Behandlet 26. august, Byrådet, Furesø
Kommunegaranti 2026 til Novafos Spildevand Furesø A/S
Forvaltningen indstiller, at Økonomi og Erhverv over for byrådet anbefaler at: 1. godkende at stille garanti for lån til Novafos Spildevand Furesø A/S på op til 54,4 mio. kr., så den samlede garanti for Furesø Kommune udgør 166,6 mio. kr. 2. godkende at opkræve løbende årlig garantiprovision på 0,55 %, der kan revurderes fremadrettet.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Furesø KommuneGår videre til byrådet
- Hvornår
- Onsdag 26. august 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Novafos Spildevand Furesø A/S ønsker at optage lån for op til 55,4 mio. kr. i Kommunekredit til at
finansiere planlagte investeringer i 2026. Det forudsætter, at Furesø Kommune stiller en
kommunegaranti for lånet.
Furesø Kommune kan i henhold til Vandsektorloven yde garanti for lånet. Lånet etableres som en
midlertidig byggekredit i Kommunekredit, der omlægges til endeligt lån når udgifterne kan opgøres.
Lånet forventes optaget med en maksimal løbetid på op til 40 år.
De største udgifter som lånet skal finansiere vil blandt andet være til Renseanlæg (9,6 mio. kr. til
at reducere klimaaftrykket, fosforudledning og bæredygtigt håndtering), planlægning (8,85 mio. kr.
til at sikre spildevandsforsyning sker på en bæredygtig måde i takt med samfundets
udvikling), pumpestationer (12,45 mio. kr. til at etablere nye og opgradere pumpestationer for at
reducere driftstop og nedbrud og sikre arbejdsmiljøforhold og forsyningssikkerhed), ledninger
(10,75 mio. kr. til fornyelse og strømpeforing af ledninger for at minimere uvedkommende vand og
eliminere fejltilkoblinger). Ansøgningen er i øvrigt i overensstemmelse med spildevandsplanen og
investeringsaftalen for 2026.
Furesø Kommune hæfter allerede for selskabets nuværende gæld på 112,2 mio. kr. i
Kommunekredit.
Økonomiske konsekvenser
Kommunen opkræver i forbindelse med garantistillelsen en løbende garantiprovision på 0,55 % p.a.
af lånets størrelse. Indtægten tilgår kassen. Garantiprovisionen er fastsat ud fra kommunens
kreditvurdering af selskabet og kan justeres efterfølgende, jf. kommunens retningslinjer for
opkrævning af garantiprovision.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Ved at understøtte forsyningsselskaberne mulighed for at foretage investeringer i infrastrukturen til
at rense spildevand, kan det bidrage det til et renere miljø og muligheden for højere biodiversitet.
Borgerinddragelse
Der forventes ingen borgerinddragelse.
Lovgrundlag
Vandsektorlovens § 16, Kommunalfuldmagten, EU’s statsstøtteregler.
Det videre forløb
Efter indstilling fra Økonomiudvalget sendes sagen videre til beslutning i byrådet.
Byrådet 26-08-2026
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Økonomi og Erhverv over for byrådet anbefaler at:
1. godkende at stille garanti for lån til Novafos Spildevand Furesø A/S på op til 54,4 mio. kr.,
så den samlede garanti for Furesø Kommune udgør 166,6 mio. kr.
2. godkende at opkræve løbende årlig garantiprovision på 0,55 %, der kan revurderes
fremadrettet.
Beslutning i Økonomi og Erhverv den 19-08-2026
Anbefalet
Beslutning i Byrådet den 26-08-2026
Godkendt.
Afbud:
Musa Harmanci
Bilag:
Åben Bilag 1. Kommunal lånegaranti for Novafos' optagelse af
lån i Kommunekredit
Åben Bilag 2. Novafos Spildevand Furesø - Årsrapport 2025
Åben Bilag 3. Novafos Spildevand Furesø afrapportering af
Investeringsaftale 1. kvartal 2026
Kilde: Furesø Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.