Gentofte
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Behandlet 17. september, Erhvervs-, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Gentofte

DI's undersøgelse om lokal erhvervsvenlighed

Udvalget forelægges Dansk Industris (DI) årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs-, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Gentofte Kommune
Hvornår
Torsdag 17. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

DI gennemfører hvert år en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed i landets kommuner.
Undersøgelsen belyser kommunernes erhvervsvilkår på en række områder og bygger både på
statistiske indikatorer og virksomhedernes egne vurderinger.
I 2026 indgår 91 af landets 98 kommuner i undersøgelsen. På landsplan har 7.789
virksomheder besvaret undersøgelsen. I Gentofte Kommune har 90 virksomheder deltaget.
Besvarelserne repræsenterer mindst 3.634 arbejdspladser, svarende til 12 pct. af den private
beskæftigelse i kommunen.
Gentofte Kommune placerer sig som nr. 45 ud af 91 kommuner i 2026. Det er en fremgang på
21 pladser fra sidste måling i 2025. Kommunens placering har varieret over de seneste 10 år,
men ligger i 2026 omtrent på samme niveau som gennemsnittet af perioden.
Undersøgelsen er opdelt i fire hovedkategorier, som hver vægter 25 pct. af det samlede
resultat:

Uddannelse og arbejdskraft: nr. 11
Infrastruktur og energi: nr. 13
Overordnet erhvervsvenlighed og dialog: nr. 60
Kommunal administration: nr. 85.

Undersøgelsen indikerer, at Gentofte står stærkt inden for uddannelse og arbejdskraft samt
infrastruktur og energi. DI fremhæver blandt andet kommunens gode placering på uddannelse
og arbejdskraft samt infrastruktur og energi som stærke grundlæggende forudsætninger for
virksomhederne.
På flere områder er der samtidig sket en positiv udvikling siden 2025. Det gælder blandt andet
kommunens digitale erhvervsservice, hvor Gentofte er gået fra nr. 62 til nr. 18. Digital
erhvervsservice kan f.eks. handle om digitale selvbetjeningsløsninger, chatbots og information
på kommunens hjemmeside. Herudover er kommunens indsats for at tiltrække og sikre
kvalificeret arbejdskraft forbedret fra en placering som nr. 83 til nr. 59.
Kommunal administration er fortsat det område, hvor Gentofte har den laveste placering. DI
peger særligt på kommunens udbudsproces over for private leverandører, hvor Gentofte er
placeret som nr. 81 i 2026 mod nr. 65 i 2025. DI fremhæver samtidig, at kommunen har
iværksat positive tiltag for at styrke den kommunale sagsbehandling, og forventer, at dette kan
få en tydeligere effekt i kommende målinger.
Virksomhederne i Gentofte peger især på arbejdskraft, infrastruktur og transport samt
erhvervsarealer som de områder, kommunen bør prioritere højest, hvis virksomhedernes
vækstmuligheder skal styrkes.

Indstilling

Forvaltningen indstiller
Til Erhvervs-, Social- og Beskæftigelsesudvalget:
At DI's undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed 2026 tages til efterretning.

Tidligere beslutninger:

Bilag

  • 1. Gentofte_Kommuneark (6979311 - EMN-2026-04866)

Kilde: Gentofte Kommune, Erhvervs-, Social- og Beskæftigelsesudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 17. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.