Besluttet 19. august, Økonomi og Erhverv, Furesø
Opskrivningsregler på dagtilbudsområdet 2026 (BSU)
Forvaltningen indstiller, at - Børn og Skoler anbefaler Byrådet at godkende forvaltningens forslag til justering af opskrivningsreglerne.
Kort fortalt
- Forslaget
- Børn og Skoler anbefaler Byrådet at godkende forvaltningens forslag til justering
- Hvem
- Økonomi og Erhverv, Furesø Kommune
- Hvornår
- Onsdag 19. august 2026
- Status
- Besluttet. Anbefalet Bilag: Åben Opskrivningsregler til Furesø Kommunes dagtilbud_forslag til BSU på mødet 2 juni 2026 Økonomi og Erhverv 19-08-2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
De gældende opskrivningsregler for Furesø Kommunes dagtilbud blev besluttet af Byrådet i august
2024, og regulerer anvisningen af pladser i Furesø Kommunes dagtilbud.
Pladsanvisningen oplever, at de gældende opskrivningsregler gør det vanskeligt at sikre et godt flow
i anvisningen af pladser til kommunens dagtilbud, samtidig med, at ventelisterne til de enkelte
dagtilbud ikke er retvisende. Baggrunden herfor er, at forældre fortsat kan stå på venteliste til op til
tre dagtilbud, selvom de har fået anvist en plads i et dagtilbud, som de (som udgangspunkt) ikke
ønsker at flytte deres barn fra. Det betyder, at forældrene i realiteten oftest er “passive” og ikke
reelt søger en dagtilbudsplads, da deres pasningsbehov er opfyldt.
Som reglerne er i dag, er udfordringen, at forældrene, hvis børn har fået en dagtilbudsplads figurerer
på ventelisterne, hvilket gør ventelisterne misvisende, og samtidig er Pladsanvisningen
forpligtet til at sende pladstilbud ud til forældrene, når der er en ledig plads, som de står for tur til, i
et af de dagtilbud, som de er opskrevet til. Forældrene får i den sammenhæng fem dage til at svare
på det pladstilbud, og erfaringen er, at mange forældre undlader at svare, hvorefter pladstilbuddet
bliver givet videre til de næste forældre på ventelisten, som måske heller ikke har et pasningsbehov,
og så videre. Det givet noget træghed i anvisningen af pladser til kommunens dagtilbud, som dels
rammer de forældre, som har et reelt pasningsbehov, herunder bl.a. tilflyttere, dels
rammer det dagtilbuddene, som kan opleve at have tomme pladser. De tomme pladser i
dagtilbuddene bliver reguleret i tilskuddet til dagtilbuddene, da der gives et tilskud pr. indskrevet
barn. Det vil sige, at dagtilbuddet ikke får tilskud til ledige pladser, men dagtilbuddene kan ikke
nødvendigvis nå at tilpasse deres udgifter til faste medarbejdere.
Pladsanvisningen opfordrer løbende forældre til at slette deres opskrivning til andre dagtilbud end
dét deres barn/børn er indskrevet i, hvis forældrene ikke reelt ønsker at flytte deres barn/børn.
Erfaringen er, at de færreste forældre ønsker at flytte deres barn fra et dagtilbud til et andet, når først
barnet er startet. Samtidig er erfaringen, at de allerfleste forældre er glade for det dagtilbud,
som deres barn starter i. Imidlertid tilkendegiver mange forældre, at de fortsat ønsker at være
skrevet op til andre dagtilbud, som en sikkerhed, “hvis der nu skulle ske noget”, og de på et
tidspunkt ønsker at flytte deres barn/børn. Forvaltningen kan oplyse, at hvis der skulle opstå en
situation, som betyder at samarbejdet mellem forældre og det dagtilbud deres barn/børn går i ikke
kan fortsætte på en god, tillidsfuld og konstruktiv måde, så vil der være en proces, så forældrene
kan flytte deres barn/børn til et andet dagtilbud i kommunen i dialog med forældrene.
Konkret foreslår forvaltningen at:
Økonomi og Erhverv 19-08-2026
1. Når forældre får tilbudt deres 1. prioritet
Hvis forældre får anvist en plads i det dagtilbud, som er angivet som deres 1. prioritet, slettes
barnets opskrivning automatisk til alle øvrige dagtilbud. Det betyder, at barnet ikke længere står på
venteliste til andre dagtilbud.
2. Når forældre får tilbudt en plads, som ikke er 1. prioritet
Hvis forældre får anvist en plads i et dagtilbud, som barnet har været opskrevet til, men som ikke er
1. prioritet, beholder barnet sin opskrivning til 1. prioritet. Opskrivningen til de øvrige dagtilbud
slettes, så barnet herefter kun står på venteliste til 1. prioritet.
3. Når forældre siger nej eller ikke svarer på et tilbud fra deres prioriterede dagtilbud
Hvis forældre har fået en garantiplads eller en plads i et dagtilbud, som barnet ikke var opskrevet til,
og senere bliver tilbudt en plads i ét af de dagtilbud, som barnet fortsat står på venteliste til, gælder
følgende:
– Hvis forældrene ikke svarer på tilbuddet eller siger nej tak, indhentes samtykke til at slette barnets
opskrivning til dét prioriterede dagtilbud.
Endvidere foreslår forvaltningen to konkrete tilføjelser i anvisningsreglerne:
1. Ifm. Opskrivningen til bestemte dagtilbudsventeliste foreslår forvaltningen, at ved senere
opskrivning til yderligere prioriteret dagtilbud får barnet en opskrivningsdato, som er den
dato, hvor det pågældende dagtilbud tilføjes – man kan altså ikke overføre sin oprindelige
anciennitet ifm. en ny opskrivning
2. At der ikke indskrives børn 1. juli. Lige nu er det kun til den 15. Juli, at der ikke indskrives
børn – men af hensyn til barnet er det uhensigtsmæssigt at der sker en indmeldes den 1. juli i
lyset af de efterfølgende lukkeuger.
Ændringerne fremgår af vedlagte bilag.
Forvaltningen foreslår, at ændringerne træder i kraft med virkning fra 1. juli 2026.
Økonomiske konsekvenser
Der vurderes ikke at være økonomiske konsekvenser i forbindelse med de foreslåede justeringer
af opskrivningsreglerne. Forvaltningen forventer, at dagtilbuddene vil opleve færre tomme pladser,
som bliver modregnet i deres tildeling pr. Barn.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Forslaget har ingen entydig sammenhæng til 2030-målene, men forvaltningen vurderer, at
justeringerne i opskrivningsreglerne er med til at sikre en god service og velfærd for borgerne.
Borgerinddragelse
Forslaget til ændringerne i opskrivningsreglerne blev kort drøftet med forældrerepræsentanterne på
samrådsmødet for dagtilbudsområdet den 16. april 2026, og forslaget er justeret i overensstemmelse
med tilkendegivelserne på mødet.
Lovgrundlag
Dagtilbudsloven.
Det videre forløb
Sagen skal behandles i Byrådet.
Økonomi og Erhverv 19-08-2026
Opskrivningsreglerne skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at
- Børn og Skoler anbefaler Byrådet at godkende forvaltningens forslag til justering
af opskrivningsreglerne.
Behandling i Børn og Skole 2. juni 2026
Anbefalet.
Beslutning
Anbefalet
Bilag:
Åben Opskrivningsregler til Furesø Kommunes dagtilbud_forslag
til BSU på mødet 2 juni 2026
Økonomi og Erhverv 19-08-2026
Kilde: Furesø Kommune, Økonomi og Erhverv, referat fra mødet onsdag 19. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.