Behandlet 26. august, Byrådet, Furesø
Medlemsforslag fra Konservative og Morten Flindt
De faste lukkeuger betyder, at mange børnefamilier hvert år er tvunget til at afholde ferie på bestemte tidspunkter eller finde alternative pasningsløsninger.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Furesø Kommune
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
De faste lukkeuger betyder, at mange børnefamilier hvert år er tvunget til at afholde ferie på
bestemte tidspunkter eller finde alternative pasningsløsninger. Det giver unødige udfordringer for
familier, hvis ferie ikke kan placeres i de fastlagte uger, eller som af arbejdsmæssige årsager har
behov for større fleksibilitet. Konkret har de tvungne lukkeuger betydet, at familierne holder kortere
og mindre sammenhængende ferie, mens der blandt de børn, der har været placeret i den
kommunale nødpasningsordning, har været for høj grad af dårlig trivsel. Det er især gået ud over de
børn, der har det sværest.
Børnenes dårligere trivsel har smittet af på medarbejderne, og samtidig binder lukkeugerne
kommunens medarbejderes ferieafholdelse således, at Furesø Kommune fremstår som en mindre
attraktiv arbejdsgiver. Lukkeugerne har været årsag til opsigelser, og til at egnede kandidater har
valgt Furesø Kommune fra.
Ved kommunalvalget i 2025 gik flere partier til valg på at afskaffe lukkeugerne. Forslagsstillerne
ønsker nu, at dette valgløfte omsættes til konkret politik.
Daginstitutionerne har brug for at vished om rammerne for planlægning af ferie, bemanding og drift
for sommeren 2027 senest i september 2026, og dermed inden det færdige budget for 2027-30
foreligger. For at give daginstitutionerne den vished, skal der træffes en bindende beslutning på
byrådsmødet i august 2026 om at indarbejde de økonomiske konsekvenser i budgettet for 2027-30.
Beslutning i Byrådet den 26-08-2026
Procedureforslag:
Borgmesteren foreslår, at Byrådet tager forslaget til efterretning og henviser til tidsfristen den 22.
september, hvorinden ændringsforslag til budgettet skal være forvaltningen i hænde.
For stemte 14: Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance,
Dansk Folkeparti, Anders Medum Groth og Niels Toft
Imod stemte 7: Konservative, Tine Hessner og Morten Flindt
Godkendt.
Byrådet 26-08-2026
Afbud:
Musa Harmanci
Bilag:
Kilde: Furesø Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 16. Læs den originale sag hos kommunen.