Drøftelsessag: Børn på vej i skole

Sagsfremstilling

Børn på vej i skole har afsæt i Budget 2024, hvor Byrådet besluttede at indføre førskole for alle kommende skolebørn i folkeskolen. Beslutningen blev truffet som en del af budgetforliget og indebar en årlig budgetreduktion på 1,45 mio. kr. fra 2024 og frem. På baggrund af budgetbeslutningen blev overgangs- og samarbejdsmodellen Børn på vej i skole udviklet og gennemført første gang fra 1. april 2024.
Modellen betyder, at alle kommende skolebørn udskrives af dagtilbud pr. 1. april og overgår til Børn på vej i skole på deres kommende skole. Medarbejdere fra dagtilbud og skole samarbejder om børnene i perioden, og medarbejdere fra dagtilbud følger med børnene over i skolen.
Målet med Børn på vej i skole er at give børnene den bedste start på skolelivet. Modellen bygger på værdierne tryghed, mestring og deltagelse. Der arbejdes blandt andet med at gøre børnene trygge ved nye kammerater, voksne og fysiske rammer gennem leg og samvær og med at give børnene erfaringer med skolens hverdag og rytme. Som en del af overgangen arbejdes der desuden med fælles overgangsmarkører i dagtilbud, Børn på vej i skole og børnehaveklassen med henblik på at skabe genkendelighed og sammenhæng for børnene.

Baggrunden for den politiske beslutning
Forud for budgetbeslutningen gennemførte forvaltningen over en periode på ca. 1½-2 år en omfattende analyse af den daværende model med glidende overgang. Arbejdet blev efterfølgende behandlet politisk, og både dagtilbuds- og skolebestyrelser blev inddraget i processen.
Analysen viste blandt andet, at børnene i månederne op til skolestart opholdt sig i meget forskellige læringsmiljøer. Nogle børn indgik i særlige førskoleforløb på skolerne, mens andre blev i dagtilbuddene. Dermed mødte børnene op til skolestart med meget forskellige forudsætninger for trivsel, fællesskaber og læring.
Samtidig viste analysen, at der i flere dagtilbud kun var ganske få kommende skolebørn tilbage efter 1. april. I 2023 fordelte de 418 skolestartere sig således, at omkring 220 børn blev tilbage i 36 forskellige dagtilbud. I flere institutioner var der kun 1-4 kommende skolebørn tilbage. Det gav udfordringer i forhold til at skabe stærke læringsfællesskaber og målrettede skoleforberedende aktiviteter for denne gruppe.
På den baggrund blev der peget på en række udfordringer ved den glidende overgang:
Børnene fik meget forskellige forudsætninger for skolestart afhængigt af deres placering.
Der var risiko for forskelle i deltagelsesmuligheder og læringsudbytte.
Brobygningen mellem dagtilbud og skole blev vanskeligere.
Der var risiko for læringstab, fordi det pædagogiske fokus måtte fordeles på forskellige børnegrupper.
Placeringen af børnene blev i høj grad bestemt af forældrevalg frem for en samlet pædagogisk vurdering.
På den baggrund opstod der politisk enighed om, at alle kommende skolebørn fremadrettet skulle starte sammen. Der blev drøftet modeller med fælles opstart enten 1. april eller 1. august. Det efterfølgende politiske valg blev, at børnene starter samlet i Børn på vej i skole pr. 1. april.
Evaluering og erfaringer
Børn på vej i skole er blevet evalueret årligt siden indførelsen i 2024 blandt børn, forældre og medarbejdere. På tværs af de tre år tegner evalueringerne et stabilt positivt billede af børnenes trivsel i overgangen. Samtidig ses en positiv udvikling på flere af de områder, der har været arbejdet med siden modellens indførelse, herunder informationen til forældrene, de fysiske læringsmiljøer og medarbejdernes oplevelse af at være klædt på til opgaven.
Trivsel og tryghed i overgangen
Børnenes besvarelser har været stabile på tværs af de tre år. Mellem 83-87% svarer, at de glæder sig til at komme i Børn på vej i skole, og i både 2025 og 2026 svarer 86%, at de har det godt, når de er der. Forældrenes vurdering understøtter billedet af en positiv trivsel. På tværs

af de tre år svarer mellem 83-87%, at de er helt eller delvist enige i, at deres barn trivedes i overgangen.
Der har i perioden blandt andet været arbejdet med at styrke samarbejdet mellem dagtilbud og skole og med så vidt muligt at sikre, at børnene møder en kendt voksen i overgangen. Formålet har været at skabe kontinuitet og tryghed for børnene i skiftet fra dagtilbud til skole.
Fysiske læringsmiljøer
De fysiske rammer blev allerede i den første evaluering identificeret som et opmærksomhedspunkt. I 2024 svarede 79% af børnene, at de kunne lide at være henholdsvis inde og ude i Børn på vej i skole. I 2026 var andelen steget til 83% for både inde- og udemiljøerne. Der har i perioden været arbejdet med indretningen og anvendelsen af de fysiske læringsmiljøer samt den pædagogiske tilgang i miljøerne.
Information og sammenhæng for forældrene
Evalueringerne har også peget på informationen til forældrene som et udviklingsområde. Her ses en tydelig positiv udvikling. Andelen af forældre, der er helt eller delvist enige i, at de havde modtaget en passende mængde information, er steget fra 75% i 2024 til 90% i 2026. Dagtilbud og skoler har i perioden arbejdet med at koordinere informationen til forældrene og understøtte overgangen til kommunikationen via Aula, som for nogle forældre indebærer en anden kontaktform end den, de har været vant til fra dagtilbuddet.
Samarbejde og organisering
Et centralt element i Børn på vej i skole er samarbejdet mellem medarbejdere fra dagtilbud og skole om en fælles pædagogisk praksis. Evalueringerne viser, at medarbejdernes oplevelse af at være klædt på til opgaven er steget fra 63% i 2024 til 77% i 2026. Samtidig vurderer 76% i 2026, at det er lykkedes at skabe en fælles pædagogisk praksis på tværs af dagtilbud og skole. Der har i perioden blandt andet været afholdt fælles workshops med fokus på legende læring og understøttende sprogarbejde.
På mødet præsenteres udvalget nærmere for de samlede erfaringer med Børn på vej i skole.
Betydning for kapaciteten på dagtilbudsområdet
Børn på vej i skole har også væsentlig betydning for kapaciteten på dagtilbudsområdet. Dagtilbudsanalysen fra 2026 viser, at den samlede kapacitet aktuelt er presset, særligt på 0-2årsområdet, hvor behovet i dele af året overstiger den egentlige kapacitet (Se Bilag 1). Det kan i dag håndteres ved at udnytte ledig kapacitet på 3-5-årsområdet gennem kommunens fleksmodel.
Kapaciteten på 3-5-årsområdet hænger samtidig tæt sammen med Børn på vej i skole. Ca. 500 kommende skolebørn forlader hvert år daginstitutionerne den 1. april, hvilket frigør kapacitet frem mod sommerferien. Den nuværende kapacitet er således delvist baseret på, at børnene overgår til skole på dette tidspunkt. Hvis den nuværende ordning ændres, så børnene i stedet skal blive i dagtilbuddene efter 1. april, vil der opstå et øget pladsbehov, som ikke kan rummes inden for de nuværende fysiske rammer.

Kapaciteten skal desuden ses i sammenhæng med kommunens forsyningsforpligtelse. Private daginstitutioner står i dag for ca. 20% af den samlede institutionskapacitet i Fredericia Kommune. Kommunen skal imidlertid kunne anvise en plads, hvis behovet ændrer sig, herunder hvis en privat institution lukker. Det stiller krav om en vis reservekapacitet i det kommunale dagtilbudssystem og begrænser dermed, hvor tæt den samlede kapacitet kan disponeres.
Hvis den nuværende model ændres, vil der derfor være behov for både øget personalekapacitet og flere fysiske pladser i dagtilbuddene. Med udgangspunkt i beregninger fra 2024 vurderes det i dagtilbudsanalysen, at det kan medføre merudgifter på op mod 3,4 mio. kr. årligt til pædagogisk personale. Samtidig vurderes det øgede pladsbehov ikke at kunne rummes inden for de nuværende fysiske rammer.
Perspektiver for overgangen fra dagtilbud til skole
Efter tre års erfaring med Børn på vej i skole er der grundlag for at gøre status på modellen som helhed. Det gælder både de pædagogiske erfaringer med børnenes overgang fra dagtilbud til skole, de organisatoriske erfaringer med samarbejdet mellem dagtilbud og skole samt modellens betydning for kapaciteten på dagtilbudsområdet.
På den baggrund lægges der op til, at udvalget drøfter erfaringerne med Børn på vej i skole og perspektiverne for, hvordan overgangen fra dagtilbud til skole fremadrettet skal tilrettelægges.
Økonomiske konsekvenser
Indførelsen af ordningen Børn på vej i skole i forbindelse med budget 2024 indebar en årlig budgetreduktion på 1,45 mio. kr. fra 2024 og frem. På tidspunktet for beslutningen var der årligt ca. 170 børn som endnu ikke var omfattet af ordningen, mens ca. 230 børn allerede var omfattet.
Med udgangspunkt i beregningen fra 2024 og en forholdsmæssig opskalering til i alt 400 børn, vurderes det, at den samlede merudgift vil udgøre 4-5 mio. kr. årligt. Merudgiften fordeler sig med en forventet merudgift på dagtilbudsområdet på 8-9 mio. kr. og en forventet besparelse på skoleområdet på 4-5 mio. kr.
I Økonomiaftalen for 2027 er der givet penge til at indføre minimumsnormeringer i førskoleordninger. Der er endnu ikke fastsat lovgivning herom, men regeringen har en klar intention om at fremsætte lovforslag, så lovkravene kan træde i kraft snarest muligt i 2027.
Fredericia Kommune har modtaget 2,832 mio. kr. til at indføre minimumsnormeringer i førskoleordningen. KL har imidlertid taget forbehold for økonomien i aftalen, og der skal derfor ske en yderligere afklaring mellem regeringen og KL, inden de endelige rammer fastlægges.
Såfremt der sker en omlægning af Børn på vej i skole i Fredericia Kommune, er forventningen, at midlerne fra økonomiaftalen kan anvendes til delvist at finansiere merudgiften på dagtilbud. Denne anvendelse forudsætter imidlertid, at den efterfølgende afklaring mellem regeringen og KL ikke begrænser kommunernes mulighed for at disponere midlerne på denne måde.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at erfaringerne med Børn på vej i skole giver grundlag for at gøre status på den nuværende model for overgangen mellem dagtilbud og skole. Evalueringerne peger både på styrker ved modellen og på opmærksomhedspunkter i dens tilrettelæggelse og gennemførelse.
I den fremadrettede drøftelse bør både de pædagogiske og organisatoriske erfaringer samt modellens betydning for dagtilbudsområdets kapacitet indgå. En ændring eller et bortfald af den nuværende model vil således ikke alene ændre tilrettelæggelsen af overgangen til skole, men også have konsekvenser for personalebehov og fysisk kapacitet på dagtilbudsområdet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, at:
1. Udvalget drøfter erfaringerne med Børn på vej i skole og perspektiverne for den fremadrettede tilrettelæggelse af overgangen fra dagtilbud til skole.

Beslutning

1. Drøftet.