erhvervsudvalget 2026 - 2029 Forvaltningens indstilling til Økonomi- og Erhvervsudvalget:
1. Godkendt. Forvaltningens indstilling til byrådet:
1. -3. Anbefales.

Beslutning

1. -3. Godkendt.

Kilde: Fredericia Kommune, Byrådet, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.