På dagsordenen 26. oktober, Klima- og Miljøudvalget, Gladsaxe
Revideret betalingsvedtægt for Novafos
By- og Miljøforvaltningen indstiller, 1. at den reviderede betalingsvedtægt for Novafos Spildevand legalitetsgodkendes. Kommende behandlingsforløb Økonomiudvalget 10.11.2026 Byrådet 25.11.2026 Gennemgang af sagen Resumé Novafos har revideret deres betalingsvedtægt efter krav fra lovgiver.
Kort fortalt
- Forslaget
- Den reviderede betalingsvedtægt for Novafos Spildevand legalitetsgodkendes.
- Hvem
- Klima- og Miljøudvalget, Gladsaxe Kommune
- Hvornår
- Mandag 26. oktober 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet mandag 26. oktober 2026. Du finder dem på gladsaxe.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
By- og Miljøforvaltningen indstiller,
1. at den reviderede betalingsvedtægt for Novafos Spildevand legalitetsgodkendes.
Kommende behandlingsforløb
Økonomiudvalget 10.11.2026
Byrådet 25.11.2026
Gennemgang af sagen Resumé
Novafos har revideret deres betalingsvedtægt efter krav fra lovgiver. Der ændres ikke på forbrugernes rettigheder og pligter. Betalingsvedtægten skal legalitetsgodkendes af Byrådet i alle de ni kommuner, der ejer Novafos.
Sagsfremstilling
Novafos har udarbejdet en revideret betalingsvedtægt for spildevandsforsyningen i de ni ejerkommuner, herunder Gladsaxe Kommune. Revisionen sker som følge af ændringer i lovgivningen og nye krav til betalingsvedtægters indhold og struktur. Revisionen er gennemført med udgangspunkt i standardvedtægter fra brancheforeningen Danva. Den reviderede betalingsvedtægt skal til legalitetsgodkendelse i alle ni ejerkommuner. Ved legalitetsgodkendelsen godkender kommunen, at betalingsvedtægten er i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Betalingsvedtægten fastlægger regler og retningslinjer for spildevandsforsyningen og tydeliggør rettigheder og pligter for både forsyningen og forbrugerne. Den gælder for ejendomme, der er tilsluttet eller på anden måde tilknyttet det offentlige afløbssystem.
Den reviderede betalingsvedtægt indeholder ikke væsentlige ændringer af de grundlæggende regler for tilslutningsbidrag, som grundejerne betaler, når deres ejendom første gang tilsluttes spildevandsselskabets rør i vejen, eller for vandafledningsbidrag, som alle forbrugere betaler for afledning af spildevand - målt efter drikkevandsforbruget. Med revisionen har Novafos foretaget en gennemskrivning og modernisering af vedtægten samt en række præciseringer af gældende praksis. Derudover er bestemmelserne opdateret i forhold til gældende lovgivning og nyere bekendtgørelser på området.
Vedtægten tydeliggør ansvarsfordelingen mellem forsyningsselskabet og grundejere, herunder anlæg og installationer på egen grund, håndtering af opstuvning samt afledning af tag- og overfladevand. Der er også foretaget enkelte justeringer af bestemmelser om ledningsbrud, renter og gebyrer, så definitioner mv. svarer til dem, der bruges i Novafos' vandforsyningsregulativ.
Den reviderede betalingsvedtægt træder i kraft 31.12.2026 og erstatter den nuværende betalingsvedtægt, som trådte i kraft 01.01.2022.
By- og Miljøforvaltningen vurderer, at den reviderede betalingsvedtægt er i overensstemmelse med gældende lovgivning og anbefaler, at den godkendes.
Økonomiske konsekvenser Godkendelsen af betalingsvedtægten medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Gladsaxe Kommune. Takster og bidrag fastsættes fortsat årligt af Novafos inden for de gældende lovgivningsmæssige rammer og under kommunal legalitetsgodkendelse. Deltager i sagens behandling
Direktør Carsten Nystrup, Novafos
Områdechef Arne Kristensen, Novafos
Relateret behandling
Byrådet 26.05.2021, punkt 13
Kilde: Gladsaxe Kommune, Klima- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet mandag 26. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.