Behandlet 7. oktober, Byrådet, Furesø
Greater Copenhagen - opbakning og kommunal medfinansiering
Forvaltningen indstiller, at Økonomi og Erhverv overfor byrådet anbefaler, at Byrådet 07-10-2026 1. godkende, at Furesø Kommune fortsat indgår i og bakker op om Greater Copenhagensamarbejdet 2. godkende, at Furesø Kommune fra og med 2027 medfinansierer Greater Copenhagen med 0,59 kr./indbygger (2026-pl) svarende til ca. 25.000 kr., der medtages som teknisk opjustering af budget 2028.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Furesø Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Sagen behandles parallelt i de 45 kommuner i KKR Hovedstaden og KKR Sjælland.
KKR Hovedstaden og KKR Sjælland har på møder i juni 2026 godkendt indstillinger om fortsat
opbakning til Greater Copenhagen samarbejdet (GC), herunder at kommunerne fra 2027
medfinansierer GC-samarbejdet med 0,59 kr./indbygger (2026-pl).
Greater Copenhagen er en politisk samarbejdsorganisation for vækst og udvikling i Nordens største
metropolregion, der dækker regionerne Sjælland, Hovedstaden (Region Østdanmark), Skåne og
Halland. Greater Copenhagen har siden 2016 arbejdet for at styrke vækst, udvikling og jobskabelse
for den samlede metropolregions 85 kommuner, fire regioner og ca. 4,5 mio. indbyggere i
Sydsverige og Østdanmark.
Kommunal medfinansiering er nødvendig for Greater Copenhagens fortsatte virke, fordi
sundhedsreformen begrænser regionernes hidtidige muligheder ift. regionale udviklingsopgaver.
I vedlagte bilag ”Greater Copenhagen skaber vækst gennem målrettet interessevaretagelse” er
vigtige eksempler på Greater Copenhagens arbejde til gavn for kommuner og regioner i Sydsverige
og Østdanmark beskrevet nærmere. Resultaterne bidrager til bedre rammer og vilkår for
kommunerne under ét og beror på, at kommunerne solidarisk bidrager til Greater Copenhagen.
Fremtid og finansiering
GC har et årligt budget på 11 mio. kr. og finansieres aktuelt ligeligt af regionerne i Sydsverige og
Østdanmark med samlet 10 mio. kr. Desuden modtager GC årligt 1. mio. kr. fra Nordisk
Ministerråd.
Med sundhedsreformen følger en fokuseret opgaveportefølje for regionerne, der fremadrettet
primært har fokus på sundhedsområdet samt myndighedsopgaver i forhold kollektiv trafik,
jordforurening, råstoffer og uddannelse. Som følge af den ændrede opgaveportefølje vil regionernes
fremadrettede engagement og medfinansiering af Greater Copenhagen-samarbejdet ændre sig.
Der har løbende været politisk dialog mellem de to regioner/Region Østdanmark, Københavns
Kommune og de to KKR om, hvordan finansiering fra dansk side kan se ud fra 2027. På den
baggrund anbefaler KKR Hovedstaden og KKR Sjælland følgende model for dansk
medfinansiering af GC-samarbejdet som varig ordning fra 2027. Modellen indebærer en reduktion
på 0,4 mio. kr. med en samlet dansk medfinansiering på 4,6 mio. kr. i 2026-pl (mod 5 mio. kr. i
dag) fordelt på:
Region Østdanmark: 2,50 mio. kr.
Byrådet 07-10-2026
Københavns Kommune: 0,85 mio. kr.
45 kommuner (øvrige): 1,25 mio. kr.
For de øvrige 45 kommuner fordeles udgifterne efter befolkningstal og beløber sig i 2026-pl til ca.
0,59 kr./indbygger. Bidraget pl-reguleres årligt. Fordeling efter befolkningstal er anvendt praksis for
fælleskommunal finansiering, således fx også for Greater Copenhagen EU-Office.
Finansieringen fra 2027 vil med denne model betyde 0,4 mio. kr. færre fra dansk side. De svenske
regioners finansiering kan forventes at matche de danske bidrag, så der samlet vil være 0,8 mio. kr.
færre til Greater Copenhagen, som derfor vil skulle tilpasse aktiviteter og organisation.
Af vedlagte bilag ”Greater Copenhagen – foreløbig beregning af eventuel kommunal
medfinansiering” fremgår nuværende finansiering samt forslag til fremtidig finansiering for Region
Østdanmark, Københavns Kommune og de øvrige 45 kommuner. Endvidere kan den enkelte
kommunes andel af finansieringen ses i vedlagte bilag ”Greater Copenhagen – foreløbig
beregning af eventuel kommunal medfinansiering (kommunefordelt)”.
Kommunale forudsætninger for medfinansiering
KKR Hovedstaden og KKR Sjælland er enige om, at det er en forudsætning for kommunerne, at
Greater Copenhagen-samarbejdet kobles stærkere til de lokale udfordringer og politiske mål.
Der er derfor behov for at tydeliggøre Greater Copenhagen-samarbejdets værdiskabelse for
kommunerne på de områder, Greater Copenhagen har fokus på: Arbejdsmarked, Mobilitet og
Infrastruktur samt Femern-forbindelsen. Kommunale ønsker er udfoldet i vedlagte ”Notat om
kommunale prioriteringer i Greater Copenhagen samarbejdet” og vil ligge til grund for, at KKRformandskaberne kan bære ønskerne ind i Greater Copenhagens bestyrelse, så de fremadrettet
afspejles i prioriteringer og indsatser. Endvidere vil KKR løbende følge op på realiseringen.
Ordningen evalueres og genvurderes efter et år.
Økonomiske konsekvenser
Det i sagsfremstillingen beskrevne økonomiske konsekvens, beløber sig for Furesø Kommune til
25.000 kr. Da den eksisterende finansiering har været klaret uden kommunernes involvering er der
tale om behov for ekstra bevilling, som vil kunne medtages som teknisk opjustering i forbindelse
med budget 2028.
Sammenhæng med 2030-mål og succeskriterier
Ingen bemærkninger.
Borgerinddragelse
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Det videre forløb
Sagen godkendes af byrådet.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Økonomi og Erhverv overfor byrådet anbefaler, at
Byrådet 07-10-2026
1. godkende, at Furesø Kommune fortsat indgår i og bakker op om Greater Copenhagensamarbejdet
2. godkende, at Furesø Kommune fra og med 2027 medfinansierer Greater Copenhagen med
0,59 kr./indbygger (2026-pl) svarende til ca. 25.000 kr., der medtages som teknisk
opjustering af budget 2028.
Beslutning i Økonomi og Erhverv den 16-09-2026
For stemte 8: Socialdemokratiet, Konservative, Venstre, Radikale Venstre og Enhedslisten.
Imod stemte 1: Liberal Alliance.
Indstillingen blev godkendt.
Mindretalsudtalelse:
Når man i forvejen har en presset økonomi, så kan Liberal Alliance ikke stemme for at Furesø
kommune bruger penge på et tilfældigt Københavner-projekt uden gavn for kommunen.
Afbud:
Jan Kjældgaard
Bemærkning i Byrådet den 23-09-2026
Punktet blev ikke behandlet, idet byrådsmødet blev aflyst.
Afbud:
Nils Toft
Beslutning i Byrådet den 07-10-2026
For stemte 19: Socialdemokratiet, Konservative, Venstre, Radikale Venstre, Enhedslisten,
Socialistisk Folkeparti, Tine Hessner og Morten Flindt.
Imod stemte 2: Liberal Alliance og Dansk Folkeparti
Mindretalsudtalelse:
Når man i forvejen har en presset økonomi, så kan Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ikke
stemme for at Furesø Kommune bruger penge på et tilfældigt københavner-projekt uden gavn for
kommunen.
Bilag:
Åben Greater Copenhagen – foreløbig beregning af eventuel
kommunal medfinansiering (kommunefordelt).xlsx
Åben Greater Copenhagen skaber vækst gennem målrettet
interessevaretagelse (cases).pdf
Åben Greater Copenhagen_foreløbig beregning af eventuel
kommunal medfinansiering.pdf
Åben Notat om kommunale prioriteringer i Greater Copenhagen
samarbejdet.pdf
Kilde: Furesø Kommune, Byrådet, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.