Fredericia
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 10. september, Senior- og Sundhedsudvalget, Fredericia

Orienteringssag: Godkendelsesmateriale - private leverandører

Fredericia Kommune har besluttet at anvende godkendelsesmodellen ved godkendelse af private leverandører på fritvalgsområdet. Valget af godkendelsesmodellen skal ses i sammenhæng med implementeringen af den nye ældrelov.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Senior- og Sundhedsudvalget, Fredericia Kommune
Hvornår
Torsdag 10. september 2026
Status
Besluttet. 1. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Senior- og Socialudvalget besluttede i august 2025 (læs eventuelt sagen her: Valg af model for private leverandører) at anvende godkendelsesmodellen for private leverandører på området for personlig pleje og praktisk hjælp som led i implementeringen af ældreloven. Da det nuværende udbud udløber var det nødvendigt at træffe et valg ift. godkendelsesmodel eller et nyt udbud.
På baggrund af valget af godkendelsesmodel er der udarbejdet og færdiggjort informations- og ansøgningsmateriale til private leverandører, der ønsker at blive godkendt som leverandører af hjemmepleje, træning og forebyggende indsatser efter ældreloven og serviceloven.
Materialet beskriver de gældende krav og betingelser for godkendelse samt processen for ansøgning. Formålet er at skabe et tydeligt og ensartet grundlag for private aktører, der ønsker at levere ydelser til kommunens borgere.
Materialet offentliggøres på kommunens hjemmeside, hvor interesserede leverandører kan finde yderligere information og vejledning om godkendelsesproceduren.
For at orientere potentielle leverandører om muligheden udsendes snarest en pressemeddelelse, som henviser til materialet på kommunens hjemmeside.
Med færdiggørelsen og offentliggørelsen af godkendelsesmaterialet er Fredericia Kommune klar til at modtage ansøgninger fra private leverandører, der ønsker godkendelse efter ældreloven og serviceloven.
De næste skridt er at informere potentielle leverandører om muligheden for godkendelse, behandle indkomne ansøgninger samt etablere de nødvendige administrative processer for godkendelse, opfølgning og samarbejde med leverandørerne.
Økonomiske konsekvenser

Ved en godkendelsesmodel beregnes takster i henhold til gældende lovgivning udfra det kommunale udgiftsniveau.
Godkendelsesmodellen er administrativt dyr, da den kræver løbende kontrol og dialog med leverandøren, samtidig med at priskonkurrencen ikke er til stede (som ved udbudsmodellen). Derfor ses modellen kun som en mulighed i en begrænset periode.
Den forventede merudgift pr. år er estimeret til 8 mio. kr. og er lagt ind som udvidelsesforslag i budgetprocessen. Dette er der tidligere orienteret om - se evt. denne sag: Orienteringssag: økonomiske konsekvenser ved godkendelsesmodel.

Vurdering

Godkendelsesmodellen giver mulighed for løbende dialog og justeringer med private leverandører, hvilket sikrer mulighed for tilrettelser og justeringer. Forvaltningen vurderer, at der nu foreligger et færdigt og administrativt anvendeligt grundlag for godkendelse af private leverandører af hjemmepleje, træning og forebyggende indsatser efter ældreloven og serviceloven.
Offentliggørelse af materialet og den efterfølgende kommunikation om ordningen giver interesserede leverandører mulighed for at søge om godkendelse og indgå i kommunens fritvalgsordning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Senior- og Sundhedsudvalget, at:
1. Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning.

Kilde: Fredericia Kommune, Senior- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet torsdag 10. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.