På dagsordenen 28. oktober, Folkeoplysningsudvalget, Gentofte
Regnskabsgodkendelse og tilskudsmodeller
Folkeoplysningsudvalget orienteres om, hvordan Gentofte Kommune efter de gældende retningslinjer yder tilskud til folkeoplysende voksenundervisning, og hvordan oplysningsforbundenes regnskaber kontrolleres og godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Folkeoplysningsudvalget, Gentofte Kommune
- Hvornår
- Onsdag 28. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 28. oktober 2026. Du finder dem på gentofte.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Gentofte Kommunes tilskud til folkeoplysende voksenundervisning administreres efter
kommunens retningslinjer samt folkeoplysningsloven og folkeoplysningsbekendtgørelsen.
Kommunalbestyrelsen fastsætter den årlige økonomiske ramme, mens
Folkeoplysningsudvalget godkender fordelingen af tilskud og de efterfølgende
tilskudsregnskaber. Orienteringen giver et overblik over tilskudsmodellerne og den
administrative proces for regnskabsaflæggelse og kontrol.
Tilskudsmodeller
Fordelingen af undervisningstilskud for det kommende år sker som hovedregel med
udgangspunkt i oplysningsforbundenes reviderede tilskudsregnskaber for det foregående år. En
forening kan senest den 1. september indsende konkrete og præcise oplysninger, hvis
tilskuddet ønskes beregnet på et andet grundlag. Nye foreninger indgår på baggrund af et skøn
over det forventede aktivitetsniveau.
Undervisning, debat og fleksible tilrettelæggelsesformer
Kommunen yder tilskud på op til 1/3 af lønudgifterne til almindelig undervisning, 7/9 til
handicapundervisning og 5/7 til instrumentalundervisning og små hold. Oplysningsforbundene
skal bruge 10 procent af undervisningstilskuddet på offentligt annoncerede debataktiviteter, der
er åbne for alle. Af det resterende tilskud kan op til 40 procent anvendes til fleksible
tilrettelæggelsesformer inden for de fastsatte regler og satser.
Tilskud til Pensionister, Efterlønnere, Arbejdsløse og Studerende (PEAS)
Gentofteborgere, der er folkepensionister, førtidspensionister, efterlønsmodtagere, registrerede
arbejdsledige eller SU-berettigede studerende, kan få nedsat deltagerbetalingen med op til 25
procent af kursusprisen eksklusive ekstragebyrer og lokaleleje.
Ydelsesdækning
Kommunen kan efter retningslinjerne dække nærmere bestemte udgifter, herunder el, varme,
rengøring, bassinleje og motionslokaler.
Lokaletilskud
Der kan ydes tilskud til drift af egne eller lejede lokaler, når kommunen ikke kan anvise et egnet
offentligt lokale. Fordelingen tager udgangspunkt i de senest dokumenterede lokaleudgifter.
Mellemkommunal refusion
Kommunen foretager afregning for deltagere fra andre kommuner efter de gældende regler og
aftaler.
Regnskabsaflæggelse og kontrol
Oplysningsforbundene skal senest den 25. april indsende et revisionspåtegnet
tilskudsregnskab, der dokumenterer, at tilskuddene er anvendt i overensstemmelse med
lovgivningen og Gentofte Kommunes retningslinjer.
Forvaltningens gennemgang
Forvaltningen gennemgår regnskaberne og vurderer, om tilskuddene er anvendt og
dokumenteret i overensstemmelse med lovgivningen og Gentofte Kommunes retningslinjer.
Gennemgangen kan suppleres med stikprøvekontrol.
Folkeoplysningsudvalgets rolle
Folkeoplysningsudvalget godkender tilskudsregnskaberne og den økonomiske efterregulering.
Uforbrugte midler tilbagebetales og kan efter retningslinjerne anvendes til dokumenterede
merudgifter hos andre oplysningsforbund. De godkendte regnskaber danner som hovedregel
grundlag for beregningen af kommende tilskud.
Den årlige proces
2. januar: Udbetaling af lokaletilskud og første rate af undervisningstilskud.
10. januar: Frist for opgørelser vedrørende PEAS, ydelsesdækning og mellemkommunal
refusion.
April: Udbetaling af anden rate af undervisningstilskud.
25. april: Frist for indsendelse af reviderede tilskudsregnskaber.
September: Udbetaling af tredje rate samt frist for nye foreningers ansøgning og for
anmodning om et andet beregningsgrundlag.
November/december: Meddelelse om tilskud for det kommende år efter
budgetvedtagelsen og Folkeoplysningsudvalgets godkendelse af fordelingen.
Indstilling
Forvaltningen indstiller
Til Folkeoplysningsudvalget:
At orienteringen tages til efterretning.
Tidligere beslutninger:
Bilag
- 1. Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning20181 (7017995 - EMN2026-05636)
Kilde: Gentofte Kommune, Folkeoplysningsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 28. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.