Besluttet 1. september, Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Gladsaxe
Foreningsaftaler for brug af det nye foreningshus i Værebro og præsentation af udeareal
Børne- og Kulturforvaltningen forelægger sagen til orientering.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Gladsaxe Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Besluttet. Til efterretning. Der var afbud fra Tom Vang Knudsen. Gennemgang af sagen Resume Med denne sag orienteres om status på foreningsaftaler for brug af det nye foreningshus i Værebro og forventet ibrugtagning heraf. Derudover orienteres også om projektet for etableringen af det nye udeareal mellem og omkring bygningerne, der skal være attraktivt for såvel brugerne af foreningshuset som borgere i lokalområdet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen forelægger sagen til orientering.
Beslutning
Til efterretning. Der var afbud fra Tom Vang Knudsen.
Gennemgang af sagen Resume Med denne sag orienteres om status på foreningsaftaler for brug af det nye foreningshus i Værebro og forventet ibrugtagning heraf. Derudover orienteres også om projektet for etableringen af det nye udeareal mellem og omkring bygningerne, der skal være attraktivt for såvel brugerne af foreningshuset som borgere i lokalområdet. Baggrund Der er i budgettet for 2023-2026 truffet beslutning om at etablere et nyt foreningshus i Værebro til brug for folkeoplysende foreninger, herunder fodboldklubben FC Gladsaxe. Mellem og rundt om bygningerne skal der jf. Byrådet 25.02.2026, punkt 6, desuden udvikles et udeareal til rekreativt brug for brugerne af bygningerne samt borgere i lokalområdet. Den samlede anlægsbevilling til det nye foreningshus og renovering af hus til ”Byggeren” og rytterstue udgør i alt 18,74 mio. kr., hvoraf 3,25 mio. kr. er afsat til udearealerne. Foreningsaftaler Anvendelse Der er på nuværende tidspunkt indgået aftale om anvendelse af huset med fire aktører:
FC Gladsaxe, fodbold. Værebro Basketball Klub, basket. OK73, orienteringsløb. Yogafælleskab i Værebro. Sidstnævnte er et eksisterende fællesskab, der organiseres under ny forening fra november. Der kan løbende indgås aftale med nye foreninger om anvendelse af huset.
Foreningshuset vil i lighed med andre kommunale foreningshuse indgå i kommunens lokalebooking, og der vil være Saltolåse på husets yderdøre samt kameraer ved indgangsdøre og langs facaderne for at sikre brugen af huset.
Der er aftalt en fast sæsonfordeling, der ses uddybet i vedhæftede referat, bilag 1, fra møde med foreningerne, og der kan efter behov laves enkeltbookinger, der fraviger det normale.
Indretning
Ved samme møde er det aftalt, at fast inventar i huset til fælles anvendelse finansieres af Gladsaxe Kommune, herunder møbler, storskærm og depotskabe.
I første omgang indrettes opholdslokalet og kontoret med møbler fra kommunens genbrugsbørs, og møblerne i opholdsrummet skal være mobile, så rummet kan indrettes til forskellige behov, fx at der kan skabes et større gulvareal til aktiviteter såsom yoga.
Rengøring
Foreningerne er orienteret om, at de i lighed med andre foreningshuse i kommunen selv skal stå for rengøring af huset efter brug.
Forventet ibrugtagning midt september
Huset skulle have stået klar i juni, men er grundet vejrlig i den forgangne vinter og senest udfordringer med fremskaffelse af den nødvendige dokumentation vedr. statik i huset blevet forsinket. Huset forventes færdigt og klar til brug midt september.
Udeareal
Projektet
Der er udarbejdet et dispositionsforslag for udearealet ved foreningshuset, se bilag 2. Formålet med projektet er at gøre udearealet attraktivt for brugerne af bygningerne og lokale borgere.
Arealet er tænkt som et samlende mødested, hvor forskellige brugergrupper kan opholde sig både før og efter aktivitet. Stedet rummer et fleksibelt mødested, en træningszone og et udendørs basketballareal, der tilsammen skaber rammer for både bevægelse og socialt samvær.
Bygningerne og udearealets funktioner bindes sammen af et stisystem og de eksisterende grønne omgivelser.
Inddragelse
Repræsentanter fra de fire foreninger - som der er lavet aftale med om at bruge huset - samt brugere og personale fra Ryttestuen og ”Byggeren”, har været involveret i udviklingen af udearealet.
Tidsplan for udearealet
Tilbudsfrist 07.09.2026. Startdato 28.09.2026. Ibrugtagning 18.12.2026. Relateret behandling Byrådet 21.06.2023, punkt 11 Byrådet 26.02.2025, punkt 20 Byrådet 18.06.2025, punkt 3 Byrådet 25.02.2026, punkt 6
Kilde: Gladsaxe Kommune, Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.