Gladsaxe
Nyt fra byråd og udvalg

Behandlet 16. september, Idrætsanlæggenes Brugerbestyrelse, Gladsaxe

Præcisering af brugen af faciliteter uden for sæsonen

Meddelelse I den årligt tilbagevendende behandling i brugerbestyrelsen af sæsonlængden på de forskellige anlæg, fastlægges bl.a. sæsonen for boldbanerne.

Kort fortalt

Hvem
Idrætsanlæggenes Brugerbestyrelse, Gladsaxe Kommune
Hvornår
Onsdag 16. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Meddelelse
I den årligt tilbagevendende behandling i brugerbestyrelsen af sæsonlængden på de forskellige anlæg, fastlægges bl.a. sæsonen for boldbanerne. Hidtil har sæsonen for boldbanerne været fra og med uge 14 til og med uge 43 – dog ikke i skolernes ferier og med uge 43 alene til afvikling af kampe.
I skolernes sommerferie har praksis været, at aktiviteter på boldbanerne har været mulige i et begrænset omfang og efter nærmere aftale med Idrætsanlæggene. På både Bagsværd Stadion og Gladsaxe Idrætscenter er der nu anvendelige kunstgræsbaner, der er frit tilgængelige til det formål.
Planlagt brug af faciliteter uden for sæsonen, bør meddeles FIG, så der kan koordineres mellem evt. samtidige ønsker til brugen af faciliteten.
I det tilfælde der ønskes adgang til en naturgræsbane i sommerferien, skal det desuden aftales med Idrætsanlæggenes ledelse af hensyn til evt. planlagt pleje af banen og disponering af personaleressourcer til klargøring af banen m.v. Som udgangspunkt er det kun én bane på Gladsaxe Idrætscenter, der bliver gjort klar til formålet.
Idrætsanlæggene i Gladsaxe indstiller:
At ovenstående ændringer til retningslinjer for brugen af faciliteter uden for sæsonen godkendes.
Da imødekommelse af og prioritering af ønsker til at få adgang til banen kræver yderligere belysning blev punktet udskudt.
Idrætschefen forelagde punktet til beslutning.

Kilde: Gladsaxe Kommune, Idrætsanlæggenes Brugerbestyrelse, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.