Temadrøftelse om sagsbehandling og retssikkerhed

Beslutning

Handicaprådet drøftede på mødet sagsforløb med udgangspunkt i borgeres erfaringer og perspektiver. Drøftelsen havde fokus på de forhold, der kan være vanskelige, og hvad der typisk kan gå galt i forløbene. Formålet var at skabe en fælles forståelse af tværgående mønstre og udfordringer med henblik på læring og refleksion.
Drøftelsen blev indledt med et oplæg fra Lena Larsen og Inger Duekilde Stounberg, der er vedlagt som bilag 1. De fortalte om deres erfaringer som forældre til børn og unge, eller pårørende til voksne med handicap eller psykisk sårbarhed. Oplægget havde fokus på det betydelige mental load og de krav, der stilles til forældre og pårørende, som må fungere som projektledere i forhold til koordinering af hjælp, ansøgninger, opfølgning mv. på tværs af afdelinger i kommunen, hospital og psykiatri. Hertil kommer ofte omfattende omsorgs- og støtteopgaver i hverdagen ud over familie- og arbejdslivet. Det blev fremhævet, at der er en forventning om, at de pårørende løfter mange af disse opgaver, samtidig med, at der ikke er tilstrækkeligt fokus på den mentale belastning og alarmberedskab, der kan være forbundet med at være pårørende til et menneske med handicap eller psykisk sårbarhed. Det er en ekstra belastning, når de pårørende samtidig oplever at må kæmpe for at få den nødvendige hjælp og støtte.
Det blev desuden fremhævet, at voksne med handicap eller psykisk sårbarhed ligeledes kan opleve en belastning ved at skulle agere projektledere i deres egne sagsforløb, som også ofte går på tværs af sektorer. Derudover blev det understreget, at det er vigtigt at være opmærksom på, at en del borgere har flere samtidige og til tider langvarige sagsforløb i forskellige afdelinger i kommunen.
Lena og Inger præsenterede også to brugerrejser med afsæt i konkrete sagsforløb, som illustrerede borgeres og familiers oplevelser af sagsbehandlingen og de udfordringer, der kan opstå undervejs. Eksemplet i bilag 2 er blandt andet et eksempel på et unødigt langvarigt ansøgningsforløb samt udfordringer med Digital Post. Der blev rejst spørgsmål om behovet for lægeerklæringer i sager, hvor fagpersoner allerede har vurderet behovet for et hjælpemiddel. Der blev også peget på forskelle i kommunens praksis, idet nogle afdelinger sender breve via Digital Post til både unge over 15 år og deres forældre, mens andre kun sender til den unge. Endelig blev spurgt til mulighederne for som udgangspunkt at give borgerne mulighed for at besvare Digital Post direkte i systemet.
Eksemplet i bilag 3 handlede om en situation, hvor en borger oplever at få afslag på en ansøgning om støtte, men ikke oplever at blive konkret vejledt om andre relevante støttemuligheder. Borgeren henvises i stedet til eksempelvis en anden afdeling i kommunen, psykiatrien eller til at søge hjælp i eget netværk. Det opleves, at borgeren selv skal opsøge og undersøge mulighederne for hjælp, hvilket kan være vanskeligt, eksempelvis når man er psykisk sårbar. Eksemplet illustrerer også, at fagpersoner i kommunen kan have forskellige vurderinger af borgerens behov for hjælp.
Der blev desuden præsenteret en række opmærksomhedspunkter fra et komplekst og

langvarigt sagsforløb i en familie med behov for hjælp og indsatser fra flere afdelinger i kommunen. Familien oplevede blandt andet selv at skulle koordinere mellem de involverede afdelinger, ligesom der var en oplevelse af, at familiens samlede behov for hjælp blev overset, når indsatserne blev behandlet hver for sig. Der blev også peget på udfordringer med manglende kontinuitet og opfølgning som følge af hyppige sagsbehandlerskift samt usikkerhed i overgangen fra barn til voksen. Endelig blev det fremhævet, at de langvarige sagsforløb i både kommunen og Ankestyrelsen opleves som en væsentlig belastning for familien.
Handicaprådet drøftede derefter i grupper, hvilke temaer og udfordringer de særligt fik øje på i oplægget og sagsforløbene, og om disse gav anledning til konkrete spørgsmål eller forslag til forvaltningen.
Nedenfor er en opsamling på gruppearbejdet. Forvaltningen og formandskabet aftaler rammen for tilbagemeldingen på Handicaprådets møde den 9. december, hvor punktet om sagsbehandling og retssikkerhed fortsættes.
Tema: Digital Post og ansøgninger:
Spørgsmål:
Hvorfor sender nogle afdelinger i kommunen breve via Digital Post til både unge over 15 år og deres forældre, mens andre afdelinger kun sender til den unge, når de er 15 år og digitalt myndige?
Hvorfor skal der indhentes lægeerklæringer i forbindelse med eksempelvis ansøgninger om hjælpemidler, hvis andre relevante fagpersoner allerede har vurderet, at der er et behov? Er der situationer, hvor det kan overvejes at undlade lægeerklæringer for blandt andet at forkorte sagsbehandlingstiden?
Forslag og anbefalinger:
Forslag om, at borgerne, når det er relevant, kan besvare henvendelser fra kommunen direkte via Digital Post, eksempelvis i forbindelse med sagsbehandling. Opmærksomhed på kendskabet til vejledning fra Digitaliseringsstyrelsen til unge og forældre, når den unge bliver digitalt myndig som 15-årig. Herunder kendskabet til, at den unge via systemet kan give adgang til, at Digital Post videresendes til forældrene. Forslag om at undersøge, om vejledningen ved digitale ansøgninger på borger.dk på fx hjælpemiddelområdet, kan forbedres, så borgerne i højere grad guides og ved, hvad de kan forvente af ansøgningsforløbet. I forlængelse heraf forslag om eventuelt også at gennemgå et eksempel på en digital ansøgningsproces på hjælpemiddelområdet med medlemmer af Handicaprådet for at vurdere mulighederne for konkrete ændringer og forbedringer, der kan gøre processen lettere for borgerne.
Tema: Koordinering og kommunikation i sagsforløb:

Forslag og anbefalinger:
Forslag om at udbrede anvendelsen af sammenhængende borgerforløb, herunder opmærksomhed på bedre koordinering og sammenhæng mellem afdelingerne også ved overgange eller henvisninger til andre afdelinger. Opmærksomhed på, at det som borger kan være vanskeligt at gennemskue, hvilke afdelinger der skal kontaktes i forhold til forskellige typer af hjælp, og hvilke muligheder der findes. Opmærksomhed på løbende dialog, forventningsafstemning og opfølgning mellem borger og sagsbehandler, blandt andet i Familieafdelingen, så kommende behov og ændringer drøftes i god tid. Herunder fokus på overlevering ved skift af sagsbehandler.
Gennemgang af sagen
Handicaprådet har aftalt at drøfte sagsbehandling og retssikkerhed på dette og næste møde i Handicaprådet.
Drøftelsen på dette møde vil have fokus på borgeres og pårørendes møde med kommunen. Mange oplever, at sagsforløb kan være både komplekse og langvarige, og at der ofte er behov for kontakt med flere forskellige afdelinger og myndigheder. Det kan kræve betydelige ressourcer at skabe overblik og koordinere indsatsen, særligt for borgere og familier, der samtidig lever med handicap eller psykisk sårbarhed. Drøftelsen vil bl.a. sætte fokus på situationer, hvor samarbejdet med kommunen bliver vanskeligt, hvor borgere oplever at falde mellem to stole, eller oplever udfordringer i forbindelse med digital sagsbehandling.
Drøftelsen indledes med et kort oplæg fra Lena Larsen, forkvinde for Handicaprådet, og Inger Duekilde Stounberg, suppleant i Handicaprådet. De vil dele deres erfaringer som pårørende til børn og unge med handicap eller psykisk sårbarhed og fortælle, hvad det blandt andet kræver af koordinering og mental load at navigere i systemet som forældre. De vil også præsentere brugerrejser, der er vedlagt i bilag 2 og 3. Brugerrejserne tager afsæt i sagsbehandlingsforløb, der på et overordnet niveau illustrerer, de forskellige sagsskridt, hvordan disse forløb kan opleves af borgere og familier, og hvor det indimellem går galt.
Handicaprådet må ikke behandle konkrete person- eller klagesager, men kan drøfte generelle problemstillinger, som tager afsæt i erfaringer fra konkrete sager.
Handicaprådet skal i grupper drøfte følgende:
1. Hvad får I som Handicapråd særligt øje på i oplæg og sagsforløb? 2. Har Handicaprådet spørgsmål eller anbefalinger til forvaltningen i forhold til sagsforløb?

Der samles op på gruppedrøftelserne i plenum og det aftales, hvilke spørgsmål og anbefalinger forvaltningen konkret skal undersøge eller arbejde videre med frem mod næste møde i Handicaprådet.
På næste møde i Handicaprådet 9. december 2026 fortsætter punktet om sagsbehandling og retssikkerhed. Fokus vil her være en opsamling og tilbagemelding fra forvaltningen samt en drøftelse af sagsforløbet i forbindelse med klagesager, herunder sager, der hjemvises af Ankestyrelsen.
Formålet med drøftelsen
Formålet med Handicaprådets drøftelse af sagsforløb på dette møde er ikke at behandle eller tage stilling til de konkrete sager, men at tage afsæt i de erfaringer og perspektiver, som sagsforløbene giver anledning til. Drøftelsen skal bidrage til en fælles nysgerrighed på, hvilke forhold der kan have betydning for, at sager eksempelvis trækker ud, eller at borgere oplever udfordringer i mødet med systemet. Målet er at skabe en fælles forståelse af de mønstre, dilemmaer og udfordringer, som kan opstå på tværs af sagsforløb, og som kan give anledning til læring og refleksion. Fokus er derfor ikke på den konkrete sagsoplysning, men på mødet mellem borger og kommune samt de arbejdsgange, rammer og serviceniveauer, der understøtter indsatsen.
V. Lena Larsen, Inger Duekilde Stounberg og Søren Hvid Karsten. Camilla Holst Larsen, teamleder i Visitationen i Social- og Sundhedsforvaltningen deltager under punktet.