Fredericia
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 14. september, Teknik- og Miljøudvalget, Fredericia

Orienteringssag: Status på udmøntning af pulje til grøn omstilling

Byrådet har ønsket, at Fredericia skal være en central aktør indenfor den grønne omstilling. Derfor afsatte forligskredsen i 2024 årligt 4.0 mio. kr. (service) til arbejdet med grøn omstilling.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Miljøudvalget, Fredericia Kommune
Hvornår
Mandag 14. september 2026
Status
Besluttet. 1. Taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Udmøntningen af midler fra puljen grøn omstilling (service) skal være med til at bidrage til at sikre rammerne, så grønne energieventyr kan udfolde sig i Fredericia Kommune.
I bilaget 1 er en oversigt over hvad der er frigivet og hvad status er for de enkelte projekter. To af projekterne som der er frigivet midler til rapporteres i særskilte sager (midler afsat til Advisory Board og midler afsat til solceller og energioptimering i kommunen).
Af bilag 1 fremgår f.eks. at følgende projekter er gennemført eller bliver gennemført inden udgangen af 2026.
- opkøb af jord ved den vestlige del af Erritsø mose. Der er nu etableret et nyt naturområde og der er plantet 2 ha skov i området i samarbejde med Plant et træ, som har betalt træerne. I området er der lavet en ny sti - Isfuglestien og der er opsat en isfugl af træ - projektet er gennemført for 1,45. mio. kr.
- Ullerup Bæk er hævet op i terræn og genslynget, så det får et mere naturligt forløb og samtidig har værdi ift. klimatilpasning/forsinkelse af regnvand. Budget på 0,8 mio. kr. - hele projektet kan ikke gennemføres, hvorfor en del af midler kan tilbageføres.
- der er gennemført et formidlingsprojekt i forhold til kommunes arbejde med vådområdeprojekter. Der er optaget en film om vådområdeprojektet ved Dorthealund og der er indkøbt en drone, som kommunen fremadrette kan benytte til formidling af div. naturprojekter. Budget:150.000 kr.
- Kommunen har indgået en aftale med grønne nabofællesskaber, hvor formålet med aftalen er at engagere så mange borgere som muligt i den grønne dagsorden i Fredericia Kommune.

Projektperiode 2025 - 2028 (200.000 kr. /år)
- Der er anlagt træstier, på en del af kommunes naturstier. Dette sikre fremkommelighed året rundt på naturstierne. Der er opsat gangbroer og træspang på de våde strækninger. Budget 0,5 mio. kr)
- I 2026 blev der afsat 250.000 kr. til et projekt omkring grøn mobilitet. Forvaltningen har arbejdet med et projektet der skal gøre det lettere for borgerne, at finde og anvende information om den kollektive trafik.
Alle projekter og økonomien for de enkelte projekter er gennemgået i bilag 1.
I skemaet nedenfor er en oversigt over ubrugte midler. Årsagen til at midler ikke er anvendt fremgår ligeledes af bilag 1.

Projekt Cirkulær kommune, teknisk vand Helhedsplan for området ved Ullerupbæk og Thygesminde

Ikke brugte midler

Blå-Grønne helhedsplaner for Golfbanen og Madsby samt området ved Fag & Firma Grøn Infrastruktur

I alt ubrugte midler

Udvalget kan vælge, at anbefale til forligskredsen at tilbageføre midlerne til Økonomi- og Erhvervsudvalget eller udvalget kan anbefale til forligskredsen, at de beslutter at omfordeler nogle af midlerne til de forslag der fremgår af bilag 2 til sagen.
Flere af forsalgene i bilag 2 er projekter, hvor de afsatte beløb vil kunne indgå som medfinansiering i fondsansøgninger, hvorved beløbet reelt bliver fordoblet såfremt kravet f.eks. er 50% egenfinansiering.
Økonomiske konsekvenser Der kan tilbageføres i alt 1.631.000 kr. til Økonomi og Erhvervsudvalget. Alternativt kan Teknikog Miljøudvalget anbefale forligskredsen, at omfordele midlerne til andre projekter.

Vurdering

Midlerne kan skabe yderligere værdi, hvis de anvendes som kommunal medfinansiering til fondsansøgninger.
Bilag 2 indeholder flere modne projekter. F.eks. er der bevilliget penge fra en fond til Kringsminde, men kommunen har ikke fundet det fulde beløb til egenfinansiering, hvorfor der

er risiko for, at kommunen ikke kan få de fondsmidler kommunen ellers havde fået bevilliget. Der er også en god mulighed for, at kommunen kan opnå fondsmidler til Trelde Næs, men det kræver også egenfinansiering. Ved at afsætte midler til egenfinansiering kan det afsatte beløb typisk fordobles.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at:
1. Orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning.

Kilde: Fredericia Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.