Besluttet 12. august, Natur og Klima, Furesø
Medlemsforslag fra Radikale Venstre - ådselspladser
Radikale Venstre indstiller, at Natur- og Klimaudvalget: 1. Beder forvaltningen afklare eventuelle juridiske og driftsmæssige forhold og udarbejder konkrete forslag til oprettelse af ådselspladser – herunder forslag til placering og drift.
Kort fortalt
- Hvem
- Natur og Klima, Furesø Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Konservative foreslog: Konservative foreslår, at Furesø Kommune undersøger muligheden for at samarbejde med Ballerup Kommune og gøre brug af deres eksisterende ådselspladser, som ligger meget tæt på vores kommune. For stemte 1: Konservative. Imod stemte 4: Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Enhedslisten. Forslag ikke godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Medlemsforslag fra Radikale Venstre – Etablering af ådselspladser i Furesø
Beslutningstema
Der skal tages stilling til, om Furesø Kommune skal etablere et pilotprojekt med 1–3 ådselspladser
(kadaverpladser) i udvalgte naturområder i kommunen med henblik på at styrke biodiversiteten.
Ådsler spiller en central rolle i naturlige økosystemer, men er i dag en mangelvare i
kulturlandskabet. Fraværet påvirker især specialiserede insekter, svampe samt ådselædende fugle og
pattedyr.
Flere danske kommuner har de seneste år arbejdet med at reintroducere dødt organisk materiale som
en aktiv del af naturforvaltningen. I Ballerup Kommune er der siden 2022 etableret flere
ådselspladser, hvor trafikdræbte vilde dyr genanvendes i naturen. Erfaringerne viser øget aktivitet
af nedbrydere og ådselædende arter samt begrænsede driftsomkostninger.
Lignende tiltag er gennemført i Faxe Kommune (kadaverplatforme målrettet rovfugle) og i
Aalborg Kommune (kadaverplads i naturområde med formidlingspotentiale).
Furesø Kommune har allerede en række biodiversitetsindsatser og råder over større
sammenhængende naturområder. Etablering af ådselspladser sses derfor som et naturligt næste
skridt i udviklingen mod mere komplette og robuste økosystemer.
Det foreslås, at der etableres 1–3 ådselspladser baseret på følgende principper:
Placering i større naturområder, væk fra intensiv rekreativ brug
Anvendelse af primært trafikdræbte vilde dyr (fx rådyr, ræv, hare)
Enkel fysisk afgrænsning og diskret indpasning i landskabet
Drift integreret i eksisterende kommunale opgaver
Forslaget kan med fordel drøftes med Naturstyrelsen, i forhold til om der i Naturstyrelsen kunne
være en interesse omkring oprettelse af disse, samt forholdene omkring etablering, placering og
drift.
Økonomiske konsekvenser
Etablering af ådselspladser vurderes at være forbundet med begrænsede omkostninger.
Etablering pr. plads: ca. 10.000–50.000 kr.
Drift: Meget begrænset og kan integreres i eksisterende driftsopgaver
Tiltaget vurderes at være et omkostningseffektivt biodiversitetstiltag målt på effekt pr. investeret
krone. Ydermere anses det som realistisk, at indsatsen både kan etableres og driftes med hjælp fra
Skolelandbrugets talenter eller indsatserne omkring Hjortøgaard.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Tiltaget understøtter kommunens målsætninger om mere natur og en øget biodiversitet
Borgerinddragelse
Tiltaget kan give anledning til reaktioner fra borgere, særligt relateret til æstetik og oplevelse af
naturen.
Natur og Klima 12-08-2026
Borgerinddragelse i forhold til gennemførsel af projektet foreslås gennem:
Målrettet information om formål og biodiversitetseffekter
Tydelig, men afdæmpet formidling i områderne
Inddragelse af naturvejledning og lokale interessenter
Erfaringer fra andre kommuner viser, at god formidling reducerer modstand betydeligt og øger
viden omkring biodiversitet bredt set.
Indstilling
Radikale Venstre indstiller, at Natur- og Klimaudvalget:
1. Beder forvaltningen afklare eventuelle juridiske og driftsmæssige forhold og udarbejder
konkrete forslag til oprettelse af ådselspladser – herunder forslag til placering og drift. Dette
arbejde kan naturligt indeholde dialog med Naturstyrelsen, om evt. opsætning på statens
arealer og muligt samarbejde om etablering og drift.
Beslutning
Konservative foreslog: Konservative foreslår, at Furesø Kommune undersøger muligheden for at
samarbejde med Ballerup Kommune og gøre brug af deres eksisterende ådselspladser, som ligger
meget tæt på vores kommune.
For stemte 1: Konservative.
Imod stemte 4: Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Enhedslisten.
Forslag ikke godkendt.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Enhedslisten foreslog: Udvalget beder forvaltningen om at
undersøge, hvordan oprettelse af ådselspladser - evt. i samarbejde med Naturstyrelsen eller andre kan indgå i kommunens arbejde med natur og biodiversitet inden for det eksisterende budget.
For stemte 4: Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Enhedslisten.
Imod stemte 1: Konservative.
Forslag godkendt.
Mindretalsudtalelse: Konservative mener ikke, at tiden og økonomien er til at
prioritere ådselspladser i Furesø, når de allerede findes tæt på i Ballerup.
Bilag:
Natur og Klima 12-08-2026
Kilde: Furesø Kommune, Natur og Klima, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.