Behandlet 28. september, Kommunalbestyrelsen, Gentofte
Nye Principper for vandfordeling i Kildeskovshallen 2028
Forvaltningen fremlægger forslag til reviderede principper for fordeling af vandtid mellem brugergrupperne i Kildeskovhallens svømmehal fra 2028 og frem til 2030, hvor den nye svømmehal står klar, og der vil være masser af vandkapacitet til alle brugergrupper.
Kort fortalt
- Forslaget
- De reviderede principper for vandfordeling i Kildeskovhallens svømmehal godkendes.
- Der tages en beslutning om praksissen med 2-3 baner i 25- og 50 meter bassinerne til betalende gæster i den offentlige åbningstid skal videreføres
- Der vælges en model for den fremtidige vandfordeling i Kildeskovshallens svømmehal
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Gentofte Kommune
- Hvornår
- Mandag 28. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller
Til Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget samt Kommunalbestyrelsen:
1. At de reviderede principper for vandfordeling i Kildeskovhallens svømmehal godkendes.
2. At der tages en beslutning om praksissen med 2-3 baner i 25- og 50 meter bassinerne til betalende gæster i den offentlige åbningstid skal videreføres
3. At der vælges en model for den fremtidige vandfordeling i Kildeskovshallens svømmehal
Behandling i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget 2. september 2026
Pkt. 1, Anbefales til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Pkt. 2, Videreførelse af praksis anbefales til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med 5 stemmer for (Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre) og 2 stemmer imod (Venstre og Socialistisk Folkeparti).
Pkt. 3, Model 1 anbefales til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen med 5 stemmer for (Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre) for, mens model 2 fik 1 stemme (Venstre) og model 4 fik 1 stemme (Socialistisk Folkeparti).
Behandling i Økonomiudvalget 21. september 2026
Økonomiudvalget den 21. september 2026
Pkt. 1: Anbefales til Kommunalbestyrelsen.
Pkt. 2: Videreførelse af praksis anbefales til Kommunalbestyrelsen. Marie Brixtofte (V) og Helene Brochmann (F) stemte imod.
Pkt. 3: Model 1 anbefales til Kommunalbestyrelsen. Marie Brixtofte (V) og Helene Brochmann (F) stemte imod. Marie Brixtofte (V) stemte imod, idet ”Venstre stemmer ikke for model 1, som er status quo modellen, når model 2 kan gennemføres inden for de vedtagne principper og samtidig giver bedre rammer for børn, unge og foreningslivet. Gentofte Svømmeklub har pt. 280 børn på venteliste og vurderer selv, at model 2 kan skabe plads til ca. 160-230 af dem – det mener Venstre, at vi klart skal prioritere.” Helene Brochmann (F) stemte imod, idet ”model 4 burde have været valgt, da det er fornuftigt at komme svømmeklubben lidt i møde.”
Behandling i Kommunalbestyrelsen 29. september 2026
Forelæggelse af: Borgmesteren
Indlæg af: Frederik Dehlholm, Marie Brixtofte, Helene Brochmann, Sune Thomsen, Ulrik Cordes, Jesper Marcus, Trine Dybkjær og Anton Brüniche-Olsen
Vedtagelse: Pkt. 1: Vedtaget med 18 stemmer (C, V, B, F, A og I) for og 1 stemme (Ø) imod.
Pkt. 2: Vedtaget med 15 stemmer (C, B, A, Ø og I) for og 2 stemmer (V og F) imod, at videreføre praksis med 2-3 baner i 25-50 meter bassinerne til betalende gæster i den offentlige åbningstid.
Pkt. 3: Vedtaget med 15 stemmer (C, B, A, Ø og I) for model 1 og 2 stemmer (V og F) imod. Marie Brixtofte (V) stemte imod, idet ”Venstre stemmer ikke for model 1, som er status quo modellen, når model 2 kan gennemføres inden for de vedtagne principper og samtidig giver bedre rammer for børn, unge og foreningslivet. Gentofte Svømmeklub har pt. 280 børn på venteliste og vurderer selv, at model 2 kan skabe plads til ca. 160-230 af dem – det mener Venstre, at vi klart skal prioritere.” Helene Brochmann (F) stemte imod, idet ”model 4 burde have været valgt, da det er fornuftigt at komme svømmeklubben lidt i møde.”
Bilag
- 1. Bilag 1 - Principper fra 2002 (6899969 - EMN-2026-04437) 2. Bilag 2 - principper gældende fra 2028 (6923998 - EMN-2026-04437) 3. Bilag 3 - Skema og kommentarer til høringssvar (6925111 - EMN-2026-04437) 4. Bilag 4 - høringsvar nr. 1 - Morgensvømmerne (6925005 - EMN-2026-04437) 5. Bilag 5 - Hørringssvar nr. 2 Morgensvømmere (6899979 - EMN-2026-04437) 6. Bilag 6 - Høringssvar Gentofte Svømmeklub (6899966 - EMN-2026-04437) 7. Bilag 7 - Tre modeller for fremtidig vandfordeling i Kildeskovshallens svømmeafdeling (6925112 - EMN-2026-04437) 8. Bilag 8 - Model 1 Nuværende forhold (6972823 - EMN-2026-04437) 9. Bilag 9 - Model 2 Gentofte Svømmeklubs forslag efter borgerdialog (2) (6974581 - EMN2026-04437) 10. Blag 10 - Model 3 Bedre forhold for offentlige gæster (6972822 - EMN-2026-04437) 11. Bilag 11 - Model 4 - Mere foreningstid i 50 m bassinet torsdag (6972820 - EMN-202604437) 12. Bilag 12 - Model 5 - Mere foreningstid i 50 m bassin mandag til fredag (6972821 - EMN2026-04437)
Kilde: Gentofte Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.