Behandlet 29. april, Byrådet, Furesø
(NKU) Takster til miljøtilsyn jf. brugerbetalingsbekendtgørelsen
Forvaltningen indstiller, at Natur og Klima overfor Økonomi og Erhverv og byrådet anbefaler at; - godkende en timebaseret takst for miljøtilsyn på 788 kr. pr. time i 2026. Beslutning i Natur og Klima den 08-04-2026 Anbefalet. Beslutning i Økonomi og Erhverv den 22-04-2026 Anbefalet.
Kort fortalt
- Forslaget
- Godkende en timebaseret takst for miljøtilsyn på 788 kr. pr. time i 2026.
- Hvem
- Byrådet, Furesø Kommune
- Hvornår
- Onsdag 29. april 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Miljøstyrelsen vedtog den 25. november 2025 bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse
m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
I dag er det kommunerne, der fører miljøtilsyn med de fleste virksomheder og husdyrbrug,
og miljømyndighederne opkræver brugerbetaling efter forbrugt tid til en timepris, der med de
hidtidige regler blev fastsat af Miljøstyrelsen. Timeprisen var fastsat til at skulle dække godt
halvdelen af myndighedens udgifter.
Fremover skal brugerbetalingen for miljømyndighedens arbejde med miljøgodkendelse og tilsyn på
virksomhedsområdet beregnes på baggrund af en timetakst, der er beregnet på baggrund af
myndighedens faktiske omkostninger forbundet med udførelsen af de brugerbetalingsbelagte
opgaver.
For godkendelse og tilladelse af husdyrbrug omfattet af husdyrbrugloven opkræves der kun 80% af
det samlede beløb. For miljøtilsyn med husdyrbrug opkræves fuld brugerbetaling.
Miljøstyrelsen har udarbejdet overordnede principper for takstberegningen.
Kommunen har med udgangspunkt i styrelsens principper udarbejdet timeprisen for miljøtilsyn.
Timeprisen i 2026 fastsættes til 788 kr.
Økonomiske konsekvenser
Miljøtilsynene bliver 100 % gebyrfinansierede, og skal genberegnes og godkendes årligt samt
offentliggøres på kommunens hjemmeside. Forvaltningens brug af ressourcer til gennemførelse af
miljøtilsyn finansieres af gebyrerne.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Miljøtilsyns- og godkendelsesindsatsen understøtter 2030-mål nr.1: ”I 2030 er Furesø en kommune,
hvor vi passer på vores natur, har en øget biodiversitet og en markant mindre CO2-udledning, fordi
vi samarbejder med erhvervsliv og borgere om langsigtede, innovative miljø- og klima-løsninger.”
Borgerinddragelse
Kommunen orienterer om det nye miljøtilsynsgebyr.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse nr. 1466 af 25-11-2025 om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov
om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.
Byrådet 29-04-2026
Det videre forløb
Sagen bliver forelagt Økonomi og Erhverv og byrådet med henblik på endelig godkendelse.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Natur og Klima overfor Økonomi og Erhverv og byrådet anbefaler at;
- godkende en timebaseret takst for miljøtilsyn på 788 kr. pr. time i 2026.
Beslutning i Natur og Klima den 08-04-2026
Anbefalet.
Beslutning i Økonomi og Erhverv den 22-04-2026
Anbefalet.
Beslutning i Byrådet den 29-04-2026
Godkendt.
Afbud:
Jan Kjældgaard
Robert Mørck
Bilag:
Kilde: Furesø Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 29. april 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.