Spring til indholdet
Gentofte
Skift kommune
KøbenhavnGentofteAlle kommuner

På dagsordenen 26. november, Erhvervs-, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Gentofte

Gentoftes erhvervsindsats

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs-, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Gentofte Kommune
Hvornår
Torsdag 26. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Er noget forkert her? Skriv til os

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 26. november 2026. Du finder dem på gentofte.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Gentofte er en betydelig erhvervskommune med mange virksomheder og arbejdspladser, men
også med en erhvervsstruktur præget af meget små virksomheder og en stor koncentration
inden for serviceerhverv. Kommunens erhvervsindsats skal derfor både understøtte gode lokale
rammevilkår, levende bydelscentre og en enkel indgang til kommunen samt bygge bro til den
specialiserede virksomhedsservice i Erhvervshus Hovedstaden.
Gentofte som erhvervskommune
Gentofte har et omfattende og varieret erhvervsliv. De seneste tilgængelige erhvervsdata viser
5.241 arbejdssteder og 49.270 job i kommunen. Kun København og Frederiksberg har flere
arbejdssteder blandt kommunerne i hovedstadsregionen. Samtidig havde 9.473 virksomheder
hovedsæde i Gentofte.
Erhvervsstrukturen adskiller sig ved at være præget af mange små virksomheder. 55 pct. af
arbejdsstederne har kun ét job, mens kun 1,3 pct. har 100 eller flere job. Det er en større andel
helt små arbejdssteder end i Region Hovedstaden generelt. Samtidig fylder erhvervsservice
meget: 2.247 af de 5.241 arbejdssteder og 15.326 af kommunens knap 50.000 job er inden for
erhvervsservice, finansiering, forsikring og ejendom.
Gentofte er desuden en væsentlig arbejdspladskommune. 33.839 personer pendler ind i
Gentofte for at arbejde, mens 27.829 pendler ud. Erhvervspolitikken handler dermed ikke alene
om virksomheder, men også om arbejdspladser, rekruttering, trafik, byliv og sammenhængen
med beskæftigelsesindsatsen.
Der er samtidig en betydelig dynamik i bestanden af virksomheder. Alene i første halvår 2025
blev der registreret 610 nystartede og 412 tilflyttede virksomheder, mens 458 ophørte og 479
flyttede fra kommunen.
Et særligt lokalt kendetegn er de seks bydelscentre i Hellerup, Ordrup, Charlottenlund, Gentofte,
Vangede og Dyssegård, hvor detailhandel, liberale erhverv, restaurationer og kultur er en vigtig
del af det lokale byliv. Det er baggrunden for, at levende bydelscentre er gjort til en selvstændig
prioritet i erhvervsindsatsen.
Regler og rammer for den kommunale erhvervsindsats
Den kommunale erhvervsindsats reguleres først og fremmest af erhvervsfremmeloven. Loven
fastlægger en arbejdsdeling mellem staten, kommunerne og erhvervshusene. Staten fastlægger
den overordnede struktur og erhvervspolitik, mens kommunerne har ansvaret for den lokale
erhvervsfremme tæt på virksomhederne.

Kommunens opgaver kan blandt andet bestå i lokal erhvervsservice om etablering, drift og
udvikling, iværksætterindsatser på basisniveau, lokale netværk og partnerskaber samt arbejdet
med virksomhedernes lokale rammevilkår. Hertil kommer kommunens øvrige opgaver, som har
stor betydning for virksomhederne, f.eks. fysisk planlægning, myndighedsbehandling,
beskæftigelse og rekruttering.
Der er samtidig klare grænser for den kommunale rolle. Tilbud skal være bredt tilgængelige, må
ikke være konkurrenceforvridende i forhold til private aktører og må ikke overlappe den
specialiserede rådgivning, som varetages af erhvervshusene. Kommunens rolle er derfor især
at være den lokale indgang, skabe gode rammer og relationer og hjælpe virksomhederne videre
til rette tilbud.
Den specialiserede erhvervsservice leveres blandt andet af Erhvervshus Hovedstaden, som
Gentofte Kommune er medejer af og medfinansierer sammen med de øvrige kommuner i
Hovedstaden. Her kan virksomheder gratis få uvildig specialiseret sparring om f.eks.
digitalisering og AI, grøn omstilling, salg og markedsføring, eksport og finansieringsmuligheder.
Kommunen medfinansierer desuden Greater Copenhagen EU Office, som blandt andet hjælper
virksomheder med EU-programmer og finansieringsmuligheder.
Gentoftes erhvervspolitik og de politiske prioriteringer
Den erhvervsindsats Gentofte Kommune har i dag, er i væsentlig grad formet gennem en række
politiske beslutninger fra det første opgaveudvalg om Gentofte Erhvervspolitik (2015-2017). Det
efterfølgende opgaveudvalg Erhvervspolitisk strategi (2022-2023) fik til opgave at komme med
forslag til strategiske spor og erhvervspolitiske målsætninger, der skulle sætte retningen for at
gøre Gentofte til en endnu bedre kommune at drive virksomhed i. Resultatet var en opdateret
erhvervspolitik og omfatter seks strategiske perspektiver: byliv og erhvervsliv i balance,
erhvervsklima, beskæftigelse, uddannelse, virksomheder i udvikling og grøn erhvervsudvikling.
Kommunalbestyrelsen vedtog i 2023 erhvervspolitikken
På den baggrund prioriterede det daværende Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalg
den 29. august 2023 tre konkrete indsatser:
 Et levende handelsliv i bydelscentrene
 Etablering af Gentofte Erhvervsforening
 Én synlig indgang til kommunen og en sammenhængende erhvervsservice.
Prioriteringen dannede afsæt for udviklingen af den lokale erhvervsindsats, herunder
ansættelsen af en erhvervskonsulent fra januar 2024 og arbejdet med konkrete aktiviteter inden
for de tre fokusområder.

Indstilling

Forvaltningen indstiller
Til Erhvervs-, Social og Beskæftigelsesudvalget:
At orienteringen om Gentofte Kommune erhvervsindsats tages til efterretning.

Tidligere beslutninger:

Bilag

  • 1. Gentoftes erhvervsliv i tal (7039061 - EMN-2026-05859)

Kilde: Gentofte Kommune, Erhvervs-, Social- og Beskæftigelsesudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 26. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.