Besluttet 24. august, Handicaprådet 2026-29, Frederiksberg
Referat af Handicaprådets møde den 24. august 2026
Deltagere: Susanne Tarp (formand), Bianca Vitting (næstformand – deltog fra punkt 4 til og med punkt 10) Ellen Askholm, Niels Grubbe, Andreas Røhl (sted-fortræder for Katrine Aare Langer), Line Lerchebo, Michella Lescher, Kri-stina Mikkelsen, Anne Kirstine Svanholt, Ane Rolsted og Mansoor Siddiqi og Tinja Vandmose (stedfortræder for Sven Heinemeier Rasmussen) Afbud: Flemming Nielsen, Sven Heinemeier Rasmussen Referent: Sanne Ezi, Fælles Stabe, Jura 1.
Kort fortalt
- Hvem
- Handicaprådet 2026-29, Frederiksberg Kommune
- Hvornår
- Mandag 24. august 2026
- Status
- Besluttet. Det blev besluttet, at Handicaprådet forfatter et brev til borgmesteren, hvori rådet bakker op omkring Parasport Frederiksbergs henvendelse. 6. Meddelelser fra formanden Formanden oplyste, at der i morgen den 25. august 2026 er møde i Kedelhallen fra klokken 19 til klokken 20:30 om budgetforslag 2027 og hvor man kan komme med sit besyv til budgetforslaget. Hun deltager selv og håber, at andre vil følge trop.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Deltagere: Susanne Tarp (formand), Bianca Vitting (næstformand – deltog fra punkt 4 til og med punkt 10) Ellen Askholm, Niels Grubbe, Andreas Røhl (sted-fortræder for Katrine Aare Langer), Line Lerchebo, Michella Lescher, Kri-stina Mikkelsen, Anne Kirstine Svanholt, Ane Rolsted og Mansoor Siddiqi og Tinja Vandmose (stedfortræder for Sven Heinemeier Rasmussen)
Afbud: Flemming Nielsen, Sven Heinemeier Rasmussen
Referent: Sanne Ezi, Fælles Stabe, Jura
1. Årlige statistikker fra Jobcentret med mere Arbejdsmarkedschef Johnny L. Madsen orienterede om arbejdet i Jobcentret og de målgrupper Jobcentret skal rumme: Dagpengemodtagere, jobparate, aktivitetsparate, sygemeldte og andre, som fx førtidspensionister, selvforsørgerende og unge under 18 år.
Herudover fortalte han om fordeling af borgerhåndteringen i 2025, udviklingen på fleksjob og lejlighedsydelser, anvendelsen af handicapkompenserende ordninger i 2025, beskæftigelsesreformens intentioner om regelforenkling, frisættelse, værdighed, digitale muligheder samt om reformtekniske besparelser på 33,5 mio. kr.
Han orienterede om forenklingen af tilkendelsesmodellen for fleksjob og førtidspension, som vil gøre sagsbehandlingstiden kortere.
Herefter oplyste han, at fagudvalgene den 17. august 2026 skød processen for en ny beskæftigelsespolitik i gang og gav en løs tidsplan, som viser, en forventelig endelig godkendelse af en ny beskæftigelsespolitik i slutningen af januar 2027.
Til slut blev det aftalt, at arbejdsmarkedschef Johnny L. Madsen skal deltage i et kommende møde i Handicaprådet, hvor han skal fortælle om reformen, digitaliseringen og om rehabilitering. Mødet er efterfølgende aftalt til den 2. november 2026.
2. Den årlige gennemgang vedrørende ”Utilsigtede hændelser” og ”I sikre hænder” Risikomanager Merete Larsen orienterede om antal rapporterede utilsigtede hændelser i 2025, som er fordelt på 7 emner: fald, administration af medicin, ophældning af medicin, infektion, dokumentation, tryksår og selvskade og om hvordan der arbejdes med, at disse rapporteringer giver en endnu bedre læring på områderne.
Der var herefter en drøftelse af håndteringen af medicin, da der er flest rapporteringer omkring administration og ophældning af medicin.
En opgørelse af ovennævnte er sendt til alle medlemmerne.
Merete Larsen sluttede af med at oplyse, at fra 1. maj 2025 har regionerne overtaget rapporteringsordningen fra staten og at opgaven er forankret under Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.
3. Godkendelse af dagsorden Beslutning Dagsorden blev godkendt med følgende tilføjelser:
Nyt punkt 4: Inkluderende og fremtidssikret løsning for midlertidig overnatning på Tre Falke Skolen i forbindelse med camps, stævner og andre idrætsarrangementer Nyt punkt 11: Sagsbehandlingen Nyt punkt 12: Kommunens Handicappolitik 2027-30
4. Godkendelse af referat fra mødet den 7. juni 2026 Beslutning Referatet blev godkendt.
5. Inkluderende og fremtidssikret løsning for midlertidig overnatning på Tre Falke Skolen i forbindelse med camps, stævner og andre idrætsarrangementer Parasport Frederiksberg beder Handicaprådet om at bakke op om Parasport Frederiksbergs henvendelse til borgmesteren om en løsning på midlertidig overnatning på Tre Falke Skolen ved forskellige arrangementer og oplyste, at Parasport Frederiksberg gerne betaler for ekstra udgifter der måtte være i forbindelse med en godkendelse af Tre Falke Skolen, så den igen kan benyttes som midlertidig overnatning, som den har gjort siden 2002.
Parasport Frederiksbergs henvendelse sendes til medlemmerne sammen med referatet.
Beslutning
Det blev besluttet, at Handicaprådet forfatter et brev til borgmesteren, hvori rådet bakker op omkring Parasport Frederiksbergs henvendelse.
6. Meddelelser fra formanden Formanden oplyste, at der i morgen den 25. august 2026 er møde i Kedelhallen fra klokken 19 til klokken 20:30 om budgetforslag 2027 og hvor man kan komme med sit besyv til budgetforslaget. Hun deltager selv og håber, at andre vil følge trop.
Formanden oplyste, at der fortsat arbejdes på at finde en afløser for det tidligere Frivillighedsforum og det midlertidige råd har anbefalet en model 2, som udgiftsmæssigt er udover eksisterende budget. Sagen er behandlet på flere udvalg, herunder Socialudvalget og er udskudt til budgetforhandlingerne vedrørende budget 2027, så det bliver spændende at læse, hvad der afsættes af midler.
Formanden oplyste, at Handicaprådet, i forbindelse med høring om klimatilpasning i Aksel Møllers Have, har påpeget, at det, på grund af manglende tilgængelighed, ikke er muligt for alle, at benytte alle 4 hjørner, men kun 3 hjørner af Aksel Møllers Have. Der har været skrevet frem og tilbage og status er lige nu, at formanden og Niels Grubbe skal deltage i et møde med formanden for Miljø og Trafikudvalget Jan E. Jørgensen den 31. august 2026.
7. Meddelelser fra øvrige medlemmer Brugerrepræsentanterne har fået en henvendelse fra et tilbudssted omkring manglende mulighed for at benytte varmtvandsbassinet i svømmehal, idet svømmehallen kræver, at hvis det benyttes at sådant aktivitetssted, skal en af medarbejderne, som deltager, have bestået bassinlivredderprøven og en sådan er kun gyldig i et år.
Vi havde for år tilbage samme problematik for Magneten på Frederiksberg og der blev arbejdet på en løsning. Sekretæren har i dag talt med tilbudslederen for Magneten, Rasmus Ulrik Holm Rasmussen, som oplyste, at der var gjort et stort arbejde fra forvaltningens side, for at finde en løsning, men desværre var meldingen i dag, at Magneten havde givet op og ikke længere tager i svømmehallen.
Michella Lescher tilføjede, at hun har arbejdet i forvaltningen og haft kontakten til svømmehallerne på ældreområdet og her var den samme problematik, idet Frederiksbergbadene ikke har ressourcerne til
livreddernes tid blev afsat til disse besøg, da det ikke altid var muligt at oplyse i god tid, hvor mange der kunne deltage og om der kom nogen overhovedet.
Der var en drøftelse af problematikken
Formanden foreslog, at vi tager det med til budgetmødet med borgmesteren og direktionen og Andras Røhl vil informere kultur- og fritidschef Camilla Jarltoft.
Kristina Mikkelsen foreslog, at rådet inviterer kultur- og fritidschef Camilla Jarltoft til et af rådets møder for at drøfte problematikken og få klarlagt de faktiske forhold, idet det lyder til, at de reelle fakta er lidt flyvende.
Det blev besluttet at inviterer kultur- og fritidschef Camilla Jarltoft til et møde i Handicaprådet.
Niels Grubbe fortalte, at i begyndelsen af året så brugerrepræsentanterne på Tilgængelighedsplanen for 2025 og stillede en række spørgsmål på rådets møde den 23. marts 2026. Vi modtog på det efterfølgende møde en række svar, og fik oplyst, at der ville komme et skriftligt svar på de spørgsmål, som ikke var besvaret. Svaret kom henover sommeren, men der er dog stadig uafklarede ting omkring planlægningen på området og der er uafklarede ting vedrørende mennesker, som har forskellige sansehandicap, som blinde, døve eller kognitivt udfordrede. Vi har derfor bedt om et møde om dette og når mødet er holdt vil brugerrepræsentanterne vende tilbage, hvis der er yderligere, vi skal fortages os.
8. Budgetønsker 2027 Brugerrepræsentanternes budgetønsker til budget 2027 var fremsendt sammen med dagsordenen.
Budgetønskerne bliver drøftet mellem borgmesteren, direktionen og rådets brugerrepræsentanter på mødet den 1. september 2026.
Bianca Vitting påpegede, at rådets budgetønsker indeholder mange store udgifter og foreslog, at brugerrepræsentanterne prioriterer ønskerne. Formanden oplyste, at det gøres på mødet.
Budgetønskerne blev taget til efterretning.
9. Borgermøde den 20. oktober 2026 Rådets borgermøde handler om det som er Danske Handicaporganisationers prioritet i øjeblikket, nemlig deres kampagne ”Mød mennesket” ud fra devisen ”Hvis det er svært at møde et handicap, så mød mennesket” og foregår i Rådhushallen den 20. oktober 2026 kl. 16:30-19 og brugerrepræsentanterne arbejder på programmet.
Line Lerchebo oplyste, at hun har tænkt meget over, hvilken foredragsholder der kan bruges til at tiltrække flest mulige og der var en drøftelse af flere muligheder og budgettet hertil, herunder Emma Holten eller hendes partner Caspar Eric.
Formanden oplyste, at hun har talt med formanden for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen og han vil indlede mødet og hun har også talt med Danske Handicaporganisationer direktør Katrine Mandrup Tang, som nu flere gange har været moderator ved rådets borgermøder. De vender tilbage hurtigst muligt.
Brugerrepræsentanterne vender tilbage på rådets næste møde.
Det blev besluttet, at Line Lerchebo går videre med de to forslag og at der arbejdes videre med
selve programmet.
10. Udeservering på Frederiksberg Michella Lescher oplyste, at grunden til, at hun ønsker spørgsmålet drøftet er, når der drøftes tilgængelighed, udeservering, 2’er fortove versus 4’er fortove i Miljø- og Trafikudvalget, så tænker hun jo Handicaprådet, så hun vil gerne høre, om der er rettesnore eller guidelines fx fra Danske Handicaporganisationer, som politikerne skal være opmærksomme på – det hun ønsker er at høre, hvad brugerrepræsentanterne mener er bedst tilgængelighed.
Formanden svarede, at det ligger helt fast, at der på Frederiksberg skal være 2 fortovsfliser med 1 række chaussésten imellem og hvis en rollator, kørestol med en hjælper på siden eller lignende kan passere, så er brugerrepræsentanterne godt tilfredse. Udfordringen er dog, at når der sidder gæster ved caféerne, så skubber de stolene ud på fortovet eller hvis der sættes skilt op, som også rykkes ud, så der ikke længere er to fliser og chausséstenen til at gå på.
Det er i dag cityassistenterne, som sørger for, at ovenstående overholdes og hvis der er behov, kan man også benytte selvbetjeningsløsningen Giv os et praj.
Line Lerchebo tilføjede, at der er store problemer med cykelparkeringerne omkring på Frederiksberg. Et endnu større problem er caféen ved Frederiksberg Centret, hvor gæsterne sidder helt ud til cykelstien, og nogle gange på cykelstien, hvor der er flade brosten.
11. Sagsbehandling Som aftalt har brugerrepræsentanterne holdt møde den 1. juni 2026 med leder af Visitation og Hjælpemidler Frederikke Rørbech om sagsbehandlingen, herunder sagsbehandlingstider med mere.
Brugerrepræsentanterne mangler dog fortsat svar på forvaltningens praksis på en række punkter, og fx ansøgninger om støtte blev slet ikke berørt.
Vi foreslår, at Handicaprådet henstiller til forvaltningen, at forvaltningen fremtidigt indsamler og periodisk (gerne én gang årligt) oplyser, om sagsbehandlingsfrister i sager både om hjælpemidler og forbrugsgoder og om boligindretning er overholdt i afsluttede sager, og om der er uafsluttede sager, hvor der ikke ved fristens udløb er truffet afgørelse. Gerne tillige oplysning om faktisk medgået yderligere tid til implementering i de sager, hvor det er besluttet at yde bistand.
Endvidere, at Handicaprådet beder om oplysninger om frister og fristoverholdelse for sager om støtte.
Ovenstående blev besluttet.
12. Kommunens Handicappolitik 2027-30 Brugerrepræsentanterne foreslår, at Handicaprådet arbejder for, at tilgængelighed får mere konkret udformning i kommunens Handicappolitik, når den nuværende for 2023-26 skal revideres til en ny for 2027-30.
Foreligger der en procesplan for udarbejdelse af Handicappolitik 2027-2030?
Anne Kirstine vil undersøge, om der findes en procesplan for udarbejdelsen, og hvis denne ikke findes, vil hun anmode om, at en sådan udarbejdes svarende til den om Beskæftigelsespolitikken.
13. Godkendelse af mødeplan for 2027 Udkast til mødeplan vedlægges.
14. Eventuelt idéer til emner der ønskes drøftet på et møde i Handicaprådet, herunder hvem der står for intro til drøftelsen Andreas Røhl oplyste, at der vil ske et løft af tilgængeligheden ved Frederiksberg Metro, dog kun i form af en mere tydelig tilgængelighedsrute, som vil blive betalt af tilgængelighedspuljen. Forvaltningen er klar over, at det er en mindre forbedring, men dog en bedre løsning indtil en mere permanent løsning findes. Det skal dog først godkendes politisk.
15. Sager på vej Ingen.
16. Eventuelt Intet.
Mødet sluttede kl. 14:07
Næste møde er den 28. september 2026
Kilde: Frederiksberg Kommune, Handicaprådet 2026-29, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.