Frederiksberg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 15. juni, Seniorrådet 2026-29, Frederiksberg

Referat af Seniorrådets møde den 15. juni 2026

Deltagere: Formand Hanne Illum, næstformand Carsten Nørballe, Alfred Grinderslev, Birgitte Franck, David M. Gerschwald, Henning C.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Seniorrådet 2026-29, Frederiksberg Kommune
Hvornår
Mandag 15. juni 2026
Status
Besluttet. Dagsordenen blev godkendt. 2. Det godkendte referat fra Seniorrådets møde 20. april 2026 Blev taget til efterretning. 3. Høringer a. Høring om Forslag til rammeplan for Hospitalshaven – Høringsfrist 5. august 2026 https://www.frederiksberg.dk/politik/faa-indflydelse/bliv-hoert/2026/forslag-til-rammelokalplan-forhospitalshaven Hanne Illum foreslog, at alle medlemmer af Seniorrådet udarbejder et samlet høringssvar ved, at medlemmerne sender deres input til formandskabet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Deltagere:
Formand Hanne Illum, næstformand Carsten Nørballe, Alfred Grinderslev, Birgitte Franck,
David M. Gerschwald, Henning C. Hansen, Jens Peter Nørgaard og Maria Jensen
Afbud:
Pernille Rothaus Sørensen
Ordstyrer:
Næstformand Carsten Nørballe
Referent:
Sanne Ezi, Jura, Fælles Stabe
Mødet indledtes med besøg af pårørendevejleder Vibeke Laursen, der orienterede om sin funktion og sidst på
mødet deltog byplanarkitekt Ragnhild Ladegård Nielsen, som gennemgik høringen om Hospitalshaven.

1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.
2. Det godkendte referat fra Seniorrådets møde 20. april 2026

Blev taget til efterretning.
3. Høringer
a. Høring om Forslag til rammeplan for Hospitalshaven – Høringsfrist 5. august 2026
https://www.frederiksberg.dk/politik/faa-indflydelse/bliv-hoert/2026/forslag-til-rammelokalplan-forhospitalshaven
Hanne Illum foreslog, at alle medlemmer af Seniorrådet udarbejder et samlet høringssvar ved, at
medlemmerne sender deres input til formandskabet. Formandskabet sammenskriver herefter høringssvaret
og sender et endeligt udkast til godkendelse via mail. Formandskabet kan desuden anmode et medlem om
at forholde sig til et specifikt emne og udarbejde et bidrag til det samlede høringssvar.

Ovenstående blev besluttet.
4. Orientering fra formand og medlemmer
Formanden mindede om budgetmødet med borgmesteren og direktionen den 25. august 2026 kl. 14-15 og
oplyste, at Katalog af udkast til effektiviseringer og besparelser til Budget 2027 allerede nu kan ses på
Magistratens møde den 1. juni 2026 punkt 123.
Formanden tilføjede, at vi skal se på budget 2027 hen over sommeren, da der er frist for indgivelse af
ønsker til budgetmødet den 13. august 2026.

Processen vil være lig den for budget 2026.
Formanden mindede om Nicolai Kjems’ tekniske gennemgang af budgetforslaget 2027 ved mødet den 18.
august 2026. Der er deadline for bemærkninger til hele budgetforslag 2027 den 28. august 2026 kl. 12.
Formanden orienterede fra 7-By-mødet i Aalborg, bl.a. om at den mad, borgere – både hjemmeboende og
på plejehjem – får leveret, produceres på et centralkøkken under kommunen. 7-By-deltagerne fik serveret
flere små retter og det var tydeligt, at der blev lagt vægt på både smag, udseende og næringsværdi.
5. Meddelelser fra Boligudvalget
Birgitte Franck oplyste, at referat af Boligudvalgets møde den 19. maj 2026 er sendt pr. mail til alle
medlemmer i dag.
Hanne Illum fandt Boligudvalgets idé om et borgermøde vedrørende forebyggende boligsituation for ældre
god og forslog, at der arbejdes videre med borgermødet.

Det blev besluttet, at der skal udarbejdes et oplæg for et eventuelt borgermøde, som kan præsenteres på et
møde i Seniorrådet.
6. Meddelelser fra Forebyggelsesudvalget
Jens Peter Nørgaard omdelte beskrivelse af baggrunden for et borgermøde med titlen ”Den Sidste Tid”,
herunder om Forebyggelsesudvalgets samarbejde med chefkonsulent, overlæge, Senior Advisor, M.D. Ove
Gaardboe samt forslag til program for borgermødet, som afholdes den 27. oktober 2026 kl. 16-18 i KU.BE.
Det omdelte skal ligeledes danne baggrund for møde med forvaltningen, som deltager i planlægningen af
borgermødet.
Desuden forslog Jens Peter Nørgaard, at han spørger forperson for Vidensråd for forebyggelse Berit L
Heitmann, om hun har mulighed for at deltage i et af Seniorrådets møder, hvor hun kan orientere om
forebyggelse hos ældre, herunder hvad der batter og også til at give en idé om, hvor man som kommune
skal sætte ind, så det forhåbentligt kan være en indsats som er holdbar 10 år eller mere ud i fremtiden.

Det blev besluttet at gå videre med den omdelte beskrivelse af borgermødet ”Den Sidste Tid” og
samarbejdet med forvaltningen.
Og det blev besluttet, at Jens Peter Nørgaard kan kontakter Berit L. Heitmann og for at høre, om hun har
mulighed for at deltage i et møde med Seniorrådet.
7. Meddelelser fra Trafikudvalget
Birgitte Franck oplyste, at næste møde i Trafikudvalget er i morgen den 16. juni 2026.
8. Næste ordinære møde er tirsdag den 18. august 2026 kl. 11.00 – 13.00
Blev taget til efterretning.

Formanden meddelte, at det måske bliver nødvendigt med et ekstraordinært møde om budgetforslag 2027.
9. Eventuelt
Intet.
Mødet sluttede kl. 15:00

Kilde: Frederiksberg Kommune, Seniorrådet 2026-29, referat fra mødet mandag 15. juni 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.