Besluttet 14. september, Børneudvalget 2026-29, Frederiksberg
Beslutning om valg af leverandør og frigivelse af anlægsmidler til mere attraktive legemiljøer
Med vedtagelsen af budget 2026 afsatte Kommunalbestyrelsen 1,0 mio. kr. til udvikling af attraktive legemiljøer i dagtilbud.
Kort fortalt
- Forslaget
- Vælge Grow Studio som samarbejdspartner til udvikling og indretning af attraktive legemiljøer i udvalgte dagtilbud
- Der meddeles anlægsbevilling på 1,0 mio.kr. til projektet vedrørende mere attraktive legemiljøer, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2026.
- Hvem
- Børneudvalget 2026-29, Frederiksberg Kommune
- Hvornår
- Mandag 14. september 2026
- Status
- Besluttet. Børneudvalget indstiller til Magistraten 1. at vælge Grow Studio som samarbejdspartner til udvikling og indretning af attraktive legemiljøer i udvalgte dagtilbud 2. at der meddeles anlægsbevilling på 1,0 mio.kr. til projektet vedrørende mere attraktive legemiljøer, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Børneudvalget indstiller til Magistraten
1. at vælge Grow Studio som samarbejdspartner til udvikling og indretning af attraktive legemiljøer i udvalgte dagtilbud
2. at der meddeles anlægsbevilling på 1,0 mio.kr. til projektet vedrørende mere attraktive legemiljøer, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2026.
Overskrift
Beslutning om valg af samarbejdspartner og frigivelse af anlægsmidler til attraktive legemiljøer i dagtilbud
Anledning
Kommunalbestyrelsen afsatte med budget 2026 1,0 mio. kr. til udvikling af attraktive legemiljøer i kommunens dagtilbud. Midlerne skal anvendes til udvikling og indretning af legemiljøer, der understøtter børns leg, bevægelse, trivsel og deltagelsesmuligheder.
Børneudvalget besluttede den 8. juni 2026, at forvaltningen skulle gennemføre en markedsafdækning blandt relevante leverandører. Formålet var at afdække markedets muligheder for at understøtte udviklingen af op til 12 grupperum til vuggestuebørn i udvalgte dagtilbud.
I markedsafdækningen har forvaltningen haft fokus på leverandørernes evne til at udvikle løsninger med høj pædagogisk kvalitet, understøtte fællesskaber og inklusion, involvere ledelse og medarbejdere i udviklingsprocessen samt arbejde med bæredygtige og langtidsholdbare løsninger. Derudover har leverandørernes erfaring, samarbejdsform og mulighed for at gennemføre projektet inden for den afsatte tidsplan indgået i vurderingen.
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at Grow Studio vælges som samarbejdspartner til opgaven.
På baggrund af markedsafdækningen vurderer forvaltningen, at Grow Studio bedst matcher kommunens ønsker til projektet. Grow Studio har erfaring med udvikling af fleksible legemiljøer opdelt i forskellige aktivitets- og legezoner, som understøtter børns deltagelse i legefællesskaber, bevægelse, fordybelse og varierede læringsformer.
Forvaltningen vurderer samtidig, at Grow Studio har en stærk metode til samskabelse med dagtilbuddenes ledelse og medarbejdere, hvor de enkelte gruppers behov, eksisterende indretning og pædagogiske profil indgår aktivt i udviklingen af løsningerne. Dette understøtter både lokal forankring og ejerskab til de nye legemiljøer.
Endelig vurderes Grow Studio at have de bedste forudsætninger for at gennemføre projektet inden for den afsatte økonomiske ramme og inden udgangen af 2026, således at budgetmidlerne kan anvendes som forudsat.
Forvaltningen anbefaler derfor, at Grow Studio vælges som samarbejdspartner. Det anbefales desuden, at der meddeles anlægsbevilling på 1,0 mio.kr.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Med sagen meddeles anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til projektet om mere attraktive legemiljøer, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2026 under Børneudvalget.
Borgmesterpåtegning
Intet at bemærke.
Behandling
Børneudvalget Magistraten Kommunalbestyrelsen
Beslutning
Børneudvalget indstiller til Magistraten
1. at vælge Grow Studio som samarbejdspartner til udvikling og indretning af attraktive legemiljøer i udvalgte dagtilbud
2. at der meddeles anlægsbevilling på 1,0 mio.kr. til projektet vedrørende mere attraktive legemiljøer, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb i 2026.
Kilde: Frederiksberg Kommune, Børneudvalget 2026-29, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.