Behandlet 31. august, Kommunalbestyrelsen 2026-29, Frederiksberg
Forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne Isabel Havndrup Aackmann og Freja Fokdal og 1. viceborgmester Lone Loklindt om at fjerne krav om elevator ved etablering af taglejligheder
Beslutningsforslaget blev oversendt til Klima-, Plan- og Boligudvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen 2026-29, Frederiksberg Kommune
- Hvornår
- Mandag 31. august 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Beslutningsforslaget blev oversendt til Klima-, Plan- og Boligudvalget.
"Radikale Venstre foreslår, at Frederiksberg Kommune stopper med at kræve etablering af elevator i sager om ombygninger og mindre tilbygninger, der har til hensigt at inddrage eksisterende tagetager til bolig, uanset om tagkonstruktionen ændres.
Baggrund:
Det er i vejledningen til Bygningsreglementet § 247 blevet specificeret, at ombygninger og mindre tilbygninger til eksisterende boligbebyggelse herunder inddragelse af en eksisterende tagetage til bolig ikke er omfattet af krav om etablering af elevator. Alligevel er det en praksis, der er fastholdt i Frederiksberg Kommune.
Kommunens egen vurdering er, at der frem mod 2037 forventes 4.300 flere husholdninger på Frederiksberg, hvoraf der er planlagt 2.750 yderligere boliger. Ejendom Danmark: Analysepotentiale-for-konvertering-af-uudnyttet-tagetager-i-etageboliger-til-beboelse.pdf vurderer, at vi indenfor Frederiksberg Kommune har potentiale til at opføre mellem 1.500 og 3.500 nye boliger, hvis vi indløser uudnyttet tagareal.
Byggeri og bygninger står ifølge Global Status Report for Buildings and Construction 20252026 | UNEP - UN Environment Programme for ca. 37 % af verdens samlede CO₂-udledninger og halvdelen af det globale ressourceforbrug, hvorfor de mest klimavenlige boliger er dem, som vi allerede har. Udnyttelse af en tagetage vil ofte ske i forbindelse med en allerede planlagt tagrenovering og tilføre et etageareal, uden en voldsom ændring ved bygningsvolumen og med et minimalt materiale aftryk.
Opførelse af flere taglejligheder er derfor en god case for nænsom udvidelse af boligmassen. Dog er der mange regler, der ofte unødigt fordyrer processen for f.eks. ejendommens andelog ejerforeninger."
(Til udvalgsbehandling)
Kilde: Frederiksberg Kommune, Kommunalbestyrelsen 2026-29, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.