Fredericia
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 21. september, Folkeoplysningsrådet, Fredericia

Drøftelsessag: Drøftelse af Kulturpas-ordningen i Fredericia

Efter ønske fra Folkeoplysningsrådet drøftes kulturpas-ordningen i Fredericia og mulighederne for at få flere tilbud i ordningen og at få flere unge til at bruge ordningen.

Unge og uddannelseKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Folkeoplysningsrådet, Fredericia Kommune
Hvornår
Mandag 21. september 2026
Status
Besluttet. Udsættes.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

På sidste møde blev der fremsat et ønske om at drøfte kulturpas-ordningen i Fredericia, og hvordan vi dels får flere aktører og tilbud ind i ordningen, og dels hvordan vi får flere unge til at bruge ordningen. En oversigt over kulturpas-ordningen i Fredericia fra et af medlemmerne er vedlagt som bilag. Kulturpassets hjemmeside kan tilgåes via dette link: https://www.kulturpasinfo.dk/, og Kulturpasrapport fra Kulturens Analyse Institut kan tilgåes via dette link: https://kulturensanalyseinstitut.dk/wpcontent/uploads/2025/03/Kulturpasrapport.pdf.
Forhindringer for Kulturpassets succes i Fredericia:
Muligheden for at bruge Kulturpasset til betaling af aftenskoler, er begrænset på grund af Kulturpasets beløb på 1.000 kr., som sjældent kan dække udgifterne ved en sæsontilmelding. Man har observeret at Kulturpasset hovedsageligt bliver brugt til biografture og forplejning herved. Kulturpasset har en begrænset målgruppe på grund af deres kriterier om, kun at kunne tilbydes til unge, som går på FGU (Forberedende grunduddannelse) eller er mellem 1524 år og enten arbejder mindre end 18 timer om ugen, ikke har færdiggjort, ikke er i gang med eller ikke er optaget på en uddannelse (ungdoms- eller videregående uddannelse) og ikke går i folkeskole.
Overvejelser til drøftelse, som kunne styrke kulturpasset:
Kan aftenskolerne lave nogle særlige hold, måske kortere, som koster under 1.000 kr. Foreningerne kunne også lave særlige tilbud henvendt udsatte unge. Sætte fokus på mere pædagogisk understøttelse af projektet, så de udsatte unger føler sig så trygge som muligt i at deltage i kulturpas-aktiviteter. Oprette trygge kulturpasfællesskaber, så man kan deltage i kulturarrangementer sammen med andre. Fredericia Kommunes hjemmeside nævner ikke noget om Kulturpas, muligvis kunne man

linke til kulturpas.dk eller formidle på anden vis.
Økonomiske konsekvenser Ingen. Vurdering Ingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Folkeoplysningsrådet drøfter kulturpas-ordningen.

Beslutning

Udsættes.

Kilde: Fredericia Kommune, Folkeoplysningsrådet, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.