Besluttet 15. september, Beskæftigelses- og Helhedsplansudvalget, Fredericia
Orienteringssag: Samarbejdet mellem Jobcentret og borgerrådgiveren
Sagen orienterer om det aktuelle samarbejde mellem Jobcentret og borgerrådgiveren. Samarbejdet er kendetegnet ved god dialog, gensidig respekt og tillid. Borgerrådgiveren fungerer som en vigtig ressource i forhold til sparring, konfliktnedskalering og som støtte for borgerne.
Kort fortalt
- Hvem
- Beskæftigelses- og Helhedsplansudvalget, Fredericia Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 15. september 2026
- Status
- Besluttet. 1. Taget til efterretning. Afbud: Louis Axel Lindholm (V) Afbud: Louis Axel Lindholm.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Borgerrådgiverfunktionen har til formål at styrke dialogen mellem borgerne og kommunen samt medvirke til at sikre borgernes retssikkerhed.
Et tæt og konstruktivt samarbejde mellem forvaltningens driftsenheder – herunder Jobcentret – og borgerrådgiveren er vigtigt for at opfange og forebygge misforståelser samt forbedre sagsbehandlingen.
Samarbejdet mellem Jobcentret og borgerrådgiveren udfolder sig på flere operative og strategiske niveauer:
Statusmøder Der afholdes løbende 1:1 statusmøder mellem borgerrådgiveren og leder af Job og Udvikling og ligeledes mellem borgerrådgiveren og leder af Sygedagpenge og Fastholdelse.
Deltagelse i ledermøder Borgerrådgiveren deltager i Jobcentrets ledermøder 1-2 gange årligt. Under møderne sker der inspirationsudveksling, der orienteres om, hvad der arbejdes med, og der drøftes tematikker, herunder hvordan der arbejdes med anbefalinger fra borgerrådgiveren.
Direktør og fagchef Borgerrådgiveren holder løbende møder med fagchef for Social og Arbejdsmarked samt direktør for Voksen og Senior.
Støttende funktion for borgeren Borgerrådgiveren deltager - efter ønske fra Jobcentret - i sager, hvor borgerrådgiveren i
starten kan være en støttende funktion for borgere, der er i en vanskelig situation, og hvor dialogen mellem parterne er gået i hårknude. Borgerrådgiveren trækker sig hurtigst muligt efter, der er oparbejdet den fornødne tillid.
Udlevering af borgerrådgiverens visitkort Borgerrådgiverens visitkort bliver ligeledes udleveret til borgere i Jobcentret, hvor dialogen er gået i hårknude.
Løbende orienteringer til borgerrådgiveren Borgerrådgiveren tænkes ind som c.c. på relevante mailtråde, blandt andet orienteringer om ændringer i organisationen og eventuelle rådgiverskift. Efter aftale med borgerne er borgerrådgiveren c.c. på relevante mailtråde i dialogen mellem borgeren og Jobcentret.
Erfaringerne viser, at der er opbygget en høj grad af gensidig respekt og god tillid mellem Jobcentret og borgerrådgiveren.
Den åbne og løbende dialog om specifikke sager medvirker til at potentielle konflikter reduceres tidligt i processen, hvilket gør borgerrådgiveren til en værdifuld ressource for både borgere og medarbejdere.
Økonomiske konsekvenser Ingen.
Vurdering
Forvaltningen og borgerrådgiveren vurderer, at det etablerede samarbejde mellem Jobcentret og borgerrådgiveren er velfungerende. Den løbende dialog samt borgerrådgiverens deltagelse på ledelsesniveau og i konkrete borgersager bidrager positivt til konfliktnedskalering, læring og retssikkerhed for borgerne.
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Beskæftigelses- og Helhedsplansudvalget, at:
1. Orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
1. Taget til efterretning.
Afbud: Louis Axel Lindholm (V)
Afbud: Louis Axel Lindholm
Kilde: Fredericia Kommune, Beskæftigelses- og Helhedsplansudvalget, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.