Spring til indholdet
Gentofte
Skift kommune
KøbenhavnGentofteAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, § 17, stk. 4 udvalg om mulighederne for at reducere børnefattigdom, Gentofte

5. møde i § 17, stk. 4 udvalg om mulighederne for at reducere børnefattigdom

Forvaltningen indstiller Til § 17, stk. 4 udvalget om mulighederne for at reducere børnefattigdom: At dagsordenen for femte møde tages til efterretning. At udvalget godkender det endelige udkast til anbefalinger til at reducere og afbøde konsekvenserne af at vokse op i fattigdom i Gentofte Kommune.

Kort fortalt

Hvem
§ 17, stk. 4 udvalg om mulighederne for at reducere børnefattigdom, Gentofte Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på gentofte.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Kommunalbestyrelsen nedsatte den 27. oktober 2025 §17, stk. 4 udvalg om mulighederne for at
reducere børnefattigdom. Udvalget skal arbejde for at identificere konkrete muligheder for at
reducere antallet af børn, der vokser op i fattigdom, og samtidig formulere forslag til, hvad
kommunen kan gøre yderligere for at afbøde de negative konsekvenser, som fattigdom har for
børns liv og udvikling.
På udvalgets første møde d. 4. marts 2026 drøftede udvalget på baggrund af indsigter fra
Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse ideer til at reducere børnefattigdom og
kompensere for konsekvenserne af at vokse op i fattigdom. På udvalgets andet møde d. 22.
april 2026 havde drøftelserne et særligt fokus på forældrenes adgang til ydelser samt
muligheder for beskæftigelse og integration, mens udvalgets tredje møde d. 17. juni 2026 havde
særligt fokus på, hvordan kommunen kan arbejde med børnenes trivsel, livschancer og
deltagelsesmuligheder i et dagtilbuds- og skoleperspektiv. På udvalgets fjerde møde den 23.
september 2026 arbejdede udvalget med formulering af konkrete anbefalinger på baggrund af
forvaltningens bearbejdning af udvalgets input fra tidligere møder.
På baggrund af udvalgets bemærkninger til udkastet til anbefalinger på fjerde møde, har
formandskabet i samarbejde med forvaltningen indarbejdet de foreslåede justeringer i et
endeligt udkast. Temaet for femte møde i §17, stk. 4 udvalget er således endelig godkendelse
af anbefalingerne.
I anbefalingerne indgår de formulerede anbefalinger, som udvalget beslutter. Derudover
indeholder produktet til hver anbefaling inspiration til mulige handlinger i det videre arbejde.
Udvalget godkender selve anbefalingerne, mens de beskrevne handlinger alene er til inspiration
og ikke indgår i udvalgets beslutning.
Udkastet til anbefalinger har været i høring hos Handicaprådet, som fremhævede behovet for
opmærksomhed på det krydspres børn i relativ fattigdom kan opleve, når de samtidig har
særlige behov. Udkastet er ligeledes fremsendt til Socialpolitisk Forum Gentofte med mulighed
for at komme med bemærkninger. Eventuelle indkomne bemærkninger vil blive fremlagt på
mødet.
Dagsorden for mødet
1. Velkommen, dagens formål og program v. formand Christina Wex
2. Præsentation af opdateret udkast til anbefalinger v. hele udvalget
3. Endelig godkendelse af anbefalingerne v. hele udvalget
4. Evaluering af udvalgsarbejdet v. hele udvalget
5. Afrunding og tak for denne gang v. næstformand Frederik Dehlholm.

Indstilling

Forvaltningen indstiller
Til § 17, stk. 4 udvalget om mulighederne for at reducere børnefattigdom:
At dagsordenen for femte møde tages til efterretning.
At udvalget godkender det endelige udkast til anbefalinger til at reducere og afbøde
konsekvenserne af at vokse op i fattigdom i Gentofte Kommune.
At udvalget evaluerer udvalgsarbejdet.

Tidligere beslutninger:

Kilde: Gentofte Kommune, § 17, stk. 4 udvalg om mulighederne for at reducere børnefattigdom, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.