Furesø
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Behandlet 26. august, Byrådet, Furesø

Formalisering af Kulturskolen sæson 2027-28 (KFI)

Forvaltningen indstiller, at Kultur, Fritid og Idræt over for Økonomi og Erhverv samt Byrådet anbefaler, at; 1) Godkende at, der etableres en ny brugerbestyrelse for den samlede Kulturskole. 2) Godkende at, der ikke udpeges politiske repræsentanter til denne nye bestyrelse. 3) Godkende at, …

Skoler og børnKultur og fritidErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Furesø KommuneGår videre til Økonomi og Erhverv samt Byrådet
Hvornår
Onsdag 26. august 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I forlængelse af budgetaftalen fra 2025 er der blevet arbejdet for at samle undervisning for børn og
unge i forskellige kulturaktiviteter under Furesø Kulturskole. Baggrunden er et ønske om at styrke
den kreative og musiske del af kommunens fritidsliv, bl.a. fordi tidligere pilotprojekter indenfor
musik, billedkunst og teater har vist, hvordan en styrkelse af områder målrettet børn og unge, kan
spille direkte ind i flere af velfærdsområderens udfordringer, herunder øget mistrivsel og ensomhed.
Samtidig er forventningen, at en samling af kulturskoleressourcer ville give overskud til at målrette
tilbud til skoler og daginstitutioner og dermed spille ind i dagsordenen om kultur og sundhed.
Fra starten var planen at bruge 2½ år på at skabe rammerne for en samlet kulturskole, som
både omfatter musik, teater, billedkunst og litterater, samt varetog den overordnede koordinering af
børnekulturen i kommunen. Endvidere skal den kunne forankre arbejdet med det almene
ungeområde og samtidig have overskud til at række ud til skole og daginstitutioner.
Mange af milepælene er nået, og den sidste sæson i projektfasen (sæson 2026/2027) skal bruges på
at forankre de igangsatte initiativer herunder samarbejdet med skoler og dagtilbud, samkøre de
forskellige grupper af medarbejdere og opbygge en organisatorisk struktur, så den
samlede kulturskole kan få den bedste start, når den nuværende udviklingsleder stopper.
Bestyrelsesophæng:
Det er forvaltningens anbefaling, at det fremtidige bestyrelsesophæng knyttes til kulturskolen, i
lyset af, at den på linje med skolerne udbyder undervisning til børn og unge. Således vil der være
elever, forældre og undervisere, der har interesse i kulturskolens daglige virke og fokusområder, og
dialog herom kan med fordel forankres i en brugerbestyrelse. Bestyrelsen vil også omfatte
musikskolen og kan dermed erstatte dennes bestyrelse.
I den nuværende musikskolebestyrelse har byrådet to repræsentanter. Det er ikke
et lovkrav og forvaltningen anbefaler at der ikke indgår politiske repræsentanter i en
kommende kulturskolebestyrelse på linje med andre rene kommunale institutioner. Til gengæld bør
der sikres en bred repræsentation af både elever, forældre og ansatte, som er dækkende for bredden i
den udbudte undervisning.
Den videre proces:
Forvaltningen vil indlede dialog med den nuværende bestyrelse og andre relevante om forslag til
vedtægter for en kulturskolebestyrelse, herunder sammensætningen af bestyrelsen. Udkast til til
vedtægter vil blive forelagt til politisk beslutning inden en ny bestyrelse vælges. En ny bestyrelse
bør være på plads inden udgangen af marts 2027, således at de aktivt kan spille med i den endelige
planlægning af sæson 2027/2028.

Byrådet 26-08-2026

Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Kulturskolen understøtter byrådets 2030-mål 3.1, Furesømodellen for det gode børneliv og 3.2.
Trivsel og læring.
Borgerinddragelse
En samlet kulturskolebestyrelse vil repræsentere brugere af kulturskolen, herunder forældre og
elever. Den nuværende bestyrelse i Musikskolen og andre relevante parter vil blive involveret i
udarbejdelsen af udkast til nye vedtægter.
Da kulturskolen vil være den eneste kommunale KFI-institution med en brugerbestyrelse, lægger
forvaltningen op til, at bestyrelsen årligt får foretræde for udvalget. Denne dialogform ligger i tråd
med de anbefalinger, som flere kommuner fremsætter i KL’s inspirationskatalog om dialog
mellem kommuner og kulturinstitutioner:
Lovgrundlag
Musikskoleloven
Det videre forløb
Sagen sendes til endelig beslutning i Økonomi og Erhverv og Byrådet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur, Fritid og Idræt over for Økonomi og Erhverv samt Byrådet
anbefaler, at;
1) Godkende at, der etableres en ny brugerbestyrelse for den samlede Kulturskole.
2) Godkende at, der ikke udpeges politiske repræsentanter til denne nye bestyrelse.
3) Godkende at, bestyrelsen sikres foretræde for fagudvalget én gang årligt.
4) Godkende at, vedtægter og sammensætning af ny bestyrelse forelægges politisk til
beslutning i fagudvalget, forud for valg til bestyrelse.
5) Godkende at, så snart en ny bestyrelse er valgt, nedlægges Musikskolens nuværende
bestyrelse.
Beslutning i Kultur, Fritid og Idræt den 12-08-2026
1. Anbefalet.
2. For stemte 4: Socialdemokratiet, Venstre og Radikale Venstre.
Imod stemte 1: Konservative.
Anbefalet.
Mindretalsudtalelse: Konservative mener, at der skal være politisk repræsentation i ny bestyrelse
omend muligvis en overgangsperiode.
3. Anbefalet.
4. Anbefalet.

Byrådet 26-08-2026

5. Anbefalet.
Beslutning i Økonomi og Erhverv den 19-08-2026
1. Anbefalet.
Ændringsforslag fra Radikale Venstre:
Radikale Venstre ønsker, at musikskolens bestyrelse høres om ønsker til den fremtidige bestyrelse
før vedtægter og sammensætning af ny bestyrelse forelægges byrådet til godkendelse.
Anbefalet med ændringsforslag fra Radikale Venstre
3. Anbefalet.
4. Anbefalet, idet sagen også forelægges byrådet.
5. Anbefalet.
Beslutning i Byrådet den 26-08-2026
Økonomi og Erhvervsudvalgets indstilling:
Godkendt.
Afbud:
Musa Harmanci

Bilag:

Kilde: Furesø Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.