Besluttet 15. september, Distriktsrådet, Frederikshavn
Orientering om Kommuneplan
Team Erhvervsplanlægning indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Byggeri og lokalplanerErhverv og job
Kort fortalt
- Hvem
- Distriktsrådet, Frederikshavn Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 15. september 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen er taget til efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Hvert 4. år skal byrådet vedtage en ny planstrategi og kommuneplan, som sætter
retningen og rammerne for den fysiske udvikling i kommunen.
På dette møde præsenterer Josefine Søndergaard Andersen fra Team
Erhvervsplanlægning formålet med en kommuneplan og processen frem mod vedtagelse
af en ny kommuneplan i Frederikshavn Kommune:
Hvad er en kommuneplan og hvorfor er den vigtig?
Formålet og mulighederne med strategisk landsbyplanlægning
Kommuneplanprocessen og inddragelse af Distriktsrådet og landsbyerne
Kommuneplanen skal skabe et fælles billede af kommunens udvikling på lang sigt. Som
en del af arbejdet med den strategiske landsbyplanlægning er det vigtigt at forstå,
hvordan de lokale oplever landsbyernes forskellige kvaliteter og roller. På mødet er der
afsat tid til en indledende drøftelse omkring dette.
Forud for mødet kan I overveje, hvad der kendetegner jeres landsby af styrker og
kvaliteter, samt hvilke forbindelser og samarbejder, som er mellem landsbyerne.
Indstilling
Team Erhvervsplanlægning indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Distriktsrådet vil løbende blive orienteret om og inddraget i processen i udarbejdelsen af
den nye kommuneplan med særligt fokus på strategisk landsbyplanlægning og
indhentning af kvalitative data om landsbyerne.
Formanden foreslår, at Distriktsrådet udarbejder et fælles høringssvar til planstrategien i
høringsperioden.
Orienteringen er taget til efterretning.
Bilag
- 1. Oplæg om Kommuneplan (DokumentID: 8924777 - EMN-2025-03732)
Kilde: Frederikshavn Kommune, Distriktsrådet, referat fra mødet tirsdag 15. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.