Årsplan for Klima-, Plan- og Boligudvalget - 2. halvår 2026

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Klima-, Plan- og Boligudvalget
godkender plan for 2. halvår 2026.

Overskrift
Beslutning om årsplan for Klima-, Plan- og Boligudvalget - 2. halvår 2026

Anledning
Klima-, Plan- og Boligudvalget godkendte den 19. januar 2026 årsplan for forventede
udvalgssager og øvrige planlagte aktiviteter fordelt over årets fire kvartaler. Årsplanen er et
dynamisk dokument, som forvaltningen løbende kvalificerer og supplerer med aktuelle
udvalgssager og aktiviteter. Med denne sag anmodes udvalget om at godkende opdateret plan
for 2. halvår 2026 jf. bilag 1.

Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at udvalget godkender plan for 2. halvår 2026.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning
nej

Behandling
Klima-, Plan- og Boligudvalget

Klima-, Plan- og Boligudvalget

Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne Carina
Høedt og Merete Winther Hildebrandt og 2. viceborgmester Alexandra
Dessoy om etablering af en Frederiksberg Solcellepulje

Forvaltningen indstiller, at Klima-, Plan- og Boligudvalget
indstiller til Magistraten ikke at tiltræde forslaget om etablering af en solcellepulje,
da forslaget vil medføre udgifter, som ikke kan finansieres inden for den
eksisterende økonomiske ramme

Overskrift
Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne Carina Høedt og Merete Winther
Hildebrandt og 2. viceborgmester Alexandra Dessoy om etablering af en Frederiksberg
Solcellepulje

Anledning
Kommunalbestyrelsen oversendte den 15. juni 2026 følgende forslag til beslutning fra
kommunalbestyrelsesmedlemmerne Carina Høedt og Merete Winther Hildebrandt og 2.
viceborgmester Alexandra Dessoy om etablering af en Frederiksberg Solcellepulje.
"På Frederiksberg har vi altid haft høje klimaambitioner. Men som tæt bykommune er pladsen
til store energianlæg begrænset. Derfor bør vi i højere grad understøtte lokal energiproduktion
på eksisterende bygninger og tage.
I Københavns Kommune har man etableret en solcellepulje, som giver boligforeninger og
virksomheder støtte til professionel rådgivning om etablering af solceller.

Mange boligforeninger og virksomheder på Frederiksberg oplever i dag, at det kan være svært
at overskue regler, økonomi og tekniske forhold ved etablering af solceller. Resultatet er, at
gode projekter aldrig kommer videre end de indledende overvejelser.
En tilsvarende ordning på Frederiksberg vil kunne hjælpe flere boligforeninger og virksomheder
med at afklare mulighederne for lokal, vedvarende energiproduktion og dermed bidrage til den
grønne omstilling.
Derfor foreslår Det Konservative Folkeparti, at Frederiksberg Kommune etablerer en
Frederiksberg Solcellepulje efter inspiration fra Københavns Kommunes ordning.
Puljen skal give boligforeninger, boligafdelinger og virksomheder mulighed for at søge tilskud til
professionel teknisk rådgivning, der kan afklare potentialet for etablering af solceller på den
enkelte ejendom.
Rådgivningen kan blandt andet omfatte:
Vurdering af ejendommens arkitektoniske og konstruktionsmæssige egnethed
Beregning af forventet energiproduktion
Vurdering af anlæggets økonomi og tilbagebetalingstid
Rådgivning om placering, myndighedskrav og eventuelle byggetilladelser
Med inspiration fra Københavns Kommunes ordning foreslås det, at puljen yder støtte til 50 pct.
af udgiften til den tekniske rådgivning, dog maksimalt 20.000 kr. inkl. moms pr. boligforening,
boligafdeling eller virksomhed. Ved ansøgninger, der omfatter flere bygninger, kan der ydes
støtte på op til 60.000 kr. inkl. moms.
Forvaltningen bedes udarbejde forslag til puljens nærmere indretning, kriterier og
administration. Forvaltningen bedes samtidig undersøge mulighederne for yderligere
informations- og vejledningsværktøjer, herunder et eventuelt digitalt solkort for Frederiksberg."
Bemærkninger til forslaget
Frederiksberg Kommune har i Klimahandlingsplan 2025 bl.a. sat fokus på solceller på tagene i
kommunen. I forbindelse med udmøntning af klimapuljen for 2025 blev der afsat midler til at
udarbejdet et screeningsværktøj, som kan hjælpe til at afklare om en etageejendom har
potentialer for etablering af solceller på taget. Screeningsværktøjet giver mulighed for en hurtig
screening og en mere avanceret screening, hvor der i sidstnævnte bl.a. bruges de konkrete
solindstrålingspotentialer i beregningen.
Værktøjet er netop lanceret på kommunens hjemmeside - Solceller på tage. Sammen med det
nye screeningsværktøj er der endvidere samlet en række andre nyttige informationer, som kan
guide borgerne videre i forhold til at få etableret solceller. Disse omfatter bl.a. gode råd til,
hvad en rådgiver skal hjælpe med, det nationale solkort, nationale tilskudsmuligheder for
solceller til etagebygninger, regler og hensyn i forhold til byggetilladelse og muligheden for at
etablere energifællesskaber på tværs af matrikler.
Ejer- og andelsbestyrelser vil blive inviteret til et arrangement i forbindelse med Grønne Dage

den 3. september, hvor værktøjet introduceres, og det vil være muligt at snakke med eksperter
omkring mulighederne for solceller på tagene på Frederiksberg.
Forvaltningen vurderer, at muligheden for at kunne søge tilskud til dækning af 50% af den
tekniske rådgivning vil øge incitamentet for at få afdækket potentialerne for solceller konkret i
boligforeninger, afdelinger eller virksomheder.
Der er hjemmel i byfornyelsesloven til at etablere en sådan pulje. Puljen bør etableres for en
årrække, så boligforeningerne har den fornødne tid til at planlægge og forberede timingen i
sammenhæng med eventuelle andre ejendomsrenoveringsindsatser. En pulje på
Frederiksberg anbefales i givet fald at være på minimum 200.000 kr. årligt og tilbydes i
minimum 3 år, hvilket svarer til at mindst 10 ejendomme årlig kan få hjælp. Det vurderes, at
etablering og administration af puljen vil koste ca. 75.000 kr., og der med de midler vil kunne
ske en smal annoncering af puljen på kommunens hjemmeside og SoMe-kanaler.
Forvaltningen vurderer, at kriterierne i Københavns Kommune er operationelle og ser ikke
grund til at lave en særlig Frederiksberg variant.

Anbefaling
Det anbefales, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, idet det vurderes, at forslaget vil medføre
udgifter, som ikke kan finansieres indenfor den eksisterende økonomiske ramme.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning
Nej

Behandling
Klima-, Plan- og Boligudvalget

Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne Carina
Høedt og Merete Winther Hildebrandt om midlertidig begrønning og
tryghedsskabende tiltag på området bag konservatoriet

Forvaltningen indstiller, at Klima-, Plan- og Boligudvalget
indstiller til Magistraten ikke at tiltræde beslutningsforslaget, idet det vurderes, at
forslaget vil medføre udgifter, som ikke kan finansieres inden for den eksisterende
økonomiske ramme.

Overskrift
Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne Carina Høedt og Merete Winther
Hildebrandt om midlertidig begrønning og tryghedsskabende tiltag på området bag
konservatoriet

Anledning
Kommunalbestyrelsen oversendte den 2. marts 2026 følgende forslag til beslutning fra
kommunalbestyrelsesmedlemmerne Carina Høedt og Merete Winther Hildebrandt om
midlertidig begrønning og tryghedsskabende tiltag på området bag konservatoriet.
"Det Konservative Folkeparti foreslår, at Frederiksberg Kommune iværksætter midlertidige
begrønnings- og tryghedsskabende tiltag på området (den nuværende p-plads/baggård) bag
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, samt at forvaltningen går i dialog med
grundejer(e) om en midlertidig løsning, indtil et egentligt byggeri kan igangsættes.
Der er bred opbakning til planerne om etablering af en ny kultur- og musikskole i området bag

konservatoriet. Projektet rummer et stort potentiale for både området og Frederiksberg som
kulturby. Samtidig er det usikkert, hvornår de nødvendige midler er tilvejebragt, og hvornår et
egentligt byggeri realistisk kan påbegyndes.
I mellemtiden henstår området som en nedslidt og trist baggård/p-plads med begrænset
opholdskvalitet og oplevet lav tryghed for beboerne i området. Det er uhensigtsmæssigt, at et
centralt byrum i en længere årrække fremstår uindbydende og utrygt, særligt i et område hvor
der færdes både beboere, studerende og besøgende.
Midlertidige tiltag kan relativt enkelt og omkostningseffektivt øge trygheden i området, forbedre
de visuelle og grønne kvaliteter og signalere omsorg for nærmiljøet, mens der arbejdes hen
imod en permanent løsning.
Det foreslås, fx at:
1. Forvaltningen undersøger mulighederne for midlertidig begrønning af området, herunder
beplantning, grønne elementer og eventuel omdisponering af arealet.
2. Der iværksættes tryghedsskabende tiltag, fx forbedret belysning, oprydning og mindre
opholdsforbedringer.
3. Forvaltningen indleder dialog med grundejer(e) om en midlertidig anvendelse og indretning
af området, indtil et reelt byggeri kan gå i gang.
4. Tiltagene tilrettelægges med respekt for de langsigtede planer for området og uden at
foregribe det kommende byggeri."
Bemærkninger til forslaget
Arealet (matr.nr. 19bg) er opdelt i ejerlejligheder, som alle ejes af Frederiksberg Kommune.
Der er imidlertid tinglyst en servitut, der udlægger 67 parkeringspladser til forleje til
naboejendommen (matr.nr. 19be, der ejes af konservatoriet). Dette indebærer, at
mulighederne for midlertidige tiltag på selve parkeringsarealerne er begrænsede. Der vil skulle
indgås dialog med naboejendommen, der har ret til parkeringspladserne på grunden, for at
afdække muligheden for placering af eventuel begrønning og muligheden for både at sikre et
flow på pladsen og de nødvendige parkeringspladser.
Hvis der nedlægges parkeringspladser, er der en sandsynlighed for, at naboejendommen vil
påkræve erstatningsparkeringspladser, hvilket de er berettigede til. Forvaltningen har ikke
været i dialog med naboejendommen og er derfor ikke bekendt med, om det vil være et ønske.
Der vil dog forventeligt kunne gennemføres mindre tiltag på de dele af arealet, der ikke er
omfattet af parkeringsforpligtelsen.
Nuværende drift og igangsatte tiltag
Forvaltningen opretholder nødtørftig renholdelse, affaldsopsamling, sikring af bygninger, samt
graffitihåndtering. Der er afsat ca. 140.000 kr. årligt til drift og vedligehold af arealet, herunder
til ugentligt tilsyn, renhold, mindre reparationer af belægning samt sikring af bygninger.

Muligheder for midlertidige tiltag
Forvaltningen vurderer, at der inden for en begrænset økonomisk ramme kan etableres enkelte
mindre midlertidige grønne elementer uden for de arealer, der er bundet til parkering.
Eksempelvis kan der etableres såkaldte "grønne stationer", som kan være en big bag med et
træ og nogle bunddækkende stauder eller et bed opbygget af paller eller lignende fyldt med
stauder og klatreplanter. Forvaltningen estimerer følgende udgifter forbundet med grønne
stationer:
En grøn station koster ca. 10.000 kr. at etablere
Drift og vedligehold udgør ca. 10.000 kr. pr. station pr. sæson
Med en ramme på 100.000 kr. det første år vil det således være muligt at etablere , drifte og
vedligeholde ca. fem grønne stationer. Herefter er den årlige afledte drift. ca. 50.000 kr. for de
fem stationer. Da der på nuværende tidspunkt ikke er besluttet igangsættelse af byggeriet på
grunden, vil der skulle medtænkes afledt drift i de efterfølgende år, indtil et eventuelt byggeri
går i gang.
Det vurderes dog, at effekten vil være begrænset i forhold til områdets størrelse. Men hvis de
grønne stationer samles, kan der skabes et grønt hjørne på grunden. Som reference er der
vedlagt et billede af et midlertidigt tiltag af sammenlignelig størrelse på Dr. Abildgaards Allé (jf.
bilag 1).
Tryghedsskabende tiltag såsom forbedret belysning vil ligeledes kunne overvejes, men vil
medføre yderligere anlægs- og driftsudgifter, særligt hvis løsningerne skal være midlertidige.
Etablering af mere midlertidig belysning på området antages at kunne laves i begrænset
omfang for ca. 150.000 kr. svarende til ca. 3 nye lysmaster med hver 2-4 LED spots.

Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, da etablering, vedligehold og
drift af begrønning og andre tryghedsskabende tiltag ikke kan finansieres inden for de
eksisterende økonomiske rammer.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Der er ikke bevillingsmæssige konsekvenser af sagen.

Borgmesterpåtegning
Nej

Behandling
Klima-, Plan- og Boligudvalget

Forslag til beslutning fra rådmændene Jan E. Jørgensen og Malene
Sandfeld om at afholde en markering i forbindelse med åbningen af
lågerne/portene til Grønnegården

Forvaltningen indstiller, at Klima-, Plan- og Boligudvalget
1. indstiller til Magistraten ikke at tiltræde beslutningsforslaget på nuværende tidspunkt,
og
2. indstiller til Magistraten at genbehandle beslutningsforslaget, når de planlagte
arbejder er ved at være afsluttet.

Overskrift
Forslag til beslutning fra rådmændene Jan E. Jørgensen og Malene Sandfeld om at afholde en
markering i forbindelse med åbningen af lågerne/portene til Grønnegården

Anledning
Kommunalbestyrelsen oversendte den 2. marts 2026 følgende forslag til beslutning fra
rådmændene Jan E. Jørgensen og Malene Sandfeld om at afholde en markering i forbindelse
med åbningen af lågerne/portene til Grønnegården.
"Når der åbnes til Grønnegården i år, foreslår Venstre, at begivenheden markeres med en
festligholdelse i Grønnegården. Det kunne fx være optræden med elever fra musikskolen,
fællessang, plantning af træ eller andet. Den fine forlængelse af byrummet på pladsen bag

rådhuset, fortjener opmærksomhed, så det bliver tydeligt for alle, at der nu er endnu et
tilgængeligt grønt område."
Bemærkninger til forslaget
Siden den 7. april 2026 har tre af portene på bagsiden af rådhuset været åbne og givet byens
borgere mulighed for at benytte Grønnegården. Der er dog ikke mange borgere, der benytter
sig af muligheden endnu. En markering af åbningen ville forventeligt kunne bidrage til et øget
kendskab til muligheden.
Som forvaltningen redegjorde for i besvarelsen af beslutningsforslaget om selve åbningen af
portene, så ser rådhuset ind i en asbestsanering af kælderen i løbet af 2026 (jf. sag nr. 79 på
kommunalbestyrelsens dagsorden d. 27. april 2026). Det har efterfølgende vist sig, at også
loftet på rådhuset kræver en asbestsanering. I forbindelse med arbejderne skal der opstilles
flere miljø- og mandskabsvogne i Grønnegården. Byggepladsen bliver afgrænset mest muligt
og inddækkes af plader malet i Frederiksberggrøn. Derudover vil en del af kolonnaden blive
afspærret og anvendt til opmagasinering og færdsel i forbindelse med arbejderne.
Der skal endvidere opstilles en container til affald. Containeren vil i dele af perioden skulle
placeres umiddelbart uden for portene på bagsiden af rådhuset og vil afskære adgangen til
Grønnegården helt eller delvist.
Den første del af arbejdet er netop igangsat i sommerferien 2026, og de første vogne er rykket
ind i Grønnegården. I løbet af efteråret vil den fulde byggeplads inkl. afskærmning blive
etableret. Arbejdet forventes at strække sig over en periode på ca. to år. I bilag 1 har
forvaltningen redegjort for, hvordan adgang til og ophold i Grønnegården påvirkes under
asbestsaneringen.
De planlagte arbejder i og omkring Grønnegården vil medføre perioder med begrænset
adgang, afspærringer samt midlertidige installationer, som kan påvirke anvendelsen af
området samt ikke mindst den visuelle oplevelse. Der er derfor en risiko for, at det kan skabe
uklarhed og negativ opmærksomhed hos borgerne, hvis adgangen efter kort tid bliver
afspærret igen eller bliver en dårligere oplevelse på grund af begrænset adgang og den
opstillede byggeplads.

Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes på nuværende tidspunkt, da
adgangen til Grønnegården i en periode på godt to år vil blive begrænset og i perioder
forventeligt vil være helt afspærret. Samtidig er det forvaltningens anbefaling, at
beslutningsforslaget genbehandles, når de planlagte arbejder er ved at være færdiggjort, da en
markering af åbningen af portene kan øge kendskabet til muligheden for at benytte
Grønnegården.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Der er ikke bevillingsmæssige konsekvenser af sagen.

Borgmesterpåtegning

Nej

Behandling
Klima-, Plan- og Boligudvalget, Magistraten, kommunalbestyrelsen

Historik
Sag om åbning af portene til Grønnegården blev besluttet i kommunalbestyrelsen 27. april

Forslag til beslutning fra rådmændene Jan E. Jørgensen og Malene
Sandfeld om, at der sættes nye møbler på terrassen foran festsalen

Forvaltningen indstiller, at Klima-, Plan- og Boligudvalget
indstiller til Magistraten ikke at tiltræde beslutningsforslaget, idet forslaget vil
medføre udgifter, som ikke kan finansieres inden for den eksisterende økonomiske
ramme.

Overskrift
Forslag til beslutning fra rådmændene Jan E. Jørgensen og Malene Sandfeld om, at der
sættes nye møbler på terrassen foran festsalen

Anledning
Kommunalbestyrelsen oversendte den 27. april 2026 følgende forslag til beslutning fra
rådmændene Jan E. Jørgensen og Malene Sandfeld om, at der sættes nye møbler på
terrassen foran festsalen.
"Når der åbnes til Grønnegården i år, foreslår Venstre, at der i den forbindelse indkøbes nye,
robuste havemøbler til terrassen foran festsalen.
I dag står der borde/bænkesæt, der ikke passer ind i miljøet og arkitekturen. Venstres holdning
er, at vi bør have nogle møbler, der i højere grad indbyder til, at man sætter sig og i højere
grad passer til rådhusets smukke arkitektur."
Bemærkninger til forslaget

Forvaltningen har undersøgt mulige bud på udendørsmøbler til terrassen foran Festsalen, der i
højere grad taler sammen med rådhusets arkitektur og udtryk.
Udover de æstetiske hensyn er det vigtigt, at møblerne også opfylder en række andre krav:
1. Møblerne skal have god siddekomfort
2. Møblerne skal være vejrbestandige og kunne stå ude hele året uden vedligehold
3. Møblerne skal være stabile, men dog stadig forholdsvis lette at rykke rundt
Forvaltningen har derudover skelet til, hvad kommunen de senere år har indkøbt af
udendørsmøbler til andre steder i byen.
Med udgangspunkt i ovenstående har forvaltningen kigget på møbelserien Frederik, hvor det
første møbel i serien 'Frederiksstolen' blev designet i 2020 netop til Frederiksberg i forbindelse
med en arkitektkonkurrence. Dommerne fremhævede blandt andet stolens "fine referencer til
både den klassiske Frederiksbergbænk og Luxembourgstolen i Paris. Designet er et
siddemøbel, der passer godt ind i den frederiksbergske, klassiske og urbane kontekst.
Frederiksstolen har sin egen karakter, og med et moderne og respektfuldt udtryk relaterer den
sig elegant til sine omgivelser. Dens diskrete og samtidig inviterende æstetik gør den velegnet
til både pladser og parker. Frederiksstolens enkle og robuste rørkonstruktion vil sikre
holdbarhed gennem mange sæsoner, og vedligeholdelsen af enhederne vil være minimal, da
den viste finish med afrundede former i konstruktionen betyder, at overfladerne stort set vil
være selvrensende".
Frederiksstolen er en del af en komplet møbelserie af stole, bænke, borde og
loungemøbler. Møblerne findes allerede i dag på Frederiksberg i forskellige farver, der giver
dem et udtryk, der passer til de lokale omgivelser. Blandt andet ved Riises Landsted, Solbjerg
Plads, Lorrys Have og Urban 13.
Det er forvaltningens vurdering, at møbler fra serien 'Frederik' passer godt til rådhusets
arkitektur, opfylder de øvrige krav fremsat af forvaltningen samt vil skabe et indbydende
siddemiljø for Grønnegårdens besøgende.
Det eksisterende møblement på terrassen består af tre borde-bænkesæt. Hvis det samlede
antal siddepladser og borde skal bevares, forventes udgiften af beløbe sig til 107.000 kr.

Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, da indkøb af nye møbler til
terrassen ikke kan finansieres inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Udgiften til nye terrassemøbler forventes at være ca. 107.000 kr. Udgiften kan ikke finansieres
inden for de eksisterende økonomiske rammer for driften af rådhuset.

Borgmesterpåtegning
Nej

Nej

Behandling
Klima-, Plan- og Boligudvalget

Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne Nikolaj
Bøgh, Carina Høedt og rådmand Anders Storgaard om obligatorisk
politisk behandling af ansøgninger om villanedrivninger

Forvaltningen indstiller, at Klima-, Plan- og Boligudvalget
indstiller til Magistraten ikke at tiltræde beslutningsforslaget, idet forslaget er mere
ressourcekrævende end den nuværende praksis, der blev vedtaget af
kommunalbestyrelsen den 16. juni 2025.

Overskrift
Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne Nikolaj Bøgh, Carina Høedt og
rådmand Anders Storgaard om obligatorisk politisk behandling af ansøgninger om
villanedrivninger

Anledning
Kommunalbestyrelsen oversendte den 18. maj 2026 følgende forslag til beslutning fra
kommunalbestyrelsesmedlemmerne Nikolaj Bøgh, Carina Høedt og rådmand Anders
Storgaard om obligatorisk politisk behandling af ansøgninger om villanedrivninger.
"Det Konservative Folkeparti mener grundlæggende, at vi skal passe godt på Frederiksbergs
ældre villaer og ønsker derfor, at ansøgninger om at nedrive villaer altid skal op som en politisk
sag i det relevante udvalg med angivelse af politiske handlemuligheder baseret på "bevar eller
forklar"-princippet. I udgangspunktet bør ældre villaer bevares, med mindre der er væsentlige
argumenter for nedrivning.

Begrundelse
I dag bliver Klima-, Plan- og Boligudvalget altid orienteret om ansøgninger om nedrivning af
villaer, men der er behov for en mere grundig behandling, hvor de politiske handlemuligheder
bliver tydeligt beskrevet fra forvaltningens side."
Bemærkninger til forslaget
Kommunalbestyrelsen behandlede den 16. juni 2025 et beslutningsforslag fra samme
forslagsstillere samt daværende kommunalbestyrelsesmedlem Bent Isager-Nielsen om praksis
for behandling af ansøgninger om nedrivning af villaer i kommunen (pkt. nr.
190). Kommunalbestyrelsen vedtog her enstemmigt at videreføre praksis om, at alle
nedrivningssager som minimum forelægges som meddelelsespunkter - dvs. fortsætte den
praksis, der allerede var implementeret af forvaltningen år forinden.
Som beskrevet i aktuelle forslag, får Klima-, Plan- og Boligudvalget således i dag et
meddelelsespunkt, hvis der ansøges om nedrivning af villaer på Frederiksberg, og der ikke
administrativt gives afslag med henvisning til gældende plangrundlag. Forvaltningen beskriver i
disse tilfælde, hvilke handlemuligheder kommunen har.
Hvis der ikke er hjemmel til at forhindre nedrivning – fx hvis ejendommen ikke er omfattet af
bevarende bestemmelser i en lokalplan eller er udpeget i Kommuneplanen som
bevaringsværdig – vil forvaltningen pege på, at eneste handlemulighed for at forhindre en
nedrivning vil være at nedlægge et paragraf 14-forbud efter planloven. Hvis udvalget ønsker at
forhindre nedrivning, bestilles en ny sag om at nedlægge et paragraf 14-forbud.
Med et meddelelsespunkt kan forvaltningen opridse de kommunale handlemuligheder, mens
den mere tidskrævende sagsbehandling, som et paragraf 14-forbud forudsætter, først bliver
gennemført, hvis udvalget bestiller en sag.
Siden 1. januar 2022 har der været i alt 5 sager om nedrivning af villaer, der er blevet meddelt
udvalget. Kun en enkelt gang har meddelelsen givet anledning til bestilling af en egentlig
beslutningssag om nedlæggelse af paragraf 14-forbud, som udvalget dog efterfølgende ikke
valgte at tiltræde. Set i lyset af de hidtidige erfaringer foreslår forvaltningen at videreføre den
nuværende praksis.
Forslagsstillerne tager udgangspunkt i, at alle ældre villaer som udgangspunkt bør bevares,
med mindre der er væsentlige argumenter for det modsatte. Imidlertid har den gældende
lovgivningen næsten den omvendte tilgang med udgangspunkt i ejerens ret til at disponere
over sin ejendom. Så selvom en nedrivning kræver en tilladelse fra kommunen, skal der
væsentlige argumenter til, for at kommunen kan nægte en nedrivningstilladelse. Det er primært
argumenter om bevaringshensyn, der kan komme på tale, mens der i dag ikke er hjemmel til at
begrunde et afslag om nedrivning med bæredygtighedshensyn.
Nedlæggelse af et paragraf 14-forbud er et omfattende indgreb, der lægger beslag på mange
lokalplanressourcer i forvaltningen. I de pågældende sager er det dog ofte den eneste
handlemulighed, hvis en nedrivning skal forhindres. Samtidig kan der være tilfælde, hvor det
ikke planmæssigt efter gældende lovgivning kan begrundes at udpege en bygning som
bevaringsværdig, hvis den reelt ikke har nævneværdig bevaringsværdi ud fra gældende

metoder.
Det bemærkes, at den nye regering udtrykker ambition om at fastlægge et "Bevar eller forklarprincip" på området, så der kan være ny lovgivning på vej med stærkere hjemler til
kommunerne.

Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at der arbejdes videre med den nuværende procedure med et
meddelelsespunkt. Denne fremgangsmåde er efter forvaltningens vurdering den mest effektive
metode (ressourcemæssigt). Hvis der i fremtiden bliver tilvejebragt et hjemmelsgrundlag til at
afslå nedrivninger ud fra bæredygtighedshensyn, vil der opstå en ny situation, der giver
anledning til at revurdere proceduren. Forvaltningen anbefaler på den baggrund, at
beslutningsforslaget ikke tiltrædes.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Der er ikke bevillingsmæssige konsekvenser af sagen.

Borgmesterpåtegning
Nej

Behandling
Klima-, Plan- og Boligudvalget, Magistraten, kommunalbestyrelsen

Beslutning om forslag til lokalplan 249 for hotel på Finsensvej 80 og KPtillæg nr. 4

Forvaltningen indstiller, at Klima-, Plan- og Boligudvalget
1. indstiller til Magistraten, at forslag til lokalplan 249 med tilhørende forslag til
kommuneplantillæg 4 vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger,
2. indstiller til Magistraten, at der ikke udarbejdes miljøvurdering, og
3. indstiller til Magistraten, at der afholdes åbent hus-arrangement i høringsfasen.

Overskrift
Beslutning om forslag til lokalplan 249 for hotel på Finsensvej 80 og tilhørende
kommuneplantillæg nr. 4

Anledning
Ejer af ejendommen Finsensvej 80 ønsker at lave en påbygning på eksisterende ejendom på
op til 3 etager, så ejendommen fremadrettet har 6 etager mod Finsensvej og omdannes til
hotel. Projektet forudsætter udarbejdelse af lokalplan. Klima-, Plan- og Boligudvalget vedtog
den 2. februar 2026 en startredegørelse for lokalplanudarbejdelsen, hvor der var

opmærksomhed på, at der skal ske en gennemgribende arkitektonisk bearbejdning af facaden
ud mod Finsensvej, så facaden bliver mere ensartet og i højere grad passer til den
Frederiksbergske egenart.
Lokalplanforsalgets indhold
Lokalplanforslaget muliggør transformation af eksisterende ejendom til hotel og giver mulighed
for 1700 m2 nyt byggeri i form af en påbygning.
Den eksisterende ejendom er i forskellige højder med 3 etager mod Finsensvej, mens
baghuset har 1 etage. Lokalplanforslaget indebærer at tilføje 3 etager mod Finsensvej, hvoraf
den øverste er tilbagetrukket, at der etableres tagterrasse på mellembygningen og 2 etager på
baghuset. Ejendommen indrettes med ca. 110 hotelværelser og med bageri, mindre café eller
lignende i den høje kælderetage mod Finsensvej.
Med 6 etager tilpasser den nye bebyggelse sig de eksisterende højder langs Finsensvej. Den
eksisterende facade i gule tegl renses og bevares, og påbygningen udføres i en let
konstruktion med pudset facade. I den eksisterende facade forstørres vinduesåbningerne og
markeres med en ramme af tegl. Tilsvarende rammer udføres i påbygningen. Facaden tilføres
en ny hoveddør mod Finsensvej, der skaber en tydelig ny åbning i gadebilledet.
Kælderetagen rummer en publikumsorienteret funktion i form af café eller bageri, der
henvender sig til såvel hotelgæster som bydelen i øvrigt. Kælderetagen har på grund af den
høje stueetage en god kontakt med omgivelserne og kan dermed være med til at skabe byliv.
Der kan placeres udeservering langs Finsensvej, hvilket ligeledes kan være med til at aktivere
denne strækning. Bygherre er i dialog med Frederiksberg Kommune om ansøgning om
tilladelse til udeservering på offentlig vej.
Ejendommens udearealer er i dag fuldt befæstet. Projektet indeholder et gårdrum med
udeservering fra bageriet, grønne opholdsarealer og tagterrasser for hotellets gæster.
Ejendommens facader og tagterrasser begrønnes med klatreplanter.
Generelt øges de grønne arealer således, at biofaktoren ved en realisering af projektet vil have
en biofaktor på 0,52 for det fremtidige ubebyggede areal mod 0,06 i dag.
Nord for lokalplangrunden ligger Flintholm Byhave, som er et grønt område med opholds- og
legearealer samt stiforbindelser. En af stierne ender i hegnet, som står i skel mellem
lokalplangrunden og byhaven. Lokalplanforslaget fastsætter bestemmelser om, at der skal
være en åbning i hegnet, så der er adgang til byhaven fra Finsensvej via hotelgrunden.
Parkering til hotellet løses på terræn, hvor der indrettes 14 bilparkeringspladser i det
nordvestlige hjørne af lokalplangrunden til brug for hotellets gæster og personale. Kravet til
bilparkeringspladser er fastsat på baggrund af en konkret vurdering og stemmer overens med
kravet fastsat for hotellet på Værnedamsvej (lokalplan 224) og Gammel Kongevej (lokalplan
244). Hotellets gæster forventes primært at ankomme med offentlig transport, idet Flintholm
Station ligger 550 meter fra hotellet.
Forslag til lokalplan 249 kan ses i bilag 1.

Inddragelse af naboer
Bygherre afholdte i marts 2026 et naboarrangement på grunden, hvor naboer til
lokalplanområdet blev introduceret til projektet. Omkring 50 naboer deltog på mødet. Bygherre
har lavet en opsamling fra mødet med deltagernes spørgsmål og bemærkninger, som kan
læses i bilag 2.
Blandt bekymringer fra naboerne blev det nævnt, at der skal tages hensyn til naboerne
omkring Flintholm Byhave, hvis hegnet åbnes mellem hotellet og byhaven, lys- og støjgener fra
hotellet samt byggeriets højde mod Finsensvej og tætheden til naboen på Finsensvej 78, der
har tagterrasse på 5. sal. Blandt de positive bemærkninger kan det nævnes, at naboerne var
positive over for muligheden for bageri eller lignende, at projektet kan bidrage til et
arkitektonisk løft på Finsensvej, og at de nye aktiviteter kan bidrage til mere byliv og tryghed i
området.
Efter nabomødet har bygherre justeret projektet, således indbliksgener er mindsket.
Forslag til kommuneplantillæg 4
Der er udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg, der indeholder forslag om en ny ramme
3.C.8, der fastlægger den samme anvendelse som hidtil til blandede byfunktioner – herunder
byfunktioner af regional betydning i form af:
Etageboligbebyggelse med bolignære offentlige servicetilbud
Detailhandel
Kontor- og serviceerhverv
Offentlige institutioner
Kulturelle aktiviteter og forlystelser
Idræts- og bevægelsesaktiviteter, evt. undervisnings- og forskningsinstitutioner
Hotel- og konferencefaciliteter
Bypark.
Det maksimale etageantal på 6 etager fastholdes, mens bebyggelsesprocenten ændres fra 150
til 160 procent og den supplerende bestemmelse om parkeringspladser i konstruktion fjernes.
Forslag til kommuneplantillægget kan ses i bilag 3.
Miljøscreening
Der er foretaget en screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Den
viser, at forslaget til lokalplan med tilhørende forslag til kommuneplantillæg ikke vil medføre
væsentlige miljøpåvirkninger af området, og der er derfor ikke udarbejdet en miljøvurdering af
planforslagene.
Miljøscreeningen kan ses i bilag 4.

Borgerdialog
Forvaltningen foreslår, at der afholdes et åbent hus-arrangement i høringsfasen.

Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at forslag til Lokalplan 249 sendes i offentlig høring i en periode på 8
uger, og at der afholdes åbent hus-arrangement i høringsfasen. Forvaltningen anbefaler
endvidere, at der ikke udarbejdes miljøvurdering.
Forvaltningen vurderer, at omdannelsen og påbygningen, som lokalplanforslaget muliggør,
understøtter Frederiksberg Bystrategi 2024 og målsætningen om, at Frederiksberg skal styrkes
som destination for gode oplevelser i hovedstadsområdet og være et attraktivt sted at besøge.
Hotelgæsterne kan bidrage til bylivet i området og understøtte restaurant- og butikslivet i den
vestlige del af Frederiksberg.
Projektet tager hensyn til Frederiksbergs egenart ved, at krav til proportioner, materialer og
detaljering er skræddersyet til stedet. Samtidigt er der arbejdet med en gennembearbejdning af
facaden og samspillet mellem eksisterende byggeri og påbygning, hvilket giver et arkitektonisk
løft til Finsensvej. Endvidere muliggør lokalplanforslaget et grønt gårdrum samt nye grønne
kvaliteter med bynatur i gårdrum, tagterrasse og på facader.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Nej

Borgmesterpåtegning
Nej

Behandling
Klima-, Plan- og Boligudvalget, Magistraten, kommunalbestyrelsen

Beslutning om endelig vedtagelse bevarende lokalplan 236 for et område
omkring Kronprinsensvej

Forvaltningen indstiller, at Klima-, Plan- og Boligudvalget
vedtager bevarende lokalplan 236 endeligt med de ændringer, der fremgår af
sagsfremstillingen og høringsnotatet.

Overskrift
Beslutning om endelig vedtagelse af bevarende Lokalplan 236 for et område omkring
Kronprinsensvej

Anledning
Kommunalbestyrelsen besluttede den 2. februar 2026 at sende forslag til lokalplan 236 i
offentlig høring i 8 uger. Lokalplanen er udarbejdet som erstatning for Byplanvedtægt 27, som
ikke i tilstrækkelig grad sikrer områdets bevaringsværdier. Lokalplanen er en konkret
udmøntning af Kommuneplan 2025 og kommunens prioritering af bevarende lokalplaner for
villaområder.
Lokalplanen forventes at danne grundlag for den fremtidige praksis for bevarende lokalplaner,
der erstatter byplanvedtægt 27. Det indebærer, at bestemmelserne i lokalplanen i vidt omfang
vil blive videreført i kommende lokalplaner for tilsvarende villaområder, som i dag er omfattet af
byplanvedtægt 27.
Området udgør et sammenhængende villakvarter med væsentlige kulturhistoriske og
arkitektoniske kvaliteter, som ønskes videreført og sikret gennem lokalplanen. Lokalplanen er
en bevarende lokalplan, der har til formål at sikre både de enkelte bygningers arkitektoniske
udtryk og den samlede bebyggelsesstruktur samt områdets karakter som villakvarter.

Lokalplanens indhold
Planen indebærer blandt andet:
Udpegning og beskyttelse af bevaringsværdige bygninger
Fastlæggelse af rammer for nybyggeri samt om- og tilbygninger
Regulering af bebyggelsesomfang, etageantal og antal boliger
Regulering af sekundær bebyggelse
Bestemmelser for forhaver og hegn
Udpegning og beskyttelse af bevaringsværdige træer
Lokalplanen fastlægger rammer for fremtidige ændringer, mens eksisterende lovlige forhold
kan opretholdes.
Lokalplanen med indarbejdede ændringer fremgår af bilag 1.
Offentlig høring og borgerinddragelse
Forslaget til lokalplan har været i offentlig høring fra den 18. februar til den 15. april 2026. Der
er indkommet 46 høringssvar fra borgere, foreninger og organisationer (jf. bilag 2).
Der blev desuden afholdt åbent hus den 23. marts 2026 på rådhuset med deltagelse af ca. 30–
40 borgere, hvor lokalplanen blev drøftet i temacaféer med fokus på bl.a. byggeri samt træer
og forhaver (jf. bilag 3).
Høringssvarene og dialogen fra åbent hus omhandler blandt andet:
Regulering af forhaver, hække og hegn, herunder hækhøjde og privatliv
Regulering og udpegning af bevaringsværdige træer, herunder vedligehold og
registrering
Behov for større fleksibilitet og balance i forhold til ændringer af eksisterende ejendomme
Herudover omhandler høringen blandt andet:
Regulering af sekundær bebyggelse, som lokalplanen fastsætter mere restriktiv et
gældende bygningsreglement
Bebyggelsesomfang og differentiering i bebyggelsesprocent mellem delområder
Muligheder for om- og tilbygning
Tekniske og administrative forhold
En væsentlig del af høringssvarene tilkendegiver opbakning til behovet for en bevarende
lokalplan samtidig med, at der efterspørges tydelighed og en hensigtsmæssig balance mellem
bevaring og muligheder for ændringer.
Ændringer på baggrund af høring
På baggrund af høringen er lokalplanen justeret.

De væsentligste ændringer omfatter, at:
bestemmelser om forhaver, hække og hegn er justeret, herunder at den maksimale højde
for levende hegn er hævet fra 1,5 m til 1,8 m, og at højden fremover måles ud fra terræn
ved hegnet
det er præciseret, at beplantning, der ikke fremstår som sammenhængende hække, ikke
er omfattet af hegnsbestemmelserne
bestemmelser om bevaringsværdige træer er justeret, herunder at almindelig
vedligeholdelsesbeskæring kan foretages uden tilladelse, mens indgreb, der ændrer
træets karakter, fortsat kræver tilladelse
sekundær bebyggelse i form af garager og carporte kan overskride byggelinjen med op til
2m
byggelinjen langs cykelstien er udtaget, da den vurderes unødvendig, idet forholdet
reguleres gennem eksisterende deklarationer, lokalplanens generelle bestemmelser og
bygningsreglement
bestemmelsen om husdybde er udtaget, da reguleringen vurderes tilstrækkeligt varetaget
gennem bestemmelser om bebyggelsesprocent og etageantal
bestemmelser om parkering, herunder parkeringsnormer og forbud mod parkering under
terræn, er udtaget, da reguleringen ikke vurderes nødvendig for at opfylde lokalplanens
formål og i stedet varetages gennem anden planlægning og administration
I høringen er der fremsat ønsker om ændringer af bl.a. bebyggelsesprocent og omfang af
sekundær bebyggelse. På disse områder har forvaltningen valgt at fastholde lokalplanforslaget
uændret. Bebyggelsesprocenten fastholdes, da den afspejler de eksisterende forskelle i
bebyggelsestætheder mellem de enkelte delområder og har til formål at hindre en gradvis
fortætning af området.
Forvaltningen fastholder desuden den foreslåede bestemmelse om maksimalt 35 m² sekundær
bebyggelse, som svarer til den tidligere regulering før Bygningsreglement 2018. Antallet af
sekundære bygninger fastholdes uændret til maksimalt to pr. ejendom i overensstemmelse
med gældende byplanvedtægt. Formålet er at begrænse en øget bebyggelsestæthed på
grundende.
Alle ændringer fremgår af høringsnotatet (bilag 4).
Høringssvarene er tematisk gennemgået i notat om temaer og svar (bilag 5).

Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at lokalplan 236 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.
Lokalplanen bidrager til at sikre et væsentligt kulturmiljø på Frederiksberg ved at fastholde
områdets arkitektoniske kvalitet og identitet samt områdets grønne præg. Samtidig etablerer
lokalplanen et opdateret og samlet administrationsgrundlag for fremtidige ændringer i området.
De foreslåede ændringer på baggrund af høringen tydeliggør bestemmelserne og tilpasser

reguleringen til de konkrete forhold i området. Alternativt kan lokalplanen vedtages uden
ændringer eller med yderligere tilpasninger, hvilket vil indebære en enten svækket
bevaringsindsats eller reduceret klarhed i administrationen.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning
Nej

Behandling
Klima-, Plan- og Boligudvalget

Beslutning om kommunal støtte ved etablering af nye
andelsboligforeninger

Forvaltningen indstiller, at Klima-, Plan- og Boligudvalget
1. indstiller til Magistraten, hvorvidt Frederiksberg Kommune skal have mulighed for at
støtte andelsboligforeninger under stiftelse ved køb af andele under de
forudsætninger og vilkår, der er beskrevet i sagsfremstillingen, såfremt der afsættes
midler i budget til den løbende drift ved køb af andele, og
2. indstiller til Magistraten, hvorvidt Frederiksberg Kommune skal have mulighed for

at støtte andelsboligforeninger under stiftelse med kommunal garantistillelse for
foreningens realkreditlån under de forudsætninger og vilkår, der er beskrevet i
sagsfremstillingen.

Overskrift
Beslutning om kommunal støtte ved etablering af nye andelsboligforeninger

Anledning
I forbindelse med behandling af forespørgsel om andelsboliger på møde den 11. maj 2026
bestilte Klima-, Plan- og Boligudvalget en sag om konkrete kriterier for at yde støtte ved
etablering af nye andelsboligforeninger med henblik på "at oversende sagen til budget".
Når en ejendom med lejeboliger skal sælges, er der pligt til at give nuværende beboere tilbud
om at stifte en andelsforening og købe ejendommen – den såkaldte tilbudspligt som følge af
lejelovens § 196. Tilbudspligten gælder, hvis ejendommen består af mindst 6
beboelseslejligheder. Er der også erhvervslejemål i ejendommen, skal der være mindst 13
beboelseslejligheder. Beboerne har en såkaldt acceptfrist på mindst 10 uger, dog således at
der ved beregning af fristen ses bort fra juli måned. Det betyder som oftest, at acceptfristen er
10 uger.
En kommune kan lovligt støtte stiftelsen af andelsboligforening med det boligpolitiske formål at
fremme forskellige ejerformer. Kommunens støtte kan have betydning for, om beboerne kan
overtage ejendommen. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at kommunen gerne vil støtte
stiftelsen af andelsforeninger, vil de konkrete sager, der opfylder vilkårene, blive forelagt til
beslutning.
Det bemærkes, at som del af nyt boligforlig i regeringsgrundlaget arbejdes også for, at almene
boligselskaber skal have mulighed for at købe de private udlejningsejendomme, der sættes til
salg, hvis de eksisterende private lejere ikke gør brug af tilbudspligten.
Muligheder for støtte
Kommunen kan støtte etableringen af en ny andelsboligforening på to måder.
1. Ved at købe op til 40 % af andelene i forbindelse med etableringen af en ny
andelsforening - og
2. Ved at stille garanti for en del af lånet til etablering af nyetablerede andelsboliger.
Når en kommune indtræder som andelshaver eller stiller garanti for en del af lånet til stiftelse af
andelsboligforening, kan kommunen stille vilkår for sin støtte med henblik på at minimere
risikoen. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at Frederiksberg Kommune opstiller nogle vilkår,
som har til overordnet formål at sikre, at andelsforeningen har en god økonomi både i forhold til
etableringen og driften af andelsboligforeningen samt en fornuftig vedligeholdelsesplan.
Hvis kommunen skal kunne købe andelsboliger, kræver det, at minimum 60 % af

ejendommens lejere køber andele. Som ejer af en andelsbolig modtager kommunen leje, indtil
lejeren flytter, hvorefter andelen ifølge lovgivningen skal sælges. Hvis den månedlig boligafgift
er større end nuværende husleje, betaler kommunen differencen. Der vil være udgifter til at
opkræve husleje, vedligeholde andele, sælge andele mm. samt afdrag på lån til køb af andele.
Der er mulighed for, at salg af andele kan dække disse udgifter.
Forvaltningen anbefaler følgende vilkår for køb af andele:
At andelsforeningen har en sund økonomi
At andelsboligerne har en kvalitet og pris, der gør dem attraktive på markedet
Foreningen skal indgå aftale med en certificeret administrator for at sikre juridisk og
økonomisk korrekt ejendomsdrift
At andelsforeningen kan redegøre for en god vedligeholdelsesstand for ejendommen og
en fornuftig vedligeholdelsesplan udarbejdet af en sagkyndig, som er fastlagt ved
foreningens stiftelse, samt at der henlægges til vedligeholdelse ud fra behovene i denne
plan
At andelsforeningen har taget højde for det individuelle moderniseringsbehov ved
værdifastsættelsen af andelene
Evt. tab ved tomgang bæres af foreningen
Køb af andele kan principielt gøres på to måder. Det kan være udgiftsneutralt, således at der
ikke er et årligt lejetab, samt at andelsforeningens administrator uden beregning til kommunen
varetager kommunens opkrævning af husleje, løbende driftsudgifter mm. Eller der kan
afsættes et beløb på driftsbudgettet til at dække en månedlige difference mellem udgifter og
indtægter.
Erfaringen fra nylige, konkrete sager om ansøgning om køb af andele viser en betydelig forskel
mellem den husleje, som kommunen som andelshaver ville modtage, og den boligafgift
kommunen ville skulle betale, som vil give en løbende udgift. En maksimal forskel mellem
udgifter og indtægter kan overvejes. Til sammenligning er den maksimale boligstøtte i 2026 for
en familie med 1-3 børn 4.201 kr./mdr.
Kommunen kan garantere for den del af lånet, der er ud over 60 % af ejendommens værdi, når
lånet optages. Garantien skal bevilges inden, der indgås aftale om omdannelse til
andelsforening. Der skal foreligge bindende købstilbud for mindst 75 % af andelene, før
garantien kan træde i kraft.
Som betingelse for garantistillelse anbefales at stille følgende vilkår:
Minimum 75 % af andelsboligerne er solgt
Maksimalt 60 % i belåning uden garanti og kun kommunal garanti for 60-80 % af
ejendomsværdi
Et 10-15-årigt budget, som udviser positiv drift (herunder i flere scenarier for robusthed
eksempelvis ved rentestigning)

Særskilt lån for beløb dækket af den kommunale garanti med fast rente eller årligt
rentetilpasning, begge uden afdragsfrihed og med en maksimal løbetid på 20 år (3.
prioritet)
Andelsboligforeningen dækker selv risiko ved tomgang og driftsunderskud
Der godkendes ikke i garantiens løbetid konverteringer af lån, hvor lånetiden forlænges,
eller garantibeløb forhøjes. Der kan dog sendes en ansøgning til kommunalbestyrelsen
med ønske om konvertering af lån
Frederiksberg Kommune skal godkende eventuel ny lånoptagelse i garantiens løbetid
Frederiksberg Kommune skal godkende ændringer i andelsboligforeningens hæftelser
Frederiksberg Kommune skal godkende frasalg af væsentlige aktiver i garantiens løbetid
Ejendomsværdien fastsættes af uvildig valuar inden lånoptagelse
Krav om professionel administration og årlig revision af årsregnskab
Økonomi og økonomiske risici
Der er ikke afsat midler til køb af andele. Kommunen kan finansiere køb af andele ved lånoptag
i Kommunekredit, og lånet trækker ikke på lånerammen. Kommunen får med overvejende
sandsynlighed midlerne tilbage, herunder med evt. værdistigning, når lejerne flytter, og
kommunen kan sælge andelene.
Kommunen vil med sandsynlighed få driftsudgifter, der knytter sig til andelsforeningens
vedligeholdelse, idet der ofte ikke er nogen opsparing til vedligeholdelse, når andelsforeningen
stiftes. Hvis der skal gennemføres mere omfattende vedligeholdelsesarbejder, kan kommunen
få udgifter til midlertidig genhusning af lejerne i kommunens andele. Der er ikke afsat midler til
den løbende drift, og der kan ikke optages lån hertil.
Der vil være udgifter til administration af huslejeopkrævninger samt løbende drift og indvendig
vedligeholdelse af kommunens andele. Københavns Kommunes erfaringstal er, at det koster
ca. 3.000 kr. om året pr. lejlighed til den grundlæggende administration. Dertil kommer løbende
reparationer mm, hvortil forvaltningen vurderer, at der skal afsættes ca. 10.000 kr. pr. lejlighed
om året.
Hvis kommunen køber lejligheder med en lav husleje, vil der være en risiko for, at kommunen
kommer til at fortsætte som udlejer i en længere periode. Lejerne kan have incitament til at
blive boende i en bolig med lav husleje, Det er ikke lovligt for kommunen at inddrage hensyn til
de konkrete beboeres indkomstforhold i vurderingen af, hvorvidt en andelsbolig overtages af
kommunen til fortsat udlejning. Lejere i kommunalt ejede andelsboliger kan ikke frit overdrage
lejemålet til andre. Dog kan parter, der efter mindst to år fælles husstand ophæver samlivet
(også ved dødsfald), aftale hvem af parterne, der skal have ret til at blive boende.
Bestemmelsen kan i princippet også omfatte børn og søskende. Det er en betingelse, at der er
tale om et gensidigt økonomisk og personlig afhængighedsforhold og ikke kun et
husstandsfællesskab.
Garantistillelsen påvirker ikke kommunens låneramme. Risikoen ved garanti for lån til

etablering af andelsboliger kan være større end ved garanti for lån til almene boligafdelinger,
idet Staten også er garantistiller ved disse lån. Kommunen står dermed alene med garantien,
hvis den kommer til udbetaling. Dog er der låneadgang til en indfriet garanti, således at
likviditetstabet på kort sigt kan imødegås.
I værste fald kan andelsforeningen gå konkurs. I så fald mister Frederiksberg Kommune de
indskudte midler og garantistillelsen træder i kraft. Der er enkelte frederiksbergske eksempler
på, at andelsboligforeninger er gået konkurs grundet uhensigtsmæssig lånefinansiering.
Risikoen ved det enkelte køb af andele og den enkelte garanti vil altid bero på en konkret
vurdering. Kommunens samlede risiko vil afhænge af, hvor mange andelsboliger som
erhverves, og hvor mange garantier, der stilles.

Anbefaling
Andelsboliger kan være et billigere alternativ til ejerboliger og dermed bidrage til en blandet by i
form af forskellige ejerformer. Det sker ved at nedlægge lejeboliger, der kan være boliger til
mennesker med lavere indkomster og manglende mulighed for at optage lån. Det vil være et
forholdsvis beskedent antal andelsboliger, kommunen kan sikre. Andelshaverne har mulighed
for at skabe gevinst på deres fremtidige andelsboligsalg, og kommunen kan ikke stille
betingelser til andelenes værdistigning.
Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at støtte andelsforeninger ved køb af andele og med
kommunal garantistillelse, anbefaler forvaltningen, at der knyttes ovenstående vilkår for
støtten, og at der afsættes budget til den løbende drift ved køb af andele.
Det anbefales, at kommunen betinger sig, at de løbende driftsudgifter i forbindelse med køb af
andele er udgiftsneutralt for kommunen. Hvis dette ikke er et vilkår, skal der afsættes et budget
til at dække løbende driftsudgifter.
Kommunalbestyrelsen vil få forelagt de konkrete sager til beslutning, hvis de opfylder
ovenstående vilkår.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Borgmesterpåtegning
Nej

Behandling
Klima-, Plan- og Boligudvalget, Magistraten og kommunalbestyrelsen

Beslutning om at et hus kan stå tomt i over ét år med henblik på
totalrenovering af ejendommen Hauchsvej 12

Forvaltningen indstiller til Klima-, Plan- og Boligudvalget
at tillade, at huset på Hauchsvej 12 kan stå tomt frem til den 1. maj 2027, imens det
er under totalrenovering.

Overskrift
Beslutning om at et hus kan stå tomt i over ét år med henblik på totalrenovering af
ejendommen Hauchsvej 12

Anledning
Forvaltningen har modtaget en ansøgning om, at huset på Hauchsvej 12 kan stå tomt i over ét
år med henblik på en totalrenovering af ejendommen.
Hvis en bolig har været ledig i mere end 6 uger, skal ejeren anmelde den ledige lejlighed til
kommunalbestyrelsen, jf. lov om boligforhold § 5, stk. 2.
Ejer har tidligere modtaget en administrativ tilladelse til tomgang i boligen, som blev givet den
13. maj 2025 og udløb den 1. maj 2026.
Ejendommen er opført i år 1875 og har 2 etager. Ejendommen har en bevaringsstatus SAVEværdi 4.

Ifølge det oplyste skyldes forsinkelsen med igangsætning af renoveringsprojektet først og
fremmest, at det oprindeligt ikke var tilpasset ejendommens bevaringsværdi. Dog er alt
indvendigt i huset allerede nu revet ned, hvorfor det i øjeblikket også fremstår råt, uden gulve,
varme, vand samt andre nødvendigheder for at være beboeligt.
Idet alle indvendige installationer og alt inventar er fjernet, inklusive rør mv., kommer projektet
til at være meget omfattende. Der skal etableres nyt køkken, nyt badeværelse, nye gulve samt
nye installationer med el, vand og varme. Projektet omfatter endvidere en ny rundet kvist over
trapperummet mod nord, udskiftning af tagbelægning til naturskifer samt nye ovenlysvinduer.
Alle vinduer og døre skal udskiftes til træ, enkelte muråbninger blændes, og der etableres et
nye terrassedørsparti mod haven og en trappenedgang mod syd ændres til en fransk altan.
Sydfacadens muråbninger omdisponeres, og en kælderdør ændres til vindue. På friarealerne
nedrives en carport i baghaven, og der etableres en hævet træterrasse mod haven og et nyt
hegn mod gaden.
Frederiksberg Kommune har givet byggetilladelse til det ansøgte byggeri den 27. marts 2026.
Ejer oplyser, at der nu meldes opstart af renovering af ejendommen til planlagt aflevering i
foråret 2027. Ejendommen forventes således færdigrenoveret og indflytningsklart den 1. maj

Anbefaling
Forvaltningen vurderer på baggrund af de beskrevne arbejder, at byggeperioden er realistisk,
og at arbejderne er så omfattende, at ejendommen ikke kan bebos, mens dette pågår. Det
anbefales på den baggrund, at huset kan stå tomt i den ansøgte periode.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Der er ikke bevillingsmæssige konsekvenser af sagen.

Borgmesterpåtegning
Nej

Behandling
Klima-, Plan- og Boligudvalget

Beslutning om konvertering fra erhverv til bolig samt etablering af
terrasse på Ærøvej 1,1 tv.

Forvaltningen indstiller til Klima-, Plan og Boligudvalget
at tillade konvertering til ny bolig, herunder etablering af terrasse mod gadeside
samt fravigelse af krav om opholdsareal (mod at gården forskønnes), og at der
meddeles dispensation for anlæg af 1 bilparkeringsplads mod indbetaling til
Frederiksberg Kommunes parkeringsfond.

Overskrift
Beslutning om konvertering fra erhverv til bolig samt etablering af terrasse på Ærøvej 1,1. tv.

Anledning
Ansøgning
Forvaltningen har modtaget ansøgning om opdeling af en samlet erhvervsenhed på 421 m²
(fordelt på stueetage og 1. sal) til to selvstændige enheder. Samtidig ønskes 1. sal (151 m²)

konverteret fra erhverv til bolig. Der ansøges desuden om etablering af en terrasse mod
gadesiden på eksisterende 1-etages tilbygning på hjørnet af Ærøvej og Godthåbsvej.
Efter opdelingen vil der være 1 erhvervsenhed i stueetagen på 270 m² med adressen
Godthåbsvej 58A, st. samt 1 boligenhed på 1. sal på 151 m² med adressen Ærøvej 1, 1.tv.
I forbindelse med konverteringen søges der om tilladelse til facadeændringer, hvor 3
eksisterende vinduer udskiftes med 3 terrassedøre med adgang ud til lejlighedens terrasse, jf.
bilag 1.
Ansøger oplyser, at der ved etablering af terrasse til lejligheden, tilføjes et opholdsareal på 12
m², dog vil det ikke være muligt at opfylde lokalplanens krav om etablering af opholdsarealer
svarende til 50 % af bruttoetagearealet, dvs. 76 m². Ansøger har derfor fremsendt et forslag til
begrønning af ejendommens gårdrum. Begrønningen består af 1 nyt træ, buske og blomster
langs plankeværk og ejendommens facade i stueplan, som har til hensigt at forøge kvaliteten
af eksisterende gårdrum, jf. bilag 2a, b, c.
Ansøger oplyser desuden, at de ønsker at indbetale til kommunens parkeringsfond for 1
parkeringsplads, da det ikke er muligt at etablere den på grunden.
Ejendommen
Ejendommen er udpeget med bevaringsværdi 4 og er omfattet af bevarende lokalplan nr. 226.
Erhvervsenhedens nuværende anvendelse er til klinik. Af kommunens byggesagsarkiv
fremgår, at der tilbage i 1907 blev drevet lægekonsultation på både 1. sal og i stueetagen.
Enheden ses efterfølgende i 1982 at have været anvendt til kontor med personalerum og
pakkelager i forlængelse af apoteket beliggende i stueetagen.
Lokalplan 226, Bevarende lokalplan for Svømmehalskvarteret
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 226, Bevarende lokalplan for Svømmehalskvarteret.
Lokalplanens afsnit 3.11 bestemmer, at området må anvendes til blandede byfunktioner i form
af butikker, kontor- og serviceerhverv, caféer og restauranter, forlystelser, hotel- og
kongresfaciliteter, kulturelle aktiviteter samt boliger.
Afsnit 4.2 bestemmer, at ved ændret anvendelse af bebyggelse skal der anlægges 1
parkeringsplads pr. bolig.
Afsnit 4.5 bestemmer, at ved ændret anvendelse af bebyggelse skal der anlægges 2
cykelparkeringspladser pr. bolig.
Afsnit 5.7 bestemmer, at familieboliger skal være minimum 65 m 2 bruttoareal og have en
gennemsnitsstørrelse på minimum 100 m2. Etablering af en ny bolig vil medføre en
gennemsnitslej-lighedsstørrelse på 105 m²
Afsnit 6.1 bestemmer, at bygninger, som er udpeget som bevaringsværdige, ikke må
ombygges eller på nogen måde ændres i deres ydre ud formning uden kommunalbestyrelsens

tilladelse. Ejendommen er udpeget som bevaringsværdig med en høj bevaringsværdi - SAVE
Afsnit 7.1 bestemmer, at de ubebyggede arealer skal indrettes med opholdsarealer,
legepladser, parkering og tilkørselsarealer, befæstelse, beplantning og belysning efter en
samlet plan. De ubebyggede arealer skal udformes under størst mulig hen syntagen til
handicappedes færden.
Afsnit 7.4 bestemmer, at ved ændret anvendelse til boligformål, skal der etableres
opholdsareal svarende til 50% af bruttoetagearealet. Boligens bruttoetageareal er på 151 m2,
som medfører et krav om 76 m² opholdsareal.
Fortilfælde
Udvalget har før tilladt tilsvarende lejligheder konverteret fra erhverv til bolig på følgende
adresser:
Falkoner All 80, 5. (Hostrups Have)´- udvalgsmøde 17. januar 2022
Grundtvigsvej 29, st. og 1. - udvalgsmøde den 2. maj 2022
Nitivej 2, st.tv. - udvalgsmøde den 15. august 2022
Folkvarsvej 32, st. tv. - udvalgsmøde den 13. marts 2023

Anbefaling
Det er i overensstemmelse med lokalplanen at etablere en 151 m² stor bolig på Ærøvej 1, 1.tv.
Forvaltningen vurderer i den konkrete sag, at lejligheden er velegnet til indretning af en
beboelseslejlighed, da samtlige af ejendommens lejligheder på 1. sal er beboelseslejligheder.
Lejligheden på 151 m² vil desuden medføre en gennemsnitslejlighedsstørrelse på 105 m²,
hvilket overholder lokalplanens bestemmelse om familieboligstørrelser.
Der er ikke plads på grunden til anlæg af yderligere opholdsareal og parkeringsplads. Det
fremgår af principperne om boligtilvækst, at der i områderne øst for Fasanvej skal udvises
tilbageholdenhed med dispensationer fra krav om opholdsareal og parkering, idet der i forvejen
er et særligt pres på parkerings- og opholdsarealer i området. Dispensation kan kun gives ud
fra en konkret vurdering med et skærpet krav om, at projekter tilføjer nye værdier til den
omgivende by.
De eksisterende opholdsarealer bliver forbedret med begrønning, hvis formål er at forøge
kvaliteten i eksisterende gårdrum. Projektet tilfører ikke nogen værditilvækst til byen ud over
den ekstra begrønning til ejendommens gårdrum.
Forvaltningen vurderer desuden, at der kan etableres terrasse mod gadeside, og at ansøgte
facadeændringer ikke medfører tab af bevaringsværdier. Dog skal terrasseprojektet bearbejdes
yderligere, og der skal eftersendes materiale med nærmere detaljering i forbindelse hermed,
inden sagen kan sendes i naboorientering.
Forvaltningen anbefaler på den baggrund, at der gives tilladelse til det ansøgte.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Såfremt der dispenseres fra parkeringskravet skal der i henhold til parkeringsfondens takstblad
indbetales 262.020,00 kr. for 1 parkeringsplads. Frederiksberg Kommune skal indbetale et
tilsvarende beløb. Er parkeringspladsen ikke anlagt senest 5 år efter en eventuel tilladelse
tilbagebetales det indbetalte beløb.

Borgmesterpåtegning
Nej

Behandling
Klima-, Plan- og Boligudvalget

Beslutning om bevilling af midler til skybrudssikring af kommunale
ejendomme i 2026

Forvaltningen indstiller, at Klima-, Plan og Boligudvalget
indstiller til Magistraten at meddele anlægsbevilling på i alt 1,5 mio. kr. til
skybrudssikring af kommunens ejendomme finansieret af de til formålet afsatte
rådighedsbeløb i 2026.

Overskrift
Beslutning om bevilling af midler til skybrudssikring af kommunens ejendomme i 2026

Anledning
Der er med Budget 2026 afsat i alt 7 mio. kr. til skybrudssikring af kommunens ejendomme
fordelt med 2 mio. kr. i 2026, 3 mio. kr. i 2027 og 2 mio. kr. i 2028. Der er udmøntet 0,5 mio. kr.
i 2026 til rådgivning og screening af ejendomme, hvorfor de resterende 1,5 mio. kr. nu ønskes
udmøntet til projekter i 2026.
Skybrudssikringen skal gøre kommunens ejendomme mere robuste overfor de stadigt
hyppigere og kraftigere regnskyl med oversvømmelser og opstigende kloakvand, der udover
skader på bygninger og inventar kan udgøre en sundhedsrisiko.
Skaderne kan være kostbare at udbedre, med oprensning, ødelagt inventar og risiko for fugt og
skimmel. Skybrud påvirker i næsten alle tilfælde de kommunale funktioner i og omkring
bygningerne. Det er ikke alle ejendomme, der er lige udsatte og der er forskel på risiko og
omfang af skader. Det er derfor afgørende at prioritere midlerne til de mest udsatte
ejendomme, så de fortsat kan understøtte de kommunale funktioner.

Screeningen har i første omgang identificeret et større projekt på Damsøbadet. Der forventes
derudover at kunne gennemføres en række mindre projekter i 2026, når screeningen er
afsluttet. Dette er beskrevet i tabel 1.
Ved at udmønte de resterende 1,5 mio. kr. i 2026, er det muligt at igangsætte de mindre
projekter, så snart screeningen har identificeret egnede projekter. Arbejdet med at identificere
og prioritere projekter fortsætter og der fremlægges sager for de kommende projekter i 2027 og
Tabel 1: Skybrudssikring af ejendomme, projekter i 2026 inkl. internt og eksternt honorar (kr.).
Skybrudssikring af kommunens ejendomme

Damsøbadet
Udskiftning af kloakledning og renovering af hybrid pumpestation på
Damsøbadet, så oversvømmelser af kældre og områder forebygges.

Mindre projekter på en række ejendomme
Der er identificeret en række mindre projekter, herunder ombygning af
lyskasser, sikring af kældernedgange og etablering af dræn på en række
ejendomme. Screeningen forventes at identificere flere projekter op til
I alt

Anbefaling
Forvaltningen vurderer, at projekterne bør gennemføres for at reducere risikoen for omfattende
skader relateret til skybrud på kommunens ejendomme. På den baggrund ønskes midlerne til
gennemførelse af projekterne bevilget.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Med sagen meddeles anlægsbevillinger på i alt 1,5 mio. kr. under Klima-, Plan- og
Boligudvalget til skybrudssikring af kommunens ejendomme. Anlægsmidlerne er afsat med
Budget 2026, og der er tidligere bevilget 0,5 mio. kr. til rådgivning og projektering.
Bevillingen finansieres at de til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2026, hvormed alle afsatte
midler til projektet i 2026 udmøntet.
Der er derudover afsat 3 mio. kr. i 2027 og 2 mio. kr. i 2028.

Borgmesterpåtegning
Intet at bemærke.

Behandling
Klima-, Plan- og Boligudvalget, Magistraten, kommunalbestyrelsen

Beslutning om bevilling af midler til renovering af tage på Skellet for at
muliggøre senere etablering af solceller

Forvaltningen indstiller, at Klima-, Plan- og Boligudvalget
indstiller til Magistraten at meddele anlægsbevilling på 4 mio. kr. til renovering af tre
udvalgte tage på den kommunale ejendom Skellet i 2026 - finansieret af
rådighedsbeløb afsat hertil under Klima-, Plan- og Boligudvalget i 2026.

Overskrift
Beslutning om bevilling af midler til renovering af tage på Skellet for at muliggøre senere
etablering af solceller

Anledning
Der er med Budget 2026 afsat midler til renovering og forstærkning af tre udvalgte tagflader på
den kommunale ejendom Skellet, der huser Frederiksberg Kommunes Gartner- og Vejservice
(FGV). Projektet er en forudsætning for en senere opsætning af solcelleanlæg, hvilket
beskrives nærmere nedenfor. Med sagen meddeles anlægsbevilling på i alt 4 mio. kr. i 2026.
Renovering af tagflader forud for opsætning af solcelleanlæg
Der er udvalgt tre egnede tage til opsætning af solcelleanlæg på ejendommen Skellet.
Frederiksberg Forsyning har udarbejdet en businesscase for solcelleanlæg på bygning 1, 2 og
Det er nødvendigt at renovere og forstærke tagfladerne forud for etablering af solcelleanlæg.

Det skyldes dels at tagene skal kunne bære vægten fra solcellepanelerne, hvilket kræver en
forstærkning af ét af de tre tage. Dels at det er nødvendigt at renovere tagbelægningen for at
forlænge levetiden, så belægningen ikke skal udskiftes i solcelleanlæggets levetid (forventet 35
år). Det vil være omkostningstungt at nedtage og reetablere solcelleanlæggene og det vil
medføre et produktionstab i renoveringsperioden.
En ekstern rådgiver har udført statiske beregninger for de udvalgte tage og vurderet omfanget
af nødvendige tagforstærkninger og udskiftning af ældre tagbelægninger. Den samlede
renovering og forstærkning er prissat til 4 mio. kr. Renoveringen vil samtidig forlænge den
samlede levetid for bygningsdelene og sikre mod accelererende forfald. Renovering og
forstærkning af de enkelte bygninger er beskrevet i tabel 1 nedenfor.
Tabel 1: Renovering og forstærkning af udvalgte tagflader på den kommunale ejendom Skellet
forud for mulig opsætning af solcelleanlæg. Alle beløb er inklusiv uforudsete udgifter og
rådgiverhonorar.
Renovering af udvalgte tagflader på Skellet

Bygning 1
Taget på bygning 1 har utætte ovenlysvinduer og ældre tagpap, og
begge dele skal derfor udskiftes. Der etableres nyt tagpap samt nye
ovenlysvinduer, og taget forberedes til opsætning af solcellepaneler
med etablering af faldsikring.

Bygning 2
Taget har nyere ovenlysvinduer, men der skal oplægges ekstra tagpap,
og taget skal forberedes til opsætning af solcellepaneler med etablering
af faldsikring.

Bygning 8
Selve tagkonstruktionen skal forstærkes for at kunne bære opsætning af
solcellepaneler. Derudover skal de eksisterende tagplader udskiftes til
nye, og taget skal forberedes til opsætning af solcellepaneler med
faldsikring.
I alt

Når der igangsættes vedligeholdelsesarbejder, er forvaltningen opmærksom på, at arbejderne
foretages så nænsomt som muligt for at sikre den fortsatte drift på Skellet.
Opsætning af solceller på Skellet
Forvaltningen har i samarbejde med Frederiksberg Forsyning afdækket muligheden for

opsætning af solceller på Skellet i samarbejde med Frederiksberg Forsynings selskab
Frederiksberg Vedvarende Energi A/S. Pilotprojektet er beskrevet i orienteringssag til Klima-,
Plan- og Boligudvalget den 18. august 2025 og flugter med den politiske beslutning fra Budget
2024 om, at ”der indgås samarbejde med Frederiksberg Forsyning om en screening, som skal
afklare potentialet for at etablere flere solceller i byen herunder på kommunale tagflader og
andre større arealer”.
Med forstærkning og renovering af de valgte tage, kan der opsættes ca. 860 kvm solceller med
en forventet årlig elproduktion på ca. 118.000 kWh. Anlægget vil dække ca. 15 pct. af FGVs
elforbrug, der primært går til opladning af køretøjer. Solcelleanlægget vil koste mellem 2-3,5
mio. kr. afhængigt af, om der tilvælges batteriløsning, der er et fordyrende element. Der er ikke
afsat midler til opsætningen af solceller.
Det er en forudsætning for opsætning af solceller, at anlægget økonomisk kan hvile i sig selv.
Der er tidligere fremlagt businesscase, hvor solceller, anlæg og installation finansieres af
Frederiksberg Forsyning. Det vil give en estimeret elpris på 87 øre/kWh (uden batteri), hvilket
er ca. 20 pct. over markedsprisen. Der er en forventning om en lavere elpris, hvis
Frederiksberg Kommune selv opsætter solcelleanlægget. Dette forudsætter dog en varslet
ændring af gældende lovgivning. Forvaltningen fremlægger ny sag med status økonomi,
lovgivning og øvrige forhold, når den kommende lovgivning er udarbejdet og vedtaget.

Anbefaling
Forvaltningen vurderer, at det er nødvendigt at udskifte tagbelægning på alle tre tagflader for at
forberede bygningerne til opsætning af solcellepaneler. Det er samtidig nødvendigt at forbedre
bæreevnen på bygning 8, så tagkonstruktionen kan holde til den senere opsætning af
solcellepaneler. Renoveringen vil samtidig sikre, at ejendommene opretholder deres funktion
og undgå fordyrende ekstraomkostninger og accelererende forfald. På den baggrund ønskes
midler til gennemførelse af projektet bevilget.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Med sagen meddeles anlægsbevilling på 4 mio. kr. i 2026 under Klima-, Plan- og
Boligudvalget. Anlægsbevillingen finansieres med 4 mio. kr. i afsat rådighedsbeløb til formålet i
2026 under Klima-, Plan- og Boligudvalget.

Borgmesterpåtegning
Intet at bemærke.

Behandling
Klima-, Plan- og Boligudvalget, Magistraten, Kommunalbestyrelsen

Orientering om nyt klimaregnskab for 2024 og fremdrift på klimaplanens
mål

Forvaltningen indstiller, at Klima-, Plan- og Boligudvalget,
tager klimaregnskab og status på fremdrift på klimaplanens mål til efterretning.

Overskrift
Orientering om nyt klimaregnskab for 2024 og fremdrift på klimaplanens mål

Anledning
Klimaregnskabet anvendes til at følge op på de overordnede mål for CO 2-reduktion og enkelte
delmål. Det er baseret på de nyeste data fra Energi- og CO2-regnskabet, der er fra 2024, da de
er forsinkede med to år. Dette suppleres af indikatorer for de øvrige mål. Indikatorerne er
baseret på data fra bl.a. Danmarks Statistik, nationale opgørelser og undersøgelser samt
kommunens egne data om energiforbrug, indkøb, affaldsmængder m.m. Status på mål for
klimatilpasning præsenteres i årsrapporten, der blev forelagt Miljø- og Trafikudvalget den 1.
juni 2026. Nedenfor præsenteres hovedpointerne for status på de øvrige mål og delmål (se
uddybning i bilag 1 samt Monitoreringsplatform).
De overordnede mål
Frederiksberg Kommune har sat tre overordnede mål for reduktion af de geografiske CO 2udledninger i henholdsvis 2030, 2040 og 2050. Hertil er der vedtaget en vision for, hvordan
kommunen skal arbejde med at reducere de forbrugsbaserede udledninger, der sker som følge
af forbrug på Frederiksberg, uanset om udledningerne sker indenfor eller udenfor
kommunegrænsen.
CO2-udledningerne er i 2024 næsten uændrede i forhold til 2023. Udledningerne ligger fortsat

på et lavere niveau, end der er nødvendigt i forhold til at nå de årlige reduktioner ved en lineær
fremskrivning. Men da reduktionerne ser ud til at være stagneret, er det et
opmærksomhedspunkt. Andre væsentlige pointer er:
at elektrificeringen af transportsektoren (personbiler, vare- og lastbiler, busser, metro, Stog) kombineret med en lavere emissionsfaktor for el har medført en lavere CO2udledning fra transportsektoren. I perioden 2021-2024 er udledningerne faldet med 9 %.
Så i forhold til opfyldelsen af målet om 40 % CO2-reduktion i transportsektoren, går det
den rigtige vej.
at på energiområdet er udledningerne steget med 9 % i perioden 2023-2024. Dette
skyldes dels et øget varmeforbrug, dels højere CO2-udledninger fra fjernvarmen grundet
øget brug af spidslastproduktion som følge af et større havari på en kraftvarmeblok i en
meget kold januar måned
at ny metode for opgørelse af udledninger fra affald, samt ændring af fordelingsnøglen for
kraftvarme, har haft indflydelse på opgørelserne. Derfor fremstår udledningerne i årene
2022 og 2023 højere end fremlagt i tidligere regnskaber (se uddybning i bilag 1).
Ifølge Energistyrelsens årlige opgørelse er danskernes samlede forbrugsbaserede udledninger
er faldet en smule i 2024, men det er endnu ikke muligt at opgøre data lokalt for
frederiksbergborgernes forbrugsudledninger. Der er gennemført en række
spørgeskemaundersøgelser om danskernes forbrug, som kan supplere de nationale
opgørelser fx Klimarådet 2026 og Behave Green & Norstat 2026. På tværs er tendensen, at
danskerne gerne vil begrænse klimaforandringerne. 84 % af danskerne mener, at
klimaforandringer er en alvorlig trussel, og 81 % af borgerne i de store byer mener, at
politikerne bør "gøre mere".
Frederiksberg Kommune har valgt at have særligt fokus på at reducere forbrugsudledningerne
for tre områder; mad, mursten og mobilitet. På disse områder følges supplerende indikatorer
og opgørelser for at vurdere den lokale indsats.
Mad: Ingen lokale opgørelser, men nye opgørelser af danskernes madvaner viser, at kun
meget få følger de nationale kostråd, der i 2021 blev opdateret til at have fokus på at
spise både sundt og klimavenligt.
Mursten: Der arbejdes fortsat på at finde de gode indikatorer for byggeri og bolig, men
størrelsen på vores boliger har indflydelse på vores forbrug, derfor følges dette som
indikator. Sammenlignet med andre storbykommuner bor der relativt få personer i de
store boliger på Frederiksberg. Samtidig er husene på Frederiksberg nogle af landets
største.
Mobilitet: I et forbrugsperspektiv er selve produktionen af biler også væsentligt, og derfor
er det et opmærksomhedspunkt, at bilbestanden, i tråd med målet i mobilitetspolitikken,
holdes i ro. Transportfordelingen af borgernes ture viser, at andelen af ture i bil er
stigende, selvom andelen af ture på cykel også er stigende. Det er dog positivt, at
andelen af elbiler er stigende, selvom det er vigtigt, at der også er opmærksomhed på,
hvor hurtigt udskiftningen af biler sker i forhold til bilernes levetid.

Mål og delmål for de seks spor
Af bilag 1 fremgår en status på alle indsatsområderne og indikatorerne for deres mål.
Vurderingen er, at det går den rigtige vej for størstedelen af indikatorerne, men at der også er
et par indikatorer, hvor udviklingen ikke går den rigtige vej. Det drejer sig om:
Etablering af CO2-fangst (se uddybning i bilag 2)
Udviklingen i det samlede varmeforbrug
Efterlevelse af trafikhierarkiet
Andelen af madspild og -affald i restaffaldet
Udviklingen i varmeforbruget for kommunens ejendomme
Særligt for områder som grøn dannelse og klimavenlig adfærd er datagrundlaget begrænset,
hvorfor det er svært at vurdere, hvorvidt udviklingen med at reducere forbrugsudledningerne
lokalt går i den rigtige retning. Forvaltningen følger derfor udviklingen i de nationale
spørgeskemaundersøgelser om danskernes forbrug og opbakningen til lokale arrangementer
og projekter. På den baggrund er det vurderingen, at det er noget, borgerne er interesserede i.

Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at Klima-, Plan- og Boligudvalget tager klimaregnskabet og status på
fremdriften på klimaplanens mål til efterretning.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Borgmesterpåtegning
Nej

Behandling
Klima-, Plan- og Boligudvalget

Orientering om nye tagboliger i perioden maj 2025-maj 2026

Forvaltningen indstiller, at Klima-, Plan- og Boligudvalget
tager orientering om nye tagboliger i perioden maj 2025-maj 2026 til efterretning,
herunder at udvalget afventer at drøfte retningslinjer for en tagboligstrategi, indtil
der er et større kendskab til regeringens politik på området.

Overskrift
Orientering om nye tagboliger i perioden maj 2025-maj 2026

Anledning
Klima-, Plan- og Boligudvalget afviklede den 27. marts 2023 en temadrøftelse om de gældende
rammer og potentialer for nye tagboliger i kommunen. Temadrøftelsen var afledt af, at udvalget
den 21. november 2022 udsatte sagen ”Mulighed for at udnytte tagetager til beboelse i
ejendomme med servitutter, som forhindrer dette” for en mere generel drøftelse af
boligpolitiske principper for etablering af tagboliger på Frederiksberg.
Forvaltningen blev i forlængelse af temadrøftelsen anmodet om en årlig status over nye
tagboliger. Med denne sag forelægges status om nye tagboliger i perioden maj 2025-maj 2026.
Af bilag 1 fremgår oversigt over tagboligsager behandlet i Klima-, Plan- og Boligudvalget siden
21. november 2022.

Status på tagboligsager
Udvalget har siden seneste statussag, behandlet på udvalgsmøde den 26. maj 2025,
behandlet tre tagboligsager, hvor der blev givet henholdsvis:
Tilladelse til én tagbolig på Nordre Fasanvej 93
Afslag til fire tagboliger på Godthåbsvej 61A-B
Afslag til to tagboliger på Åboulevard 27/Worsaaesvej 2
Fælles for sagerne med afslag var, at de krævede dispensation for parkerings- og opholdsareal
og havde en placering øst for Fasanvejslinjen (Nordre- og Søndre- Fasanvej), mens sagen
med tilladelse til tagbolig alene krævede dispensation til parkeringsareal og havde placering
vest for Fasanvejslinjen.
Der er siden november 2022 givet principiel tilladelse til otte tagboliger og afslag til tolv
tagboliger. Af de otte tagboliger, som udvalget har givet principiel tilladelse til, har forvaltningen
givet byggetilladelse til to tagboliger, mens to tagboliger er sat på pause og fire tagboliger er
opgivet (se bilag 1 for uddybning).
Krav ved ny tagbolig
En byggetilladelse til en ny bolig i en etageboligbebyggelse kræver en helhedsvurdering efter
kriterier i bygningsreglementet. Ved etablering af en ny bolig skal der bl.a. sikres
opholdsarealer af en passende størrelse og arealer til parkering. I henhold til Kommuneplan
2025 er 50 % af boligens areal et passende opholdsareal og en bilparkeringsplads passende til
en familiebolig. Hvis tagboligen kræver, at tagkonstruktionen hæves, udløses desuden krav om
etablering af elevator.
Frederiksberg er en tæt by, hvorfor etablering af en ny bolig udfordres af, at der oftest ikke er
friareal til ophold og parkeringsplads, da de enkelte matrikler for etageboligbebyggelse allerede
er fuldt udnyttet. Særligt området øst for Fasanvejslinjen, Nordre- og Søndre Fasanvej er
trængt på friareal og der må, ved tilladelse til nye boliger, gives dispensation fra kravet til
opholds- og parkeringsareal.
Dispensation til opholds- og parkeringsareal gives ud fra en konkret vurdering af projektets
kvaliteter og en udvalgsbehandling. For at et projekt kan opnå en dispensation skal det tilføje
nye værdier til den omgivende by, som er fastsat under de generelle rammebestemmelser,
side 13 i Rammer og Retningslinjer, Kommuneplan 2025:
Den blandede by med en variation af boligtyper og ejerformer og/eller understøttelse af
fællesskaber.
Arkitektonisk og bymæssig kvalitet.
Bolignære opholdsarealer, halv- eller heloffentlige uderum med leg og
aktivitetsmuligheder.
Tilgængelighed og boligkvalitet, idet tilgængelighed dog skal afspejle den målgruppe, der
bygges til.
Klima- og bæredygtighedshensyn, energieffektivisering, reduceret CO₂-aftryk,

skybrudssikring, bedre affaldshåndtering og materialers holdbarhed, miljøpåvirkning og
genanvendelse mv.
Grønne forbindelser, begrønning, bynatur og forskønnelse af byens rum.
Dertil skal bygherre ved dispensation til en parkeringsplads indbetale for etablering af
parkeringsplads via parkeringsfonden. Kommunen afholder halvdelen af denne udgift.
Regeringen vil øge boligudbuddet
Det fremgår af "Det politiske grundlag for firkløverregeringen", at den nye regering vil tage
initiativ til en ambitiøs "Boligplan 2030" gennem en forpligtende aftale mellem staten,
Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune for at øge boligudbuddet i
hovedstadsområdet.
Boligudbuddet skal bl.a. øges i den eksisterende bygningsmasse ved at sikre incitamenter til,
at bl.a. loftarealer bedre kan omdannes til beboelse (jf. side 26 i "Det politiske grundlag for
firkløverregeringen", juni 2026 Det politiske grundlag for firkløverregeringen - Statsministeriet).

Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager orienteringen til efterretning og hermed afventer at
drøfte retningslinjer for en tagboligstrategi, indtil der er større kendskab til regeringens politik
på området.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Ingen økonomiske konsekvenser som følge af denne sag.

Borgmesterpåtegning
Nej

Behandling
Klima-, Plan- og Boligudvalget

Historik
Temadrøftelse i KPBU 27. marts 2023, statussag om nye tagboliger 3. juni 2024 og 26. maj

Beslutning

Klima-, Plan- og Boligudvalget
godkendte plan for 2. halvår 2026. Udvalget anmodede samtidig om en drøftelse af
rammeaftale for almene boliger samt en sag om studietur.

Klima-, Plan- og Boligudvalget
besluttede at oversende sagen til budgetdrøftelserne.

Klima-, Plan- og Boligudvalget
besluttede at oversende sagen til budgetdrøftelserne. Udvalget anmodede
forvaltningen belyse mulige scenarier og undersøge, om driftsudgifterne kan
nedbringes.

Klima-, Plan- og Boligudvalget
indstiller til Magistraten, at forslaget tiltrædes og først gennemføres, når de
planlagte arbejder er afsluttet.

Klima-, Plan- og Boligudvalget
besluttede at oversende sagen til budgetdrøftelserne.

Klima-, Plan- og Boligudvalget
indstiller til Magistraten at tiltræde beslutningsforslaget, idet det vægtes, at
forvaltningen anvender færrest muligt administrative ressourcer ved udarbejdelse af
sagerne.

Klima-, Plan- og Boligudvalget
1. indstiller til Magistraten, at forslag til lokalplan 249 med tilhørende forslag til
kommuneplantillæg 4 vedtages og sendes i offentlig høring i 8 uger,
2. indstiller til Magistraten, at der ikke udarbejdes miljøvurdering, og
3. indstiller til Magistraten, at der afholdes åbent hus-arrangement i høringsfasen.
Udvalget anmodede samtidig om, at der arbejdes med bygningsintegreret kunst i
projektet.

Klima-, Plan- og Boligudvalget
udsatte sagen.

Et flertal i Klima-, Plan- og Boligudvalget
1. indstiller til Magistraten, at Frederiksberg Kommune skal have mulighed for at støtte
andelsboligforeninger under stiftelse ved køb af andele under de forudsætninger og
vilkår, der er beskrevet i sagsfremstillingen, såfremt der afsættes midler i budget til
den løbende drift ved køb af andele.
Et mindretal i Klima-, Plan- og Boligudvalget (Carina Høedt, Anders Storgaard og Nikolaj
Bøgh) undlod at stemme.
Klima-, Plan- og Boligudvalget
2. indstiller til Magistraten, at Frederiksberg Kommune skal have mulighed for at støtte
andelsboligforeninger under stiftelse med kommunal garantistillelse for foreningens
realkreditlån under de forudsætninger og vilkår, der er beskrevet i sagsfremstillingen,
og
3. besluttede at oversende finansieringsforholdene i sagen til budgetdrøftelserne.
Udvalget anmodede forvaltningen om at undersøge mulighederne for at opsætte kriterier
for åben venteliste på tværs af andelsboligforeninger.

Klima-, Plan- og Boligudvalget
besluttede at tillade, at huset på Hauchsvej 12 kan stå tomt frem til den 1. maj
2027, imens det er under totalrenovering.

Klima-, Plan- og Boligudvalget
besluttede at tillade konvertering til ny bolig, herunder etablering af terrasse mod
gadeside samt fravigelse af krav om opholdsareal (mod at gården forskønnes), og
at der meddeles dispensation for anlæg af 1 bilparkeringsplads mod indbetaling til
Frederiksberg Kommunes parkeringsfond, idet det skal sikres, at værnet på
terrassen er af høj arkitektonisk kvalitet.

Klima-, Plan- og Boligudvalget
indstiller til Magistraten at meddele anlægsbevilling på i alt 1,5 mio. kr. til
skybrudssikring af kommunens ejendomme finansieret af de til formålet afsatte
rådighedsbeløb i 2026.

Klima-, Plan- og Boligudvalget
indstiller til Magistraten at meddele anlægsbevilling på 4 mio. kr. til renovering af tre
udvalgte tage på den kommunale ejendom Skellet i 2026 - finansieret af hertil
afsatte midler under Klima-, Plan- og Boligudvalget i 2026.

Klima-, Plan- og Boligudvalget
tog klimaregnskab og status på fremdrift på klimaplanens mål til efterretning.

Klima-, Plan- og Boligudvalget
tog orientering om nye tagboliger i perioden maj 2025-maj 2026 til efterretning, idet
udvalget ønsker at drøfte retningslinjer for en tagboligstrategi til efteråret 2026.