På dagsordenen 26. oktober, Arbejdsmarkeds-, Vækst- og Uddannelsesudvalget 2026-29, Frederiksberg
Igangsættelse af høring om ny beskæftigelsespolitik
Forvaltningen har udarbejdet et foreløbigt udkast til en ny beskæftigelsespolitik for Frederiksberg Kommune. Med beskæftigelsesreformen følger en større frisættelse af kommunerne.
Kort fortalt
- Hvem
- Arbejdsmarkeds-, Vækst- og Uddannelsesudvalget 2026-29, Frederiksberg Kommune
- Hvornår
- Mandag 26. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 26. oktober 2026. Du finder dem på frederiksberg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds-, Vækst- og Uddannelsesudvalget
godkender, at forvaltningen sender det foreløbige udkast til Frederiksberg
Kommunes beskæftigelsespolitik i høring i Socialudvalget, Udsatterådet,
Handicaprådet og Erhvervsrådet.
Anledning
Beskæftigelsesreformen giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge
beskæftigelsesindsatsen og stiller samtidig krav om en fortsat stærk beskæftigelsesfaglig
indsats med fokus på jobeffekter, stærkt virksomhedssamarbejde og værdighed i mødet med
borgerne.
En effektiv beskæftigelsesindsats er samtidig væsentlig for kommunens langsigtede
økonomiske bæredygtighed (jf. Budgetaftale 2027). Det er derfor centralt, at de gode effekter
af Job i Fokus fastholdes, samtidig med at beskæftigelsesreformen implementeres.
På den baggrund har forvaltningen udarbejdet et udkast til en ny beskæftigelsespolitik for
Frederiksberg Kommune, jf. bilag 1.
Arbejdsmarkeds-, Vækst- og Uddannelsesudvalget igangsatte arbejdet med
beskæftigelsespolitikken den 14. august 2026. På temamøde den 31. august 2026 drøftede
udvalget politikkens indhold og retning og gav input til det videre arbejde med politikken.
Beskæftigelsespolitikken skal fungere som den overordnede politiske ramme for
beskæftigelsesindsatsen og beskrive de værdier, prioriteringer og fokusområder, som skal
præge indsatsen over for borgere og virksomheder i de kommende år. Udkastet beskriver fire
gennemgående fokusområder:
Job i Fokus
Borgeren i centrum
Tæt på virksomhederne
Digitale muligheder
Politikken beskriver blandt andet en indsats, hvor beskæftigelse er det centrale mål, hvor
borgeren mødes med værdighed og respekt, hvor virksomhederne ses som afgørende
samarbejdspartnere, og hvor digitale løsninger anvendes til at understøtte en mere tilgængelig
og effektiv beskæftigelsesindsats.
Anbefaling
Forvaltningen anbefaler, at Arbejdsmarkeds-, Vækst- og Uddannelsesudvalget godkender, at
forvaltningen sender udkastet til beskæftigelsespolitik i høring i Socialudvalget, Udsatterådet,
Handicaprådet og Erhvervsrådet. Efter høringsperioden vil forvaltningen gennemgå de
indkomne bemærkninger og forelægge et revideret forslag til beskæftigelsespolitik til endelig
behandling i udvalget.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Borgmesterpåtegning
Nej
Behandling
Arbejdsmarkeds-, Vækst- og Uddannelsesudvalget
Kilde: Frederiksberg Kommune, Arbejdsmarkeds-, Vækst- og Uddannelsesudvalget 2026-29, dagsorden fra mødet mandag 26. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.