Besluttet 10. august, Magistraten 2026-29, Frederiksberg
Øget valgdeltagelse samt valg 2029
På baggrund af forslag fra 2. viceborgmester Michael Brautsch og rådmændene Jan E.
Kort fortalt
- Hvem
- Magistraten 2026-29, Frederiksberg Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Magistraten indstiller til kommunalbestyrelsen, at orientering om indsatser for øget valgdeltagelse tages til efterretning, idet forvaltningen blev anmodet om en sag allerede i 2027 om hvordan valgdeltagelsen ved KV 20 bedst kan øges. Magistraten anmodede om, at de positive erfaringer fra projektet indgår i udvalgenes arbejde med borgerinddragelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Magistraten, at orientering om indsatser for øget valgdeltagelse tages til efterretning.
Anledning
Demokratiet er under pres mange steder, og derfor er det vigtigt, at der ydes en ekstra indsats for at styrke og værne om demokratiet på Frederiksberg. På den baggrund var der et politisk ønske forud for kommunal- og regionsrådsvalget om at iværksætte yderligere aktiviteter for at fastholde og øge valgdeltagelsen på Frederiksberg.
Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. maj 2025 at afsætte 0,5 mio. kr. til indsatser vedrørende øget valgdeltagelse. Projektet blev påbegyndt i juni og for alvor igangsat 1. august 2025.
Forvaltningen har med afsæt i dansk valgforskning og KL’s erfaringer gennemført en række aktiviteter med formålet at løfte valgdeltagelsen ved at 1) mobilisere flere unge til at stemme, 2) oplyse expats om deres ret til at stemme og 3) styrke deltagelsen i områder med lav stemmeprocent.
Indsatsen blevet opbygget af en 3-faset tilgang.
Skabe øget synlighed og opmærksomhed til valget
KL’s ’Stem med’ kampagne blev anvendt på tværs af en række medier: Abribus plakater i gader, infostandere i metro og på gader samt på rådhus mv., plakater, roll-ups, beach-flag og bannere i kommunale institutioner og blandt samarbejdspartnere. Gennemførelse af tegnekonkurrence, hvor elever i 0.-3. klasse blev opfordret til at tegne deres drømmeskole.
Give information om valget og påvirke til at stemme Organiske opslag og annoncering på Facebook og Instagram, video på YouTube, display annoncering på websites, husstands- og institutionsomdeling af plakater og flyers.
Aktivere stemmer Planlægning og gennemførsel af 16 arrangementer med og uden brevstemmemulighed i samarbejde med relevante organisationer og institutioner, som kender målgrupperne og har kontakt til borgerne i kommunen. De 16 steder blev nøje udvalgt ift., hvor målgrupperne bevæger sig.
Erfaringer På baggrund af de mange møder med borgere, kolleger, organisationer og institutioner har forvaltningen samlet følgende erfaringer, som er oplistet i projektets tre overordnede indsatser.
Synlighed og opmærksomhed Øget synlighed og opmærksomhed blev effektivt og hurtigt skabt via plakater, sociale medier, video og display kanaler. Kanalerne er omkostningseffektive til at nå mange borgere. Digitalt er der gode muligheder for at målrette indsatsen mod specifikke målgrupper, men her blokerer Google og Meta for målgruppe specifik valgannoncering. Opslag fra de forskellige aktiviteter blev brugt målrettet og havde generelt god eksponering på de sociale medier, video og displaykanaler.
Information og påvirkning Det dansksprogede valgmateriale fra KL havde for mange budskaber og var svære at afkode hurtigt. Erfaringen er, at udlændinge efterspørger mere information om selve valghandlingen og partierne på engelsk og eventuelt på andre sprog. Samtidig er fordeling og ophængning af plakater tidskrævende, hvis fysiske plakater skal have en effekt. Brugen af ungeomdelere til at uddele flyere i de boligsociale områder fungerede til gengæld godt.
Aktivering af stemmer Samarbejdsvejene er mange og komplekse, og det er vanskeligt at identificere tydelige nøglepersoner, samtidig med at processerne er ressourcekrævende både internt på rådhuset og i kommunen. Relationerne til institutioner og organisationer er afgørende for borgernes deltagelse. Der blev afholdt 16 events med og uden stemmemulighed, som alle bygger på samarbejde, koordination og kommunikation. Events skal helst afvikles så tæt på valg, som muligt, hvorfor effekten af events mere kan aflæses i synlighed og opmærksomhed end i flere stemmer. Der er til gengæld et potentiale, som dog vil kræve en mere vedvarende indsats mellem valgene. Hvis samarbejdspartnere ikke skal opleve indsatsen som en ekstraopgave, men en del af arbejdet, så skal samarbejdsrelationerne fastholdes og udbygges.
Events kræver tidlig og grundig planlægning samt rettidig information, da deltagelsen ellers falder. Indsatser på uddannelsesinstitutionerne og F86 rammer de rigtige steder, men med for få Frederiksberg-borgere. Effekten er størst ved arrangementer tæt på valgdagen, da borgernes interesse først opstår sent i forløbet.
En valgdebat med valgcafé på rådhuset blev også initieret og afholdt i ugen op til valget. Valgdebatten havde god opbakning i forhold til et stort borgerfremmøde og en bred politisk deltagelse fra de opstillede
kandidatlister. Erfaringen fra brevstemmeevents er at netop events, hvor borgere kan møde kandidater efterspørges. Forvaltningen anbefaler dog, at valgdebatter fremadrettet besluttes i god tid af hensyn til planlægning og ressourcer, samt at der benyttes en ekstern aktør til organisering og afvikling af selve valgdebatten i samarbejde med forvaltningen.
Ved kommunal- og regionsrådsvalget oplevede forvaltningen en barriere i forhold til kendskabet til opstillede kandidater og deres mærkesager. Det har været vanskeligt at få viderebragt den information til de involverede målgrupper. Denne barriere gjorde det vanskeligt for både expats og mange unge at forholde sig til hvorfor og hvordan deres stemme kunne gøre en forskel.
Projektets aktiviteter, erfaringer og konklusioner er yderligere foldet ud i bilag 1.
Forvaltningens generelle bemærkninger Frederiksberg Kommune har i sammenligning med andre kommuner en relativ høj stemmeprocent. Ved kommunalog regionsrådsvalget i 2021 lå stemmeprocenten på 73,4 % – og kommunal- og regionsrådsvalget i november 2025 endte stemmeprocenten på 73,2%, dermed et fald i den samlede valgdeltagelse. Landsgennemsnittet ligger på 69,2 % i 2025.
I projektet var der fokus på områder med lav valgdeltagelse. Derfor har indsatserne haft særligt fokus på Lindevangsområdet. Valgdeltagelsen steg for dette afstemningsområde fra 65,9% i 2021 til 67,1% i 2025. Det er ikke muligt at dokumentere, om den øgede valgdeltagelse i Lindevang er et resultat af kampagnen, men den positive udvikling kan indikere, at indsatser for øget stemmedeltagelse kan være med til at gøre en forskel og bidrage til at øge forståelse for valg og stemmemulighed.
Forvaltningen erfarer også at udbyttet af indsatsen vil øges i form af stemmer, hvis de indsatser, der er målrettet institutioner, foreninger og andre samarbejdspartnere med tæt kontakt til relevante målgruppe, fastholdes i en vedvarende indsats. Det tager tid at udbygge og fastholde samarbejdsrelationer, så det skaber værdi for begge parter og ikke opleves som en ekstra opgave. Stemmeret, stemmemulighed og betydningen af demokrati skal italesættes løbende.
Anbefaling
Forvaltningen indstiller, at Magistraten tager orientering om indsatser for at øge valgdeltagelsen til efterretning.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgmesterpåtegning
Nej
Behandling
Magistraten
Kommunalbestyrelsen
Beslutning
Magistraten indstiller til kommunalbestyrelsen,
at orientering om indsatser for øget valgdeltagelse tages til efterretning, idet forvaltningen blev anmodet om en sag allerede i 2027 om hvordan valgdeltagelsen ved KV 20 bedst kan øges.
Magistraten anmodede om, at de positive erfaringer fra projektet indgår i udvalgenes arbejde med borgerinddragelse.
Kilde: Frederiksberg Kommune, Magistraten 2026-29, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.