Behandlet 16. september, Idrætsanlæggenes Brugerbestyrelse, Gladsaxe
Opfølgning på brugertilfredshedsundersøgelsen - opgradering af omklædning og bad
Meddelelse Som annonceret på Brugerbestyrelsens møde i marts er der nu anledning til at tage næste skridt i at imødekomme den kritik, der var af de omklædnings- og badefaciliteter på flere af de anlæg, der er af ældre dato.
Kort fortalt
- Hvem
- Idrætsanlæggenes Brugerbestyrelse, Gladsaxe Kommune
- Hvornår
- Onsdag 16. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Meddelelse
Som annonceret på Brugerbestyrelsens møde i marts er der nu anledning til at tage næste skridt i at imødekomme den kritik, der var af de omklædnings- og badefaciliteter på flere af de anlæg, der er af ældre dato.
I uge 12 blev et baderum i omklædningen ved badmintonhallerne taget i brug, efter at det har fået nye overflader på vægge og gulv. Metoden ser ud til at have givet et godt resultat med en slidstærk overflade, der nemmere at holde rene end de hidtidige klinker. Inden for den afsatte ramme på 2,7 mio. kroner ønskes metoden derfor nu udbredt til de øvrigt trængende baderum i en prioriteret rækkefølge. De pågældende baderum er markeret med gult i bilag 1.
Øverst på denne liste står baderummene i Gladsaxe Svømmehal. Her er det ene baderum, af hensyn til udførelsestidspunkt og lukkeperioden, udført i sommerferien 2026 i uge 30 – 32 på både vægge og gulv. Det andet baderum vil blive udført næste år i lukkeperioden.
I prioriteret rækkefølge er de næste på listen:
1. Vægge og gulv i baderummet i damernes omklædningsrum i stueetagen ved
badmintonhallerne
2. Gulv og hulkil i baderummet i de to sydligste omklædningsrum i gl. tribune ved Gladsaxe Stadion. 3. Gulv og hulkil i baderummet til dommeromklædningen i gl. tribune ved Gladsaxe
Stadion.
4. Gulv og hulkil i baderum i stueetagen i de to vestligste omklædningsrum ved hal 1 5. Gulv og hulkil i baderum i de tre omklædningsrum i hal 2
Det forventes således, at der inden for rammen af de 2,7 mio. kroner kan renoveres 13 baderum på Idrætsanlæggene. Igangsætningen afventer resultatet af en reklamation på det udførte arbejde i damernes omklædning i Gladsaxe Svømmehal.
Idrætschefen forelagde punktet til orientering.
Kilde: Gladsaxe Kommune, Idrætsanlæggenes Brugerbestyrelse, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.