Besluttet 31. august, Trafik- og Teknikudvalget, Gladsaxe
Opfølgning på drøftelse af byggesagsbehandlingstid
By- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at forslag om afprøvning af hurtigere byggesagssagsbehandling af udvalgte sager godkendes.
Kort fortalt
- Forslaget
- Forslag om afprøvning af hurtigere byggesagssagsbehandling af udvalgte sager godkendes.
- Hvem
- Trafik- og Teknikudvalget, Gladsaxe Kommune
- Hvornår
- Mandag 31. august 2026
- Status
- Besluttet. På udvalgets drøftelse blev der blandt andet drøftet muligheden for at prioritere såkaldte ”lette sager”.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
By- og Miljøforvaltningen indstiller,
1. at forslag om afprøvning af hurtigere byggesagssagsbehandling af udvalgte sager godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Gennemgang af sagen Resumé Udvalget skal tage stilling til, om Byggesagsteamet forsøgsvis skal prioritere sagsbehandling af de sager, hvor der umiddelbart kan gives en byggetilladelse samt ansøgninger fra handelsdrivende i bymidterne.
Forslag til afprøvning af prioritering af særlige sagstyper Trafik- og Teknikudvalget drøftede 13.04.2026, punkt 4, sagsbehandlingstid på byggesagsområdet.
På udvalgets drøftelse blev der blandt andet drøftet muligheden for at prioritere såkaldte ”lette sager”. Det er sager, der er fuldt oplyst fra ansøgers side, og hvor kommunen ikke har andre forhold, der skal belyses eller håndteres såsom arkitektoniske forhold, miljøforhold, trafikale forhold eller andet. På dette møde giver By- og Miljøforvaltningen en kort status på byggesagsbehandlingsområdet og lægger op til muligheden for at afprøve en ny praksis for prioritering i sagsbehandlingen.
Formålet med prioriteringen er at forkorte sagsbehandlingstiden i de sager, hvor det umiddelbart er nemt at gøre det. Herudover kan det give de ansøgere, som er opsat på en hurtigere sagsbehandling mulighed for dette, hvis de sikrer, at deres sag er fuldt oplyst. Det er dog ikke muligt at love alle ansøgere en hurtigere sagsbehandling, blot fordi en sag er fuldt oplyst. Der vil ofte være andre forhold vedrørende f.eks. flagermus, arkitektoniske forhold og bevaringsværdi, trafikale forhold mm., som skal afklares, selvom ansøgeren har oplyst sin sag fuldt ud.
Det er også en mulighed, at Byggesag afprøver en prioritering af ansøgninger fra handelsdrivende i bymidterne. Det kan understøtte indsatsen for en levende bymidte at give disse ansøgere en kortere sagsbehandlingstid.
Ved at prioritere udvalgte sager, vil man i andre sager opleve en længere sagsbehandlingstid.
Forvaltningen foreslår, at man afprøver den nye praksis for at få erfaringer med, hvilke fordele og ulemper det giver ift. ansøgernes serviceoplevelse, effektivitet i sagsbehandlingen samt rimelighed ift. sagsbehandling af den samlede sagsportefølje. En afprøvning vil også give Byggesagsteamet en bedre forståelse af, hvordan man bedst afgrænser, hvilke sagstyper det giver mening at prioritere. Erfaringerne med den nye praksis vil i givet fald blive forelagt udvalget med henblik på en evaluering primo 2027.
Byggesag arbejder i øvrigt med optimering og effektivisering af processer og rammer for byggesagsbehandlingen. Det handler bl.a. om at undersøge, hvilke muligheder AI kan give,
hvor Byggesag følger forskellige forsøg, søger viden og har sat emnet på dagsordenen i 4Kregi, som er et netværkssamarbejde mellem Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner.
Herudover afprøver Byggesagsteamet fra september en ny model for screeninger af indkomne byggesager, som er afprøvet i andre kommuner, for at se om det vil give en effekt på sagsbehandlingstiden.
Deltager i sagens behandling Teamleder af Byggesag, Ditte Aasborg
Relateret behandling
Trafik- og Teknikudvalget 13.04.2026, punkt 4
Kilde: Gladsaxe Kommune, Trafik- og Teknikudvalget, referat fra mødet mandag 31. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.