Spørgsmål fra Dansk Folkeparti om det faglige grundlag for tolærerordninger

Beslutning

Drøftet.
Gennemgang af sagen
I henhold til Forretningsordenens § 5, stk. 2, har Kristian Tørning, på vegne af Dansk Folkepartis byrådsgruppe stillet følgende spørgsmål:
"Borgmesteren foreslår en tolærerordning i 1.-3. klasse med en ambition om senere at udvide ordningen til dansk og matematik på de øvrige klassetrin. Ifølge et budgetbilag har ordningen et direkte fagligt sigte og skal blandt andet give bedre mulighed for differentiering, hurtig støtte til eleverne og styrket faglig kvalitet. Ordningen indebærer samtidig, at der tilføres lærerressourcer, mens anvendelsen af de nuværende pædagogressourcer skal genovervejes.
Forskning fra TrygFondens Børneforskningscenter peger på positive faglige effekter af en ekstra voksen, uden at den ekstra voksne nødvendigvis er læreruddannet[1]. SkoleMonitor omtaler forskningen under overskriften "Det er underordnet, om den ekstra voksne er læreruddannet"[2] .
Hvilke undersøgelser eller hvilken anden evidens ligger til grund for borgmesterens valg af specifikt en tolærerordning frem for en mere fleksibel tovoksenordning, hvor den ekstra fagprofessionelle også kan være pædagog?
Hvad forventes eleverne konkret at få ekstra ud af to læreruddannede, hvad er det forskningsmæssige belæg herfor, og står den forventede effekt mål med en eventuel merudgift?"
[1] TrygFondens Børneforskningscenter, “Tolærerordninger: en bæredygtig måde at fremme inklusion”: Policy_Brief_nr._2_2024.pdf https://childresearch.au.dk/fileadmin/childresearch/dokumenter/Policy_Brief_nr._2_2024.pdf
[2] SkoleMonitor, “Det er underordnet, om den ekstra voksne er læreruddannet” https://skolemonitor.dk/nyheder/art9548287/Det-er-underordnet-om-den-ekstra-voksne-erl%C3%A6reruddannet