På dagsordenen 5. november, Opgaveudvalget Udvikling af Jægersborg Alle ved Charlottenlund bydelscenter, Gentofte
Dagsorden for 2. møde i opgaveudvalget Udvikling af Jægersborg Alle ved Charlottenlund bydelscenter
Opgaveudvalget Udvikling af Jægersborg Allé ved Charlottenlund Bydelscenter afholder sit andet møde den 5. november 2026, kl. 17.00-20.00. Formålet med mødet er at give medlemmerne viden om byrum og udviklingen af levende handelsgader.
Kort fortalt
- Forslaget
- Mødeplan for udvalgets møder i 2027 godkendes.
- Opgaveudvalget påbegynder arbejdet med den fælles vision og idekataloget ved at
- Hvem
- Opgaveudvalget Udvikling af Jægersborg Alle ved Charlottenlund bydelscenter, Gentofte Kommune
- Hvornår
- Torsdag 5. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på gentofte.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Kommunalbestyrelsen vedtog den 22. juni 2026 et kommissorium for opgaveudvalget Udvikling
af Jægersborg Alle ved Charlottenlund bydelscenter og udpegede den 31. august 2026
medlemmer til udvalget.
Opgaveudvalgets formål er at udarbejde sammenhængende anbefalinger, som kan danne
beslutningsgrundlag for Kommunalbestyrelsen og sætte retning for den fremtidige udvikling af
Jægersborg Alle ved Charlottenlund bydelscenter.
Opgaveudvalget skal udarbejde en vision for den fremtidige udvikling af Jægersborg Alle ved
Charlottenlund bydelscenter. Derudover skal opgaveudvalget udarbejde et idékatalog med
pejlemærker og anbefalinger til prioriterede forslag til konkrete ideer, der kan inspirere til at
omsætte visionen i praksis både på kort og lang sigt.
Opgaveudvalget skal særligt bidrage til at belyse, hvordan byliv, handel, ophold samt parkering
og trafikale forhold kan indrettes og afbalanceres, så området Jægersborg Alle ved
Charlottenlund bydelscenter i fremtiden fortsat fremstår som et attraktivt, levende og
velfungerende område for beboere, besøgende samt handels- og erhvervslivet.
Som led i arbejdet skal opgaveudvalget sætte sig ind i de eksisterende forhold og opbygge en
fælles forståelse for Jægersborg Alles lokale identitet herunder bl.a. byrum, trafik- og
parkeringsforhold, handelsliv, arkitektonisk kvalitet, grønne kvaliteter og kulturmiljø. Samtidig
skal udvalget identificere de mange forskellige interesser og aktører, der er involveret i området.
Dagsorden for mødet den 5. november 2026:
1. Velkommen v. formand Ulrik Cordes
2. Oplæg om byrum og levende handelsgader v. Maria Wass-Danielsen, Urban Creators
3. Workshop og ideudvikling
4. Godkendelse af mødeplan for opgaveudvalgets møder i 2027
5. Tak for i dag v. næstformand Kasper Brejnholt Bak
Indstilling
Forvaltningen indstiller
Til opgaveudvalget Udvikling af Jægersborg Alle ved Charlottenlund bydelscenter:
1. At mødeplan for udvalgets møder i 2027 godkendes.
2. At opgaveudvalget påbegynder arbejdet med den fælles vision og idekataloget ved at
formulere ideer og forslag til, hvordan byrummet kan forbedres.
Tidligere beslutninger:
Kilde: Gentofte Kommune, Opgaveudvalget Udvikling af Jægersborg Alle ved Charlottenlund bydelscenter, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.